Forsigtig vækst i interessen for it-investeringer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. november 2002.


De små og mellemstore virksomheder fører an. Men også finanssektoren vil igen købe it, viser IT Investeringsindekset for tredje kvartal fra IDC Nordic og Computerworld.

analyse

Forsigtig optimisme. Sådan tolker administrerende direktør Per Andersen fra IDC Nordic stigningen fra indeks 2,3 til indeks 2,5 i IT Investeringsindekset for årets tredje kvartal.

Det er tredje kvartal i træk, hvor interessen for it-investeringer blandt 400 private virksomheder og offentlige institutioner i Danmark ikke er faldet. Og det ser Per Andersen som et tegn på, at bunden er nået, og kunderne endelig vil begynde at investere i informationsteknologi igen.

Den positive holdning deles af administrerende direktør Jørgen Andreassen fra Unisys. Han sporer også en øget interesse for at investere hos kunderne, men samtidig peger han på, at det er nogle helt andre drivkræfter, der ligger bag den nye købelyst end frem til foråret 2000, hvor dotcom-boblen brast.

- Kunderne møder med krav om afkast af investeringen og partnerskaber. Og det skal vi kunne levere for at lukke ordrerne, siger Jørgen Andreassen.

Fremtidsforskning
Jørgen Andreassen mener, det kræver helt nye metoder i it-branchen. I denne uge præsenterede han på Tycho Brahe Planetarium i København sine kunder og samarbejdspartnere for The Global Future Forum (GFF), der et netværk for fremtidsforskere, som Unisys står bag.

- Jeg kan bruge GFF til selv at blive en bedre leder af Unisys' aktiviteter i Danmark. Men samtidig kan jeg tilbyde kunderne nogle værktøjer, som sætter dem bedre i stand til at vurdere deres egen forretning og dermed de it-investeringer, de har behov for, fortæller Jørgen Andreassen og fortsætter:
- Det nye i investeringsklimaet er nok først og fremmest en søgen efter værktøjer til at skabe en strategi, der bygger på andet og mere end budgetter og kalkuler uden at blive en politisk tre- eller femårsplan. Det er her, vi kan gøre noget med nye partnerskaber mellem kunder og leverandører, siger han.

Finanssektoren tilbage
Den forsigtige optimisme i IT Investeringsindekset fra IDC Nordic og Computerworld kan administrerende direktør Per Andersen fra IDC Nordic brække ned til blandt andet at stamme fra en fornyet interesse i finanssektoren. Denne sektor har tidligere fyldt godt i it-branchens ordrebøger, men interessen er kølnet betydeligt det sidste år.

- Nu ser vi igen finanssektoren interessere sig for indkøb af hardware og software. Detailhandlen er en anden branche, hvor interessen for it-investeringer fortsat stiger, mens interessen i industrien og den offentlige sektor direkte falder.

SMV-markedet på vej
Endelig mener Per Andersen nu for alvor at kunne se konturerne af det store potentielle marked for it i små- og mellemstore virksomheder, som it-branchen har trøstet sig med ville opstå før eller senere. I virksomheder med mellem 10 og 100 ansatte er interessen for it-investeringer nu vokset fire kvartaler i træk.

- De mindre virksomheder bliver et markedssegment, hvis betydning bliver større og større. Men det er udbygning af administrative løsninger snarere end e-forretningstiltag, der driver det marked lige nu sammen med en udbygning af infrastrukturen i form af netværk og hardware, siger Per Andersen, IDC Nordic.
Læs også side 14-15.

Graf:
IDC Nordic og Computerworld laver IT Investeringsindekset hvert kvartal på baggrund af interview med ansvarlige for it-indkøb i 400 private og offentlige virksomheder. Indekset angiver interessen for at investere i it på en skala mellem 1 og 10 og repræsenterer altså ikke en konkret værdi.
Store virksomheder har over 500 ansatte og små virksomheder 10-100.

Billedtekst:
Unisys administrerende direktør Jørgen Andreassen mener, at det er nogle helt andre drivkræfter, der ligger bag den nye købelyst end frem til foråret 2000, hvor dotcom-boblen brast.
Foto: Torben Klint

Boks:
Stor fremtid for CRM
Costumer Relationship Management eller CRM har en stor fremtid for sig. Sådan kunne en kunde godt konkludere på en af de undersøgelser, som The Global Future Forum (GFF) fremlagde ved præsentationen i København.

GFF's såkaldte "Third Expert Panel Survey" er nemlig en overvældende samling data, der viser, at de mange trænede iagttagere, der er blevet interviewet til undersøgelsen, forudser en fremtid, hvor erhvervslivet bliver nødt til at bygge forretningen op om en eller flere grupper af forbrugere i stedet for et produkt. De skal masseproducere individuel kundepleje.

Det er undersøgelser som denne - men måske vigtigere endnu diskussionen af indholdet i den slags undersøgelser - som Unisys ønsker at få ud af GFF. GFF er et netværk for samarbejde mellem fremtidsforskere over hele verden heriblandt det danske Instituttet for Fremtidsforskning.

- Vores mål er at udfordre tænkningen om fremtiden. Sådan siger direktør for GFF, David Smith, der anerkender, at fremtidsforskning ikke umiddelbart står øverst på dagsordenen i mange virksomheder.
- Men hvad nytter det at overleve de næste tre kvartaler, hvis man ikke har nogen anelse om de udfordringer, som fremtiden byder på?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere