Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 5. december 2002.
KARRIERE & KOMPETENCE: Hvis man lavede en hitliste over, hvem der har mest indflydelse på dansk biotek, ville Jesper Zeuthen være blandt topkandidaterne. Han sidder på pengekassen hos BankInvest Bio Venture og på bestyrelsesposter i syv biotekselskaber. Han investerer, rådgiver og er med, når der uddeles priser. Han forvalter både roller og kapital.
Biotekbranchen forekommer til tider som Èn stor familie. En sluttet kreds - eller et sluttet kredsløb - præget af fætter/kusine-forhold og mangel på nye ansigter udefra.
"Vi har brug for alt andet end indavl. Men ja, det er Tordenskjolds soldater, og det er dybt uhensigtsmæssigt," siger Jesper Zeuthen, direktør for BankInvest Gruppens venturekapital-arm BI Technology A/S, som domineres af BankInvest Bio Venture.
At Jesper Zeuthen selv er med blandt Tordenskjolds fortropper qua sin position i BankInvest Bio Venture, er ikke til at komme udenom. Selskabet har markeret sig som venture-pionÈr og lead investor par excellence på biotekområdet i Danmark siden etableringen i marts 1998 af den første fond, BI Biomedicin Venture I.
Direktørposten har han haft i snart tre år, men inden var han i mange år konsulent for BankInvest Gruppen. Det går tilbage til 1988, da han rådgav om investeringer i børsnoterede amerikanske biotekselskaber sideløbende med sit forskningsarbejde. Dengang porteføljemanagerne var så unge, at de stadig gik på Handelshøjskolen, og Jesper Zeuthen måtte leje bilen ved forretningsrejserne til USA, fordi de ikke var gamle nok.
I biotekfamilien sidder Jesper Zeuthen til højbords - ikke som patriark, men som bestyrelsesformand for Genmab, Pantheco og TopoTarget og som næstformand for BioVision og HemeBiotech. Derudover har han menige bestyrelsesposter for amerikanske Anosys Inc. og finske Fibrogen Europe Ltd.
At han fylder i landskabet, illustreres f.eks. af revisions- og rådgivningsfirmaet Ernst & Youngs nylige kåring af Entrepreneur of The Year. I kategorien biotek udpegede de fire kandidater, som alle var porteføljeselskaber hos Jesper Zeuthen. Forinden var samme Zeuthen blevet bedt om at sidde i juryen.
"Jeg sagde, at jeg ikke kunne vælge, men jeg var naturligvis glad og smigret over, at de alle var vores porteføljeselskaber," siger Jesper Zeuthen, som i øvrigt er formand for det vindende selskab, TopoTarget, hvis tre lægelige stiftere fra Rigshospitalet han tidligere har været kollega med.
"Desværre er Danmark jo et meget lille land," lyder den beklagende kommentar.
Om sine bestyrelsesposter siger han, at "vi prøver at sammensætte bestyrelser, der er 'value added'. Som udgangspunkt sidder vi der ikke selv, medmindre vi ikke kan finde nogen, der kan noget tilsvarende. For mit eget vedkommende har jeg nogle poster tilbage, fra da jeg var konsulent for BankInvest."
Det gælder Genmab og HemeBiotech af de danske selskaber.
Nyere er BioVision og netop Topo-Target. "De insisterede," siger han.
Pantheco kom til som følge af en krise i selskabet, der førte til både den administrerende direktørs og bestyrelsesformandens afgang. Ind kom venturechefen, mens strategien blev taget op til revision.
"Vi prøver at finde eksterne folk og skifte ud, når det er påkrævet. Det er generelt nødvendigt at få mere forretningsmæssig kompetence ind. Men der er en alvorlig mangel på folk med erfaring i forretningsudvikling. Og det er helt umuligt at finde de kvalificerede bestyrelsesmedlemmer, vi har brug for til alle vores selskaber."
Som en del af løsningen vendes blikket bl.a. mod Storbritannien, hvor man har en moden biotekindustri med over 30 år på bagen og dermed langt mere erfarne folk at tage af. Men danskere kan også bruges:
"Jeg havde den fantastisk glædelige oplevelse, at en direktør for en stor dansk virksomhed med 400 ansatte og 700 mio. kr. i omsætning henvendte sig til mig, fordi han var fascineret af biotekindustrien og gerne ville involveres i bestyrelsesarbejde. Ikke på grund af pengene, men fordi han var ægte interesseret. Vi skal tænke nye veje i udviklingen af den her industri, og mange erhvervsfolk kunne bibringe den andre kompetencer. Derfor var jeg glad for henvendelsen - det må du godt skrive!"
