Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 3. oktober 2002.
FORRETNING: Helt basale problemer med tid, penge og transport spiller ind, når biotekselskaberne søger udenlandske bestyrelsesmedlemmer.
Når Martin Edwards skal til bestyrelsesmøde hos Symphogen i Lyngby ved København, står han op klokken fire om morgen. Det er nødvendigt, for at han kan nå til lufthavnen og med et fly fra England til Danmark i tide til mødet kl. 11, hvor han som bestyrelsesformand har pligt til at deltage. Efter et par timers møde går turen den anden vej. Af sted til lufthavnen og retur sent på aftenen. Eller - i værste fald, hvis der opstår forsinkelser - tidligt næste morgen.
Til daglig passer Martin Edwards sit job som administrerende direktør for det britiske biofarmaceutiske selskab ReNeuron, der bl.a. på basis af stamceller forsker i behandling af neurologiske lidelser, og som er noteret på London-børsens globale Alternative Investment Market for små vækstvirksomheder.
- Jeg er meget glad for at være associeret med Symphogen. Men det er også hårdt. Jeg mister en hel arbejdsdag for at kunne deltage i et to timer langt bestyrelsesmøde. Havde jeg været amerikaner, havde jeg mistet op mod tre arbejdsdage - inklusive rejsen tur/retur, tidsforskel og jetlag.
Den slags praktiske forhold er man er nødt til at forholde sig til i spørgsmålet om, hvorvidt et potentielt bestyrelsesmedlem fra udlandet kan og vil deltage. Der er ikke tale om en ubetydelig forpligtelse. Men alt det praktiske kan godt blive overset i den umiddelbare entusiasme, advarer han.
Vinduespynt
Martin Edwards er ikke i tvivl om, at det kan være nyttigt for små og mellemstore skandinaviske biotekselskaber at have international erfaring repræsenteret i deres bestyrelser. Men indskærper at man skal kunne kende forskel på, hvad der ser godt ud, og hvad der rent faktisk er godt.
- Et lille lokalt selskab med kapital fra BankInvest, HealthCap eller Medicon Valley Capital og med lokal ledelse kan komme til at se større ud på det globale landkort, hvis det kan stille med nogle internationale repræsentanter i bestyrelsen. Med den slags vinduespynt kan man gøre et større indtryk på offentligheden. Men man skal lade være med at gøre det alene for udseendets skyld. Det kan ikke nytte noget at havde folk siddende, som ikke kommer til møderne, eller som er uforberedte og ikke tager den tid, der skal til. De skal være klar til at bidrage.
Vil du have nikkende hunde, der bare kommer og spiser sandwicherne, eller vil du have kvalificeret modspil? Vil du have bestyrelsesmedlemmer, der virkelig ved, hvad der foregår i din virksomhed, spørger Martin Edwards, der i øvrigt som adm. dir. skulle have lov af sin egen bestyrelse til at bruge tid på Symphogen og er meget opmærksom på, at det er begrænset, hvad han kan nå ved siden af.
Han peger i den forbindelse på, at amerikanske finansskandaler også har ramt biotekselskaber såsom ImClone og Elan. Og det har sat fokus på bestyrelsesansvaret - for hvor var bestyrelserne? Hvorfor forhindrede de ikke skandalerne?
Høj markedspris
Selskaberne skal ydermere gøre sig klart, at det er dyrere at have internationale bestyrelsesmedlemmer end lokale. Hvis man skal have fløjet amerikanere ind hver sjette uge, så løber det op.
- Derudover er det i det hele taget vanskeligt at finde gode bestyrelsesmedlemmer. Det gælder også i Storbritannien, selv om vi har relativt mange biotekvirksomheder. Og finder man dem, er markedsprisen høj - hvis man ikke kan betale i aktieoptioner. Typisk omkring 20.000 pund om året (cirka 250.000 kroner) for otte bestyrelsesmøder, telefonsamtaler osv., fortæller Martin Edwards, som tilføjer, at han får sin betaling i optioner fra Symphogen og derudover lægger vægt på andre elementer:
- Jeg kan li' selskabet, jeg tror på deres forskning, jeg nyder udfordringen ved at arbejde på en anden måde end til daglig - både det at yde noget og selv blive stimuleret intellektuelt. Derudover elsker jeg Danmark og danskerne. Jeg har boet i Købenavn i to omgange og kommer også over og bruger noget af min fritid på at undervise på SIMI (Scandinavian International Management Institute), siger Martin Edwards, som har haft lederstillinger i Novo Nordisk både i Danmark og USA og for ZymoGenetics i Seattle.
Men han tilføjer, at altruismen trods alt er begrænset, og man også skal tage i betragtning, at bestyrelsesmedlemmer jo også tager et juridisk ansvar. Samt naturligvis, at det altså ikke er alle, der gider stå op klokken fire om morgenen for at tage til bestyrelsesmøde i en lille, dansk biotekvirksomhed.
Videokonferencer og telekonferencer kan bidrage til at løse logistikproblemerne, men kun i et vist omfang.
- Teknologierne bliver bedre. Men det er ikke det samme som at mødes ansigt til ansigt. Derudover har specielt de små, nyetablerede virksomheder næppe midler til at investere i den slags udstyr, siger Martin Edwards.
Hos 7TM Pharma, som har udenlandsk baserede bestyrelsesmedlemmer i henholdsvis Geneve, New York, Boston og San Francisco, er telekonferencer en måde at komme omkring logistikproblemerne.
