Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 3. oktober 2002.
PATENT & SIKKERHED: Det danske EU-formandskab har det fælleseuropæiske patent på dagsordenen. Men ikke højt nok til,
at man kan få det vedtaget, lyder kritikken fra industrien, som anklager politikerne for ikke at fatte, hvor vigtigt det er.
I daglig tale hedder det EU-patentet. Det fælleseuropæiske patent, som ikke mindst biotekindustrien higer efter i håb om billigere international patentbeskyttelse. Når man spørger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, hvordan det går med sagen, så taler han imidlertid om EF-patentet.
- EF-patentet er en sag, der desværre ikke kunne afsluttes under det spanske formandskab. Men det er et utroligt vigtigt forslag, fordi det kan give os et fælles europæisk patent, som er billigt og effektivt. Det er noget, der virkelig vil gavne innovation og vækst i EU. Og det er en prioriteret sag for det danske formandskab. Jeg har taget sagen op med mine kolleger fra både Tyskland og Frankrig, som er enige i, at vi skal søge fremskridt i sagen.
EF-patentet vil således være på dagsordenen, når ministerrådet for konkurrenceevne mødes den 14.-15. november. Det er dog på nuværende tidspunkt svært at sige, om vi kan nå til en beslutning i sagen, hedder det i en kommentar fra Bendt Bendtsen til Biotech Denmark.
At ministeren henviser til EF-patentet afspejler, at det har været undervejs i rigtig mange år - fra før fællesskabet blev til unionen. Allerede i 1975 afsluttede de daværende medlemslande forhandlingerne om Fællesskabets Patentkonvention. Men den nåede ikke at træde i kraft og blev i stedet afløst af Aftale om EF-patenter, som blev vedtaget i Luxembourg i 1989. Ligesom konventionen skulle den ratificeres af samtlige medlemslande for at træde i kraft. Det mislykkedes. Selv om Danmark pænt skrev under.
Spørgsmålet om et enhedspatent blev taget op i 1997 i Kommissionens grønbog om EF-patentet og det europæiske patentsystem. Behovet for det blev understreget i forbindelse med vedtagelsen af Cardiff-konklusionerne i Rådet i 2000, og i konklusionerne fra topmødet i Lissabon samme år blev der lagt vægt på, at den europæiske patentbeskyttelse skal være hurtig, fleksibel og billig at opnå, så EU kan matche bl.a. USA. Der blev samtidig lagt vægt på, at EF-patentet skulle kunne anvendes fra udgangen af 2001.
Hvor svært kan det være?
I maj i år rapporterede dagbladene så om 'Ny patent-fiasko for EU'. Magtkampen om sprog var hovedårsag til, at det mislykkedes endnu en gang under det spanske formandskab. Sprognationalister i det sydlige Europa modsatte sig ønskerne om, at virksomhederne blot skulle søge patent Èt sted på Èt sprog. Dertil kom, at Tyskland angiveligt gjorde sig ud til bens på andre områder. Og blandt erhvervsfolk er der mere utilfredshed og utålmodighed at spore end håb og tiltro til, at det lykkes foreløbig.
- Der er mange vigtige spørgsmål, såsom hvordan vi får en fælles EU-politik på biotekområdet, men i det alt sammen er der Èn ting, vi skal have afklaret: Vi skal have det EU-patent nu - det kan simpelthen ikke gå hurtigt nok, erklærer Klaus K. Nielsen, der er forskningschef hos DLF Trifolium.
Han sidder i organisationskomiteen for en EU-formandskabskonference om bioteknologi den 21. oktober, som er arrangeret af Dansk Industri, Landbrugsrådet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt EU-Kommissionen.
Samtidig med at han og organisationerne presser på, for at der skal ske noget under det danske formandskab, så er optimismen behersket.
- Desværre tror jeg ikke, politikerne forstår, hvor vigtigt det er. De forstår ikke konsekvenserne. At man på grund af omkostningerne nogle gange er i den situation, at man må lade et patent smutte, fordi man ikke har råd. Det har man ikke altid, når prisen for at registrere og vedligeholde et patent typisk ligger omkring en million kr. - oven i købet uden alle de små lande, siger Klaus K. Nielsen.
Mens forhåbningerne er i bund, er irritationen i top. 'Hvor svært kan det være?', harcelerer en medarbejder i Dansk Industri. Herfra er den officielle holdning også, at EU's direktiv om bioteknologiske opfindelser er et positivt skridt på vejen, mens implementeringen af et fælles patentsystem i EU vil være en nødvendighed, hvis europæiske virksomheder skal kunne konkurrere globalt.
Morten Andersen Linnet fra Landbrugsrådet, der ligeledes er med i organisationskomiteen for konferencen den 21. oktober, siger lidt mere diplomatisk, at man i Landbrugsrådet er kede af, at spørgsmålet om det fælleseuropæiske patent ikke har fået mere plads.
- Vi kunne godt have ønsket, at det var prioriteret højere af det danske formandskab, siger han.
Lange udsigter
Erkendelsen af, at det danske formandskab har travlt med mere højtprofilerede mærkesager, såsom udvidelsen af EU og aktuelle begivenheder i øst og vest, og derfor ikke har kræfter til at banke EF-patentet igennem, har bundfældet sig hos mange. Det samme har konsekvensen - at så bliver det nok ikke til noget foreløbig.
For typisk skal et formandsland brænde for en sag som denne. Så når Grækenland afløser Danmark til nytår, er det et formandsland uden tilskyndelse til at skubbe på. Græsk industri står ikke på nakken af regeringen for at få det igennem. Eksempelvis var under en pct. af ansøgerne ved den europæiske patentorganisation i München græske.
Og efter det græske formandskab kommer Italien, der sammen med Spanien har modarbejdet det effektive EF-patent qua ønsker om flere behandlingssprog og opretholdelse af oversættelser - kerneproblemet i patentsagen. Derefter følger Irland, og så - endelig - i andet halvår 2004 Holland, som med nogen sandsynlighed kunne tænkes at forfølge sagen.
- Min fornemmelse er, at den nuværende situation vil vare ved i lang tid endnu. For der er tilsyneladende ikke den politiske vilje i medlemslandene til at få det fælleseuropæiske patent gennemført. Så længe Ministerrådet ikke kan blive enige, kan vi heller ikke få Europa-Parlamentet til at blive enige, og så kommer vi ikke videre, siger Bo Hammer Jensen, Europæisk Patentagent og senior patentrådgiver hos Novozymes.
Også han fastslår, at det er afskyeligt dyrt at få patentdækning i Europa,og understreger samtidig:
- Vi vil meget gerne have et fællesskabspatent, men ikke for enhver pris. Industrien har ikke særlig store krav, men vores krav er vanskelige at gennemføre. For det første skal det være billigere, og det er svært, fordi det handler om oversættelser til færre sprog - noget der er meget følsomt i mange EU-lande. For det andet skal det fælles patent være knyttet til et fælleseuropæisk retssystem på patentområdet, der kan tage sig af tvister om gyldighed og af krænkelsessager. Det er heller ikke let. Vi har således oplevet modstand fra Tyskland, som er af den holdning, at deres retssystem er enestående på patentområdet, så det vil de ikke udskifte, siger Bo Hammer Jensen.
Også Økonomi- og Erhvervsministeriet fremhæver betydningen af et fælles retssystem.
- Spørgsmålet om en fælles patentdomstol er en central del af forslaget om EF-patentet, fordi det skal sikre en effektiv håndhævelse af patenterne. Det er derfor også det element, som vi allerede kigger på under formandskabet, siger Bent Bendtsen.
For virksomhederne er det kritisk nødvendigt at være sikret mod tilfældigheder i retstvister. Nordeuropæiske virksomheder har måske ikke lyst til at opleve et af deres patenter blive kendt ugyldigt ved retten i f.eks. Palermo. Som Bo Hammer Jensen siger, så er der lande, hvor retssystemerne ikke er tilstrækkeligt stærke, og dommerne ikke har tilstrækkelig viden om det meget komplicerede patentområde. Kvalificerede dommere er essentielle, eftersom selv et midlertidigt fogedforbud kan være ødelæggende i en given situation, noterer han.
Europa-patentet
Mens striden om EF-patentet bølger frem og tilbage, kan virksomhederne godt få et såkaldt Europa-patent. Det foregår hos EPO, den europæiske patentorganisation, der er hjemmehørende i München.
- Skal virksomheder søge patent i mere end tre-fire lande, kan det godt betale sig at gå den vej - selv om ansøgningsafgiften her er høj. Hvis ikke, kan man lige så godt søge nationale patenter. Søger man patent i fem eller flere lande, er besparelsen på sagsbehandlingen i de enkelte lande så stor, at det kompenserer for den høje afgift, siger Bo Hammer Jensen.
Når man søger nationale patenter, skal ansøgningen indleveres oversat til det pågældende lands sprog. Hvorimod man hos EPO i München kan indlevere ansøgningen på et af de tre behandlingssprog, man arbejder med her - engelsk, tysk og fransk. Det patent, der udstedes her, skal så valideres i de medlemslande, man vælger. Forskellen er, at det først er, når man rent faktisk har patentet, at det skal oversættes, så man udsætter oversættelsesomkostningerne og sparer sagsomkostninger til bl.a. patentagenter i de forskellige lande.
Mens Kommissionen udbasunerer sin ambition om at gøre EU til verdens mest "konkurrencedygtige og videnbaserede økonomi med fuld beskæftigelse samt forstærket økonomisk og social samhørighed", så bøvler de videnbaserede virksomheder videre med det eksisterende patentsystem. Og i kulissen strides parterne om betingelserne for det længe ventede EF-patent.
Forslag er der mange af. Således kom Europa-Parlamentet f.eks. med en udtalelse i foråret, der var meget lidt befordrende for sagen. Her blev det anbefalet, at man på patentområdet brugte samme retningslinier som på Fællesskabs-Varemærket. Her gælder det imidlertid, at man bruger fem sprog - mod de nuværende tre behandlingssprog hos EPO. Det kan vi ikke leve med, lød reaktionen hos erhvervslivet.
Læs også side 36-37
Billedtekst:
EF-patentet vil virkelig gavne innovation og vækst i EU, fastslår økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Mens selv om det er prioriteret af det danske formandskab er ministeren langt fra sikker på, at han kan få det vedtaget.
Boks:
Dem har vi talt med:
¥ Bendt Bendtsen, økonomi- og
erhvervsminister.
¥ Klaus K. Nielsen, forskningschef,
DLF Trifolium.
¥ Morten Andersen Linnet, konsulent Landbrugsrådet.
¥ Bo Hammer Jensen, senior patentrådgiver, Novozymes.
¥ John Horsted, projektkonsulent, Patent- og Varemærkestyrelsen.