Rollerne og tiden
De mange roller - og forvaltningen af dem - gav for nylig anledning til kritik i Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin, som stillede spørgsmålstegn ved Jesper Zeuthens position som på Èn gang bestyrelsesformand for det børsnoterede selskab Genmab, direktør i et selskab i BankInvest Gruppen, der både er Genmabs næststørste investor og rådgiver om investeringer, og derudover som privat aktionær i Genmab.
Kritikken får Jesper Zeuthen til at rejse børster. Han henviser til, at han som ansat i et finanshus er underlagt Finanstilsynets strikse regler - i modsætning til de selvstændige venturefonde. At alle regler er overholdt, og at systemet i BankInvest er transparent og åbenheden om forretningsgangene så stor, at det ligefrem bruges markedsføringsmæssigt. Samt naturligvis at de vandtætte skotter mellem funktionerne holder.
Med antallet af roller følger spørgsmål om tid og kompetence.
Krisen i bioteksektoren trækker tænder ud både hos selskaberne og venturekapitalen - hvor døgnet trods alt også kun har 24 timer. Og med syv betyrelsesposter, øgede internationale aktiviteter, søgen efter alternativer til de ikke længere eksisterende børsintroduktioner, søgen efter allehånde alliancepartnere til de eksisterende porteføljeselskaber, et kraftigt voksende antal henvendelser fra kapitalhungrende selskaber foruden optræden ved og deltagelse i konferencer i ind- og udland, så har man travlt. Jesper Zeuthen mener dog ikke, det er mere, end han kan overkomme.
"Lige netop nu er det helt forrykt. Men jeg er vant til at arbejde meget - f.eks. at drive et forskningslaboratorium med mere end en halv snes medarbejdere og finde midler til det, mens jeg arbejdede for BankInvest i ferier og fridage. Og jeg er en meget resultatorienteret mand. Selv om det er op ad bakke, kan jeg godt lide at få løst problemerne."
Fagligt vs finansielt
Hvad der kan lade sig gøre, kan nogle gange overraske ham.
"Jeg kan blive helt skræmt over mig selv. Nu er jeg lige kommet hjem fra USA, hvor jeg har gennemført tre benhårde forhandlinger på fire dage. Og det er ikke noget, jeg er uddannet til. Men det gik godt," siger Zeuthen og sætter trods succesen spot på sit eget svageste punkt.
BankInvest Bio Venture har fra begyndelsen haft en stærkt faglig profil. Man har vægtet videnskabsfolk, ikke finansfolk, for på den måde at kunne få den mest kompetente udvælgelse af porteføljeselskaber.
Men på samme måde som selskaberne nu ifølge Jesper Zeuthen er nået til det udviklingstrin, hvor de skal styrkes med noget forretningsmæssig kompetence, så trænger hans eget selskab til noget tilsvarende.
Derfor er han også i gang med at rekruttere to nye medarbejdere til at supplere holdet på syv, der er fuldtidsbeskæftigede med biotekinvesteringer. Begges kompetencer illustrerer, hvad vej vinden blæser.
"Vi skal ikke bare foregå med et godt eksempel, men vise det i vores gerninger. Så vi er ved at udbygge holdet med endnu en forretningsmæssigt orienteret medarbejder og en advokat. Det er med henblik på transaktioner. Vi skal have en mere operativ profil, for vi skal også ud at handle virksomheder."
De fusioner, opkøb og industrielle salg, som anses for nødvendige for branchens videre udvikling, ligger uden for Jesper Zeuthens kernekompetence. På et direkte spørgsmål om, hvad forstand han overhovedet har på det, svarer han da også:
"Tre uger i et advokatkontor på Rådhuspladsen, da vi købte Prolifix."
Prolifix er det britiske selskab, porteføljevirksomheden TopoTarget overtog i sommer i en handel, som Jesper Zeuthen betegner som ideel. Både fordi den blev gennemført på meget kort tid, og den efterfølgende integration af selskaberne - også på den vanskelige personaleside - er forløbet forholdsvis smertefrit.
Men statistikken, der siger, at omkring 80 pct. af alle fusioner mislykkes, har gjort indtryk.
Alternativer
Tidernes ugunst har mange konsekvenser. En af dem er, at ventureselskabet har været nødt til at vinke farvel til sin traditionelle exit fra investeringerne: En børsnotering, eller en IPO (initial public offering), som den hedder i branchen. Der skal findes alternativer.
"Vi er nødt til at arbejde, som om børsmarkederne overhovedet ikke var der," siger Zeuthen.
"Jeg vil ikke høre om IPO'er. Hvis en virksomhed kommer her og taler om de store muligheder og mange milliarder ved en IPO, bliver de sat på porten. I stedet er vi nødt til at se på, hvad et 'trade sale' - et industrielt salg til en anden virksomhed - vil kunne indbringe, efterhånden som det pågældende selskab når sine milestones. Vi prisfastsætter jo efter, hvad vi mener, vi kan få ud af det, og vi skal have en plan for deres fremtid."
Der arbejdes naturligvis også på at få smedet indtægtsgivende alliancer med Big Pharma - de store medicinalkoncerner. Over for dem har ventureselskabet kørt sin egen charmeoffensiv i efterårets løb.
"Vi har haft en parade af dem på besøg i de seneste måneder. Naturligvis er vi specielt glade for dem med store kassebeholdninger," lyder det fra Jesper Zeuthen.
Han tilføjer, at de store internationale biotekselskaber også har været forbi, for der er også nogle af dem, der har mange penge, men kun få produkter.
"Hvis jeg sad i et farmaselskab med masser af penge, ville jeg gå ud og købe nogle af de her biotekselskaber og lukke nogle af mine egne forskningsprojekter ned. Få noget frisk blod ind. Det finder også sted, men det tager åbenbart utrolig lang tid at forhandle på plads," siger Jesper Zeuthen.
Verden er på mange måder blevet en anden, siden BankInvest introducerede sin biomedicinske venturefond - først med en kapital på 355 mio. kr., dernæst 285 mio. kr. og endelig 1,7 mia. kr. i januar 2001 efter jubelåret 2000.
Eksempelvis bruges de finansielle kræfter nu overvejende på at holde liv i den eksisterende portefølje af i alt 38 selskaber. Selv om de har måttet skrue kraftigt ned for deres 'burn' i situationen. Her ser Jesper Zeuthen i øvrigt nytten i selv at være ud af forskningsmiljøet og dermed vant til at måtte leve af forskningsbevillinger.
"Hvis ressourcerne er ubegrænsede, bruger man ubegrænset," indsparker han.
Men trods snusfornuftens genkomst går 80 pct. af den investerede kapital immervæk til at fodre den eksisterende portefølje, og den tendens ser ikke umiddelbart ud til at ændre sig.
"Det er meget uheldigt, for konsekvensen er, at det er meget vanskeligt at syndikere investeringer. De andre gør jo det samme. Og det spænder ben for, at man gennem syndikering kunne få en meget bedre risikospredning," siger Jesper Zeuthen.
Han understreger, at BankInvest hører til blandt de selskaber, der stadig har penge at investere. Bare 56 pct. af de 1,7 mia. kr., der kom ind i den tredje og seneste fond, er disponeret. Men igen må han forholde sig til tidernes ugunst og de 38 porteføljeselskaber, hvoraf 13 i øvrigt er danske, ni amerikanske, fem britiske, tre franske, to tyske og seks øvrige nordiske selskaber.
"En pæn del skal nok bruges til at fylde i de selskaber, vi allerede har investeret i."
Tallene bekræfter, at af det accelererende antal nye kandidater, der byder sig til, involverer man sig i en stadig mindre del. I sidste kvartal investerede man kun i tre pct. af de projekter, der kom ind.
Lægemidler
Den grundlæggende strategi er stadig fokus på biomedicin. Udvikling af lægemidler, der opfylder store behov i befolkningen, såsom behandling af cancer. På den ene side ser Zeuthen en styrke i netop den snævre fokus, på den anden side erkender han omfanget af risikoen.
