Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. september 2002.
TENDENS & ANALYSE: I øjeblikket er Nuevolution formentlig det eneste selskab i verden, der kan genprogrammere små molekyler. Selskabets teknologi omtales for første gang her og er sammen med dets evne til at tiltrække både kapital og menneskelige ressourcer grunden til, at Nuevolution løber med årets biotekpris.
- Det var i februar sidste år. Jeg kan tydeligt huske mødet, hvor Henrik Pedersen kom op til mig i konferencerummet i 7TM Pharma. Inden han havde talt færdig, måtte jeg simpelthen afbryde ham for at ringe til min finanskontakt Florian. Jeg siger til Florian, at han skal komme med det samme - dÈn her idÈ skal i kassen. Henriks historie er sådan, at når man hører den, siger man jep!, der var den. Det er fandme smart.
Ordene er professor og grundlægger af biotekvirksomheden 7TM Pharma Thue Schwartz'. Og det, Henrik Pedersen, der netop havde sagt sin stilling op i Novo Nordisk for at jagte sin nye ide, begejstrede ham med den dag i februar, var, at han som den første i verden havde fundet ud af, hvordan man kan få gener til at kode små molekyler.
I princippet minder det om det, der sker med de større proteinmolekyler. Men i modsætning til proteinerne er de små molekyler langt mere anvendelige, da omtrent 90 procent af de kendte lægemidler er baseret på små molekyler. I modsætning til de proteinbaserede produkter kan produkter baseret på små molekyler indtages oralt.
Teknologien kaldes Chemetics, og ifølge Henrik Pedersen, Thue Schwartz samt andre kapaciteter i biotekbranchen er der tale om en decideret revolution i forhold til, hvordan man hidtil har identificeret og udviklet nye lægemidler.
- Det er den bedste nyhed, der har været i Danmark i meget lang tid. Jeg har set på mange biotekselskaber i USA og Danmark siden 1992, men dette er helt specielt. Det er en genial ide. Der er ingen tvivl om, at dette kan klare sig på globalt plan, hvis det ellers kommer op at køre, siger Thue Schwartz.
Ved at få gener til at kode små molekyler kan Nuevolution give molekylerne de bedste egenskaber til bestemte formål - eksempelvis til forbedring af 90 procent af alverdens lægemidler.
Populært fortalt kan Nuevolution levere molekyler, der virker bedre og kun på det, de skal, hvilket betyder, at mange af de uønskede bivirkninger ved medicinen forsvinder. Samtidig kan Nuevolution langt hurtigere end hidtil afgøre, om et molekyle er egnet til det medicinske formål eller ej. Den såkaldte prækliniske fase eller discovery-fasen kan med Nuevolutions teknologi skæres ned fra de typiske to til tre år til omtrent tre måneder. En tidsfaktor, der kan betyde milliarder af kroner for en lægemiddelvirksomhed. Men inden virksomheden kan etablere sig som en verdenssucces, skal metoden kommercialiseres, patenter skal sikres, og partnerskaber etableres. I øjeblikket sker det med et pengeforbrug på et par millioner kroner om måneden. Derfor er succesen også afhængig af en stabil tilførsel af risikovillig kapital. Penge som stifterne Henrik Pedersen, Mads Nørregård-Madsen og Alex Haarh Gouliaev, er ude at forhandle om i øjeblikket.
Dyb tavshed
Thue Schwartz var en af de første uden for inderkredsen, der hørte om Henrik Pedersens idÈ. Han er siden kommet med i Nuevolutions bestyrelse og videnskabelige råd og kan derfor beskyldes for at være farvet i sin vurdering.
Det har dog ikke været muligt at finde personer uden for virksomheden, der kan vurdere Noevolutions banebrydende teknologi, da alt indtil videre har været omgærdet af dybeste tavshed. Men en vurdering af virksomhedens evne til at tiltrække medarbejdere og medlemmer af bestyrelse og videnskabeligt råd må tale for sig selv.
