Brutalt år for dansk it-vækst

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.


2003 ser allerede ud til at blive bedre end både 2002 og 2001, når det gælder it-investeringer.

klarsyn

2002 kommer til at gå over i historien, som et af de værste for it-investeringer i de ti til femten år, hvor virksomhedernes investeringer i informationsteknologi er blevet stadig mere interessant at følge. Efter to nedjusteringer i 2002, venter IDC her få uger før årsskiftet, at it-væksten i Danmark bliver på under to procent i år.
- Man skal lytte til dem med pengene. Og gennem andet halvår af 2001 faldt IT Investeringsindekset til historisk lave værdier, siger Per Andersen.

Han er administrerende direktør for analysefirmaet IDC Nordic, der sammen med Computerworld en gang i kvartalet laver IT Investeringsindekset. Selvom indekset faldt i efteråret 2001, så ventede de fleste iagttagere alligevel, at den økonomiske udvikling ville vende i andet halvår 2002 og igen få interessen for it-investeringer til at vokse, så it-væksten i Danmark ville nå otte til til ti procent.

Men helt i tråd med IT Investeringsindeksets forudsigelser sidste efterår, så er it-investeringerne faldet gennem hele året. Og med den seneste vurdering fra IDC, så skaber it-investeringerne i Danmark i 2002 en it-vækst, der falder inden for rammerne af den samlede økonomiske vækst i Danmark i stedet for at ligge langt over udviklingen i landets bruttonationalprodukt (BNP), som ellers var blevet tendensen frem til foråret 2002.

- Vi kan altså lægge temmelig meget pålidelighed ind i IT Investeringsindekset. Det betyder også, at vi har et fingerpeg om det nye år, siger Per Andersen.

- Investeringstilliden er gennem de seneste kvartaler begyndt at krybe i vejret igen. Og ved den sidste måling i tredje kvartal nåede man et niveau, der er det samme som før 11. september sidste år, siger han.

Per Andersen ser således positive tegn for it-investeringerne og it-væksten i 2003. En vækst der vil være noget højere end væksten i år.

Højere end i år
- I IDC er vores prognose for det nye år i øjeblikket tre til fem procent. Dermed bliver it-væksten i 2003 ikke alene højere end i år men også højere end i 2001, siger Per Andersen.

Der er gået næsten tre år siden dot.com boblen brast og startede ikke bare it-branchens krise men hele den lavkonjunktur, som de rige landes økonomier befinder sig i. Det har grundlæggende ændret forudsætningerne for den vækst i it-investeringerne, som ser ud til at komme i 2003.

Boks:
Om tallene
IT Investeringsindekset fra IDC Nordic og Computerworld baserer sig på interviews med 400 danske virksomheder og deres forventninger til investeringer i de kommende måneder. Indekset måles hvert kvartal og angiver et relativt mål for virksomhedernes konkrete interesse for investeringer i it.

Indekset er en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder meget lav interesse i it investeringer og 10 meget høj interesse. Tallet i sig selv har ingen konkret betydning (såsom i kroner og øre), men er værdier på en 'interesse-skala'.
Konkret beregnes IT Investeringsindekset ud fra antallet af virksomheder, der forventer stigende, faldende og uændrede budgetter for it-investeringer over en løbende 12 måneders periode.

Billedtekst:
IT Investeringsindeks
Helt i tråd med IT Investeringsindeksets forudsigelser sidste efterår, er it-investeringerne faldet gennem hele året.

IT Investeringsindeks fordelt på brancher
Billedtekst:
En anden meget overraskende udvikling i investeringsindekset i 2002 er vendingen i interessen for it-investeringer i den offentlige sektor. De store forventninger til brugen af it i digital forvaltning og borgerservice hænger ikke sammen med investeringsmulighederne hos de
it-ansvarlige.

IT Investeringsindeks efter firmastørrelser
Billedtekst:
Et af de mest interessante tegn fra IT Investeringsindekset er de sidste tre kvartalers stigning i de mindste virksomheders interesse for informationsteknologi. De mindste virksomheders potentiale som marked, har længe været på dagsordenen i
it-branchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere