Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 7. november 2002.
TENDENS & ANALYSE: Biotekindustrien er nok under pres. Men det samme er forhandlingspartnerne, som mange af dem står over for at indgå partnerskaber og licensaftaler med. Nemlig 'Big Pharma' - medicinindustriens giganter, siger Dr. Steve Arlington, partner i PWC Consulting.
"Forestil dig avisoverskrifterne i 2005. De raser over, at 60 pct. af alle patienter, som har indtaget medicin, i årevis er blevet fyldt med komplet virkningsløse giftstoffer. Og medicinalselskaberne vidste det!"
Steve Arlington, der er PwC Consultings globale leder af R&D Consulting og europæisk leder af Pharmaceutical Practice, sætter gerne tingene på spidsen, og han provokerer gerne, når han skal forklare, hvorfor de store medicinalselskaber har problemer.
At det i gennemsnit kun er omkring 40 pct. af brugere af medicin, der rent faktisk har nytte af det, og at hvert sjette dødsfald i USA kan relateres til fejl i receptudskrivning eller fejlindtag af medicin er immervæk faktorer, der pointerer presset for at få udviklet mere individualiseret medicin.
"Mange medicinske behov bliver ikke dækket - vækstpotentialet er enormt," siger Steve Arlington.
Men at Big Pharma er fortvivlende dårligt rustet til at udnytte potentialet, er han heller ikke i tvivl om. Han hudfletter nådesløst de store selskaber for deres forældede forretningsmodeller, lave produktivitet i forskningen og naive klyngen sig til troen på, at de stadig kan ride på 'blockbuster-bølgen' ligesom i gamle dage, hvor et patent på et salgbart nyt lægemiddel var omtrent så lukrativt som uhæmmet adgang til en velsmurt seddelpresse.
"Før var et nyt lægemiddel omtrent som en licens til at trykke pengesedler. I de gode gamle dage i 70'erne vidste vi, at vi med vores gudbenådede patenter havde syv til ti års eneret, hvor pengene bare strømmede ind. Nu er de syv til ti år svundet ind til 60 dage. Men tror du medicinalselskaberne har ændret deres forretningsmodeller? Næh, det har de ikke. De tror stadig, de har den famøse licens til at trykke pengesedler, og at vejen frem går via 'blockbuster drugs'."
Men at markedspladsens anatomi er ændret af den skærpede konkurrence illustreres af, at det i dag er under fire pct. af alle nye lægemidler, der når at runde omsætningen på 500 mio. dollars. Big Pharma selskaberne udklækker i gennemsnit kun omkring tre nye lægemidler hvert år og en blockbuster hvert femte år.
Patentudløb
Steve Arlington er heller ikke sen til at pege på, at omkostningerne til at udvikle et nyt lægemiddel er steget kraftigt, så de nu ligger i størrelsesordenen 800 mio. dollars. Samt at 53 af deltagerne på den globale Top 100 over storsælgende lægemidler mister deres patentbeskyttelse i 2005. Erfaringerne med patentudløb har hidtil vist, at kopiprodukter meget hurtigt overtager næsten hele salget af den originale medicin. Steve Arlington anslår, at Pfizer i 2005 står til at miste 30 pct. af sin omsætning, Astra Zeneca til at miste 54 pct. og Merck til 40 pct. 'Patent-hullet', som han kalder det, er stort. Omsætningen af de 53 lægemidler i USA var i 1999 på knap 60 mia. dollars.
Med til at afdække skrøbeligheden er det, at der tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt mange nye produkter på vej. Steve Arlington kan således kun få øje på 36 nye potentielle 'blockbusters' i pipelinen til 2003.
Det er her, biotekselskaberne kommer ind. For - som det ofte har været nævnt gennem hele biotekindustriens levetid - så er det biotekselskaberne, der ventes at skulle levere råstoffet til mange af fremtidens lægemidler og således fylde vakuum'et i giganternes laboratorier.
Forhandlingen
"Biotekselskaberne er ved at blive voksne. De vil kontrollere deres egne produkter, konkurrere på deres eget felt, og de vil have mere valuta for pengene, når det gælder den intellektuelle ejendom. Samtidig har vi en situation, hvor investeringstilliden ligger på et lavere niveau, end jeg nogensinde før har set det. Blandt andet er medicinalselskabernes aktier faldet mere end gennemsnittet, hvilket er usædvanligt. Risiko-tolerancen er særdeles lav, og det rammer biotekselskaberne i særlig grad, fordi de i bund og grund er højrisiko-investeringer. Så de har svært ved at skaffe kapital."
"Det giver en forhandlingssituation, hvor biotek på den ene side har sin burn-rate at tage hensyn til og derfor har alvorligt brug for at få indgået nogle handeler. På den anden side er Big Pharma desperate efter at få fyldt på deres produkt-pipeline. Det er svært at vægte udkommet af situationen på forhandlingerne, men biotekselskaberne burde være i stand til at sikre sig højere priser og bedre handeler. Hvis de vel at mærke har noget godt at byde på. Udfordringen for dem er at maksimere værdien af deres intellektuelle ejendom," siger Steven Arlington.