Ud over de 25 ansatte, der for langt de flestes vedkommende er forskere, hører folk som Dr. Larry Gold, stifteren af Somalogic, NeXagen og Synergen, Nathanael Gray, Novartis Institute of Functional Genomics, Dr. Peter G. Schultz, stifter af en lang række biotekfirmaer så som Affymax, Symyx og Syrrx samt William Scott, tidligere Global Head of discovery research hos Bristol-Myers Squibb til i den internationale kreds om det nystartede firma. Eller som Thue Schwartz siger det:
- Du kan også se på det på den måde, at det er lykkedes dem at få samlet et videnskabeligt råd af verdens top topfolk inden for erkendelsen af dette her - folk i nobelprisklasse - der siger, at dette her er rigtig godt.
Metoden har ikke været omtalt før. I lidt over et år har selskabet gået meget stille med dørene, siden det lykkedes Henrik Pedersen at få 40 millioner kroner ud af venture-selskaberne Nordic Biotech og Novo A/S på baggrund af papirversionen af ideen. Siden har selskabet med succes afprøvet ideen i laboratoriet, og patentansøgninger er sendt af sted på både den oprindelige ide samt på alternative løsninger. I begyndelsen af september offentliggøres de første patentansøgninger, hvorfor Biotech Denmark har fået lov til at tage hul på historien om det danske foretagende.
- Ideen opstod pludselig i mit hoved - at få gener til at kode for små molekyler - og jeg lagde den fra mig med det samme, fordi det virkede for usandsynligt. Men tanken forfulgte mig, og da jeg siden faldt over et par artikler, der beskrev delelementer af ideen, blev det interessant, siger Henrik Pedersen, der dengang arbejdede for Novo Nordisk.
I selskabets nyindrettede lokaler i Rønnegade på Østerbro tegner han begejstret bølgede gener, pile, trekanter, cirkler og firkanter på en tavle og illustrerer de seks delelementer, der udgør metoden. Alle elementer, der stammer fra vidt forskellige hjørner af videnskaben, har tidligere hver især været beskrevet, men ingen har hidtil kombineret elementerne til Èn metode, inden Henrik Pedersen gjorde det.
Møde med penge
- Da jeg fandt ud af, at det kunne lade sig gøre, var det helt klart, at jeg ville lave et eller andet. Men at potentialet er så enormt, som det er, var endnu ikke gået op for mig, siger Henrik Pedersen.
Han sagde op i Novo Nordisk ved juletid 2001 fra en stilling som chef for en gren af selskabets enzymforretning og forsøgte at skaffe penge til sin idÈ. Og en fredag eftermiddag i februar kontaktede han Thue Schwartz fra Københavns Universitet, der selv har været med til at etablere en biotekvirksomhed og på det tidspunkt var videnskabelig rådgiver for venture-selskabet Nordic Biotech.
Thue Schwartz husker tydeligt mødet.
- At de kan få gener til at kode for små molekyler er en fantastisk nyhed. Det har ikke været muligt før. Pludselig kan vi arbejde med organisk syntese og generering af nye lægemidler i en fuldstændig ny skala, som man slet ikke har kunnet før, siger han.
Mødet resulterede i, at Nuevolution fik fem millioner kroner i seedkapital fra Florian Schönhartings venture-selskab Nordic Biotech og siden yderligere 35 millioner kroner fra Nordic Biotech, Novo A/S og Vækstfonden.
Nuevolution alene
I sin fuldt udviklede form gør teknologien det ifølge Nuevolution muligt at generere og teste milliarder af små molekyler på ca. en måned, hvilket er 100 gange så mange molekyler, som er blevet testet i hele den farmaceutiske industris historie. Dette vil gøre dem i stand til at identificere lægemiddelkandidater, der er langt mere potente og selektive og derfor har langt færre bivirkninger, end tilfældet er i dag.
I øjeblikket er Nuevolution formentlig det eneste selskab i verden, der kan genprogrammere små molekyler. Der er dog en forskergruppe på Harvard-universitetet, der gerne vil gøre noget, der minder om det, Nuevolution kan. Og som Thue Schwarz siger, så vil Nuevolution få konkurrenter - det gør man altid.
- That's the name of the game. Men jeg synes egentlig ikke, at de har nogen rigtige konkurrenter. De andre er slet ikke kommet i gang, siger Thue Schwartz.