- Det ville være naivt at sige andet, end at logistikken er et problem. Vi klarer det ved at holde nogle bestyrelsesmøder som telekonferencer og så mødes alle sammen et par gange om året. Til de møder henlægger vi så de vigtige, strategiske ting, siger Mette Kirstine Agger, der er adm. dir. i 7TM Pharma.
Zealand Pharma har nu en rent dansk bestyrelse. Tidligere havde selskabet et amerikansk medlem.
- Men han måtte trække sig på grund af arbejdspres. Sådan er vilkårene. Og det er også tidkrævende. Faktisk kunne man overveje, om man nogle gange kunne lægge bestyrelsesmøderne på deres hjemmebane, siger adm. dir. Eva Steiness, der som tidligere bestyrelsesformand for Pantheco har oplevet samarbejdet med adskillige udenlandske bestyrelsesmedlemmer såsom finansdirektøren fra den californiske samarbejdspartner Isis Pharmaceuticals og en repræsentant for en venturefond i New York. Og de deltog flittigt hver gang.
- Men det er da klart lettere at bede folk komme fra Ballerup end fra Californien. Og det er f.eks. særlig vanskeligt, når man skal holde ekstraordinære bestyrelsesmøder. Da kan man være nødt til at have de internationale med på telefon.
Eva Steiness noterer, at teknologierne forbedrer mulighederne.
- Vi bruger også net-konferencer, som er både effektive og meget billige - billigere end både videokonferencer og at fragte folk hertil.
Globaliseret sin tankegang
Helt grundlæggende fremhæver hun betydningen af at få udvidet sin globale horisont og få globaliseret sin måde at tænke på. Danskere er ikke dårlige bestyrelsesrepræsentanter, men folk tænker meget forskelligt i Medicon Valley, Californien og så fremdeles. Også derfor er det godt at få kompetente udlændinge med.
- Vil man arbejde globalt, skal man kunne forstå det globale marked. De store amerikanske selskaber har faktisk også udlændinge med i deres bestyrelser. Ser vi generelt på de store danske virksomheder, er de ikke bare meget danske, de er også utrolig københavnske. Mange har ikke engang en jyde med. Det er lidt forbløffende, at man bliver ved med at vælge nogen, der er præcis som en selv, siger Eva Steiness.
Store kulturelle forskelle
Et af de store spørgsmål gælder, hvordan man finder de udenlandske repræsentanter. Typisk har man først hentet international kapital og får dem ind gennem en international investorkreds, men kontakterne kan naturligvis også etableres af andre kanaler såsom de forskningsmæssige eller de store nationale selskaber.
I 7TM Pharma blev kontakten til bestyrelsesformanden skabt gennem forskningsdirektøren, professor Thue Schwartz. Formanden, Jack Johansen, er en slags hybrid - en dansker, mange tror er amerikaner. Mette Kirstine Agger beskriver ham som en af de få danske biotekfolk, der har gjort sig i udlandet. Han var adm. dir. i Boston Probes, Dakos amerikanske forskningsenhed, der i november sidste år blev overtaget af amerikanske Applied Biosystems. I dansk sammenhæng opbyggede han tilbage i 1980'erne en bioteknologisk forskningsenhed hos Carlsberg, som blev skilt ud i det selvstændige selskab CarlBiotech.
- Han har erfaringen både ude- og hjemmefra. Han kender det internationale til bunds, og samtidig er han dansk, så han forstår, hvor vi kommer fra, og hvordan vi fungerer arbejdsmæssigt og kulturelt. Det er vigtigt, for der er stor forskel på det danske og det internationale, understreger Mette Kirstine Agger.
Prestigemæssigt anser Mette Kirstine Agger det internationale for at være vigtigt - det giver både yderligere internationale kontakter og profil. 7TM Pharma har f.eks. den pan-europæiske venturefond Index Ventures og schweiziske Lombardier med, og - som hun siger - 'vi skal ikke ud og forklare, hvem de er. Det giver os et blåt stempel på forhånd'.
Modstridende interesser
Med det blå stempel følger også repræsentanter for venturekapitalen i bestyrelsen.
- Danmark er ikke ret stort, så det giver ny inspiration og nyt kontaktnet. For os er det vigtigt, at der kommer fagfolk ind. Nogen der kan bidrage med noget. Tager vi f.eks. pensionskasser, ved de typisk en masse om det finansielle, men ikke noget om det operationelle. I bestyrelserne har du ofte et kontant miks af investorinteresser og firmainteresser, og nogle gange spørger man sig selv, om man sidder til bords med sine investorer eller sin bestyrelse. Der er klart modstridende interesser - de finansielle repræsentanter skal både varetage investorernes tarv og virksomhedens - og de er ikke altid de samme, siger Mette Kirstine Agger.
Boks:
Vi har talt med:
¥ Martin Edwards, adm. dir. ReNeuron og bestyrelsesformand Symphogen.
¥ Eva Steiness, adm. dir. Zealand Pharma og tidligere bestyrelsesformand Pantheco.
¥ Mette Kirstine Agger, adm. dir. 7TM Pharma, bestyrelsesformand Sophion Bioscience, bestyrelsesmedlem CMC Biotech.
¥ Patrick DahlÈn, adm. dir. BioImage.
¥ Ulrik Vejlsgaard, direktør BioImage.