"Alle ved, at chancen for at udvikle et lægemiddel helt igennem fra fase I er under fem pct. Men folk har nok en tendens til ønsketænkning. Risikoen er enorm, og hvis man skal have udviklet et lægemiddel, koster det mindst en milliard. Det skal ses i forhold til vores gennemsnitlige investering på 30 mio. kr. Det har vi måttet minde om mange steder. Jeg tror heller ikke, de mange institutionelle investorer havde tænkt så meget over det," siger Jesper Zeuthen.
De institutionelle investorer er kommet ned på jorden med resten af markedet. Værdien af biotekselskaberne er raslet ned - også for Jesper Zeuthens kunder. Hvordan har han det med det?
"De er bedre stillet, end hvis de selv havde investeret på biotekmarkedet," siger han.
De forgangne år benævner han 'hu-hej-æraen', og han lægger vægt på at have set det hele to gange før - ved kriserne i slutningen af 1980'erne og omkring 1993, da han rådgav om amerikansk biotek. For det gør det lettere at tackle en gentagelse.
Hype og kollaps
"Risikoen skal være kalkuleret, og man skal hele tiden prøve at modificere beslutningsprocessen undervejs. Sadle om, hvis noget ikke virker. Der sidder jeg tit og tænker, at selskaberne er for langsomme. Hvorfor pokker har de ikke ændret kurs noget før? Havde jeg selv siddet der med den informationÉ"
"Måske er jeg bagklog. Måske er jeg bare ikke så subjektiv som forskerne. Men der er altså masser af uhyggelige eksempler i de kliniske forsøg på, at selskaber er gået videre fra fase II til III, selv om de ikke har statistisk signifikante data. De går videre alligevel, fordi der er en 'tendens' til, at noget virker."
Hvad hype og kollaps i biotek-universet angår, må branchen gribe i egen barm.
"Man skyder skylden på IT-boblen, men genomics er skyld i den hype, vi oplevede i 2000. I begejstringen over potentialet glemte man at fortælle investorerne, hvor lang tid det ville tage, før det manifesterede sig. Investeringsbankerne har hypet det her, og investorerne har ikke haft kompetence til at gennemskue det."
Den finansielle fremtid kommer til at se helt anderledes ud. Eksempelvis ser Jesper Zeuthen en fremtid uden unge fremstormende biotekselskaber på børserne.
"Den tid er passÈ, hvor selskaber som Neurosearch, Pharmexa, Bavarian Nordic og til dels også Genmab kommer på børsen - selv om jeg stadig er stolt af, at vi nåede at få noteret Genmab. Fremover vil de børsnoterede skulle leve op til samme krav, som man stiller til A.P. Møller. Det skal være selskaber, der tjener penge, eller som kommer til det inden for ganske få år, så de kan give et afkast til deres aktionærer. Min personlige holdning er, at det er dybt unfair at lokke almindelige privatpersoner til at investere i et eller andet ukendt genomics-selskab. Vi andre kan - efter bedste evne - forsøge at vurdere risikoen ved det, såsom at der er 95 pct. chance for, at projekter fejler i den farmaceutiske udvikling."
"Måske er det meget godt, at børs-vinduet er lukket. De her selskaber burde i langt højere grad være finansieret af venturekapital eller private equity.
Citat:
Jeg kan blive helt skræmt over mig selv
Boks:
Zeuthens blå bog
I sin akademiske karriere har Jesper Zeuthen beskæftiget sig med biokemi ved Karolinska Instituttet på Stockholms Universitet, ved Institut for Human Genetik på Århus Universitet og ved Basel Institute og Immunology, hvor han arbejdede med monoklonale antistoffer. I 1982-88 arbejdede han hos Novo Industri A/S, hvor han sluttede som forskningschef. Herfra kom han til Kræftens Bekæmpelse, hvor han var chef for afdelingen for cellebiologi og kræft ved Fibiger Instituttet. Siden 1988 har han arbejdet som konsulent for BankInvest med rådgivning om investeringer i amerikanske biotekaktier. I 1999 blev han direktør for BankInvest Bio Venture.
Billedtekst:
Kræftforsker i en tid, hvor forretningsmæssig kompetence er i højsædet. Erkendelsen af, at nu er det virksomhedshandeler og licenser, det gælder, har fået Jesper Zeuthen til at styrke sin organisation.
Maxmiling Foto
Citat:
Jeg vil ikke høre om IPO'er. Hvis en virksomhed kommer her og taler om de store muligheder og mange milliarder ved en IPO, bliver de sat på porten.