I dag bebor Nuevolution femte og øverste etage over sprogskolen i Rønnegade. Men fjerdesalen er allerede ved at blive indrettet med kontorer og laboratorier. Og hvis alt går vel, har selskabet lejeret til resten af ejendommen, der i alt har 5.500 kvadratmeter. En situation, der betyder, at selskabet kan udvide ret voldsomt uden at tænke på at skulle flytte.
Bordplader og ledemateriale
Men inden vi skal forvente nye lægemiddelkandidater fra Nuevolution, kan de første produkter skabt på baggrund af teknologien meget vel vise sig at være en ny bordplade eller et nyt ledemateriale. Henrik Pedersen, Alex Gouliaev og Mads Nørregaard-Madsen ligger ikke på den lade side. Det første spinoff af Nuevolution er allerede i støbeskeen, og det skal være en virksomhed, der finder på nye materialer.
- Inden vi vokser os for store som virksomhed, forsøger vi at sprede os simpelthen for at holde fast i den innovative fase. Og derfor etablerer vi en materialevirksomhed, der kan gå i gang med at udvikle og finde på gode ideer inden for det felt, siger Henrik Pedersen.
Indstillet af Nordic Biotech
Boks:
Bag om Biotekprisen 2002
OPGAVEN LØD:
Vi bad ni venture-selskaber om at nominere op til tre kandidater hver. Kandidaterne skulle være unge selskaber, der har modtaget seedkapital inden for det seneste år, og selskaberne skulle bedømmes ud fra følgende kriterier:
¥ Evne til at tiltrække de bedste medarbejdere.
¥ Mest originale teknologi.
¥ Evne til at tiltrække kapital.
¥ Produkt med mest vidtrækkende, samfundsmæssig betydning.
Følgende venture-selskaber blev bedt om at nominere kandidater:
¥ Bank Invest
¥ Danske Life Science
¥ 3i Nordic
¥ Scandinavian Life Science
¥ Nordic Biotech
¥ Dansk innovationsinvestering
¥ Novo
¥ Symbion Capital I
¥ Malmöhus Invest
Ud fra listen af nominerede udvalgte Biotech Denmark fire kandidater, der alle blev præsenteret for redaktionspanelet (se side 2). Efter panelets kommentarer stod det klart, at et selskab i et ellers meget tæt opløb hævede sig over resten. Alle finalisterne udmærker og adskiller sig på hver sin måde videnskabeligt, geografisk og markedsmæssigt.
Biotech Denmark har stiftet biotekprisen samtidig med etableringen af den nye brancheavis for biotekindustrien i regionen Sydsverige og Danmark. Kriterierne for prisen ændrer sig fra år til år. I 2002 går den til en ung, innovativ virksomhed, der har modtaget tidlig finansiering og snart står over for udfordringen at skulle skaffe flere penge i et trængt kapitalmarked.
Med prisen følger en skulptur i nigeriansk granit, skabt af kunstneren Poul Isbak.
Boks:
Sådan virker chemetics
Teknologien, som under Èt kaldes ChemeticsTM, er en radikalt anderledes måde at identificere aktive kemiske stoffer på, og den vil skære de første tre år af en typisk medicinsk udviklingsproces ned til ca. tre måneder. ChemeticsTM-teknologien er i stand til at få gener til at kode for små molekyler på samme måde, som naturen bruger generne til at kode for peptider og proteiner. Ved at få gener til at kode for små molekyler, kan man lave kunstig evolution i et reagensglas - eller med andre ord anvende Darwinistiske principper til at fremstille og frembringe de absolutte bedste molekyler rettet mod specifikke sygdomme. I et reagensglas foregår der derfor en "survival of the fittest" selektion, og man kan seksuelt rekombinere gener og i øvrigt udnytte de selvsamme tricks, som naturen har brugt gennem millioner af år. Nuevolution bliver de første i verden til at kunne lave evolution på ikke-naturlige molekyler og vil kunne accelerere udviklingen af kemiske molekyler til farmaceutisk brug voldsomt. Dette gør det muligt at identificere lægemiddelkandidater, der er langt mere potente og selektive og derfor med langt færre bivirkninger end i dag. Kilde: Nuevolution