Trods presset på biotekselskaberne synes han alligevel at spore en tendens til, at biotekselskaberne ikke sælger fuldstændigt ud, men holder på mere og optræder barskere i forhandlingerne med Big Pharma.
Og igen peger han på, at farmaselskaberne efterhånden ligner kolosser på lerfødder - ikke mindst fra en investorsynsvinkel. I 1998 var det gennemsnitlige afkast for aktionærerne i de 20 største farmaselskaber 34 pct. I februar i år var det faldet til under halvdelen, nemlig 16 pct. En del af det kan tilskrives det generelle markedsfald, men at medicinalaktierne ikke har klaret sig bedre overrasker trods alt, fordi de historisk har været betragtet som en sikker havn i recessionstider. Folk bliver jo stadig syge og vil stadig behandles, selv om økonomien skranter.
PwC Consulting har opstillet flere scenarier for den videre udvikling, som bl.a. er baseret på forventede årlige stigninger i R&D omkostninger på 10,8 pct. og fald i salget af eksisterende produkter på fem pct. som følge af patentudløb og prisfald. Afhængigt af antal og omsætning af nye lægemidler anslås aktionærafkastet til under ti pct. og i værste fald tæt på et rundt nul.
Gammeldags kulturer
I de seneste år har farmagiganterne rustet sig mod tidernes ugunst gennem fusioner og overtagelser. Men ifølge Steve Arlington har de forsømt det vigtigtste - nemlig at justere deres virksomhedskulturer og forretningsførelse, så de afspejler den nye virkelighed.
"Organisationerne er generelt meget autokratiske ud fra devisen 'ret ind eller forsvind'. Der er meget snævre muligheder for personlig udvikling og en stivhed i systemerne, der gør det omtrent umuligt at skifte spor f.eks. fra R&D til markedsføring og omvendt. Derudover er det en svaghed, at de store farmaselskaber stadig i vidt omfang forsømmer at arbejde i internationale projektteams."
"Ser man på, hvordan rekrutteringen foregår, så er der ikke udsigt til, at ændringer vil komme ad den vej. De fleste rekrutterer efter spejl-metoden. Ser sig i et spejl og siger: 'Ih, hvor ser jeg godt ud, jeg må hellere ansætte en, der er præcis ligesom jeg'. Der er ikke noget at sige til, at de store R&D-organisationer ikke er attraktive for de kvikkeste og mest entreprenante hjerner. De higer ikke efter at arbejde i organisationer, hvor de ikke kan gennemskue beslutningsprocesserne, og hvor bureaukratiske strukturer gør det svært at være iværksætter."
Hvad produktiviteten i forskningen angår, vender PwC Consultings farmaekspert - der ud over 15 års rådgivningsarbejde med bestyrelser og topledelser har over ti års erfaring som projektleder inden for farmaceutisk R&D - også tommelfingeren nedad. Han henviser til research fra Centre for Medicines Research International, som viser, at antallet af lægemidler gennem de kliniske faser blev halveret fra 1996 til 98. Altså et fald i produktiviteten på 50 pct. over to år. Derudover viser tal fra det amerikanske Tufts University, at omkostningerne ved at udvikle et nyt lægemiddel steg fra omkring 600 mio. dollars i 1998 til 802 mio. dollars i 2002. Manglende kontrol og alt for høje omkostninger, er kommentaren.
"Ser man helt konkret på organisationerne, viser der sig f.eks. en manglende vilje til vidensdeling. Ved hjælp af IT kan man som bekendt organisere sig med portaler og på den måde bedre udnytte den eksisterende viden. Men det er skralt med informationsfrihed i farmaorganisationerne, hvor 'R&D-politiet' straks slår ned og forbyder brug af portaler af hensyn til den intellektuelle ejendomsret."
"En anden bekymrende ting er, at man heller ikke i tilstrækkelig grad benytter IT til at få automatiseret og industrialiseret processerne i lægemiddeludviklingen. Konsekvensen er 'brain drain' og 'de-innovation' af de bedste hjerner, som ender med at sidde og bruge deres kræfter på forskningsmæssigt samlebåndsarbejde frem for banebrydende nytænkning."
"På netop det område kan det i øvrigt være nødvendigt med en mere effektiv styring af forskerne," mener Steve Arlington.
Som eksempel nævner han ph.d.'ere i kemi og biologi, som insisterer på selv at skrive softwareprogrammer for at være i kontrol med forskningsprocessen. Frem for at få den slags gjort af softwarefolk og selv koncentrere sig om forskningen.
Læs også side 36
Citat:
Tror du, medicinalselskaberne har ændret deres forretningsmodeller? Næh. De tror stadig, de har licens til at trykke pengesedler, og at vejen frem går via blockbuster drugs.
