Ny hoteldirektør i England

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. august 2002.


Dansker afløser dansker, når 35-årige Erik Andersen 1. september tiltræder som administrerende direktør for Englands største webhotel-udbyder, UK2Net.

Branchen er den samme, men både antallet af kunder og antallet af cifre i regnskabet får et par ekstra nuller hæftet på sig, når 35-årige Erik Andersen fra 1. september sætter sig i direktørstolen med en treårig kontrakt hos den engelske udbyder af web- og serverhotel UK2Net, som hævder at være Englands største.
I Danmark har Erik Andersen gennem flere år ejet selskaberne Webhosting og DanBBS med en samlet omsætning på et par millioner kroner og få fastansatte. I England kommer han til at stå i spidsen for et selskab, der i løbet af få år er vokset til at have et imponerende overskud på omkring tre millioner britiske pund (cirka 34 millioner danske kroner) ud af en omsætning på syv millioner pund. Tallene stammer fra det senest offentliggjorte regnskab tilbage i september 2000.
Afløser hovedaktionæren
Erik Andersen afløser en anden dansker på posten, nemlig vennen Bo Bendtsen, som er stifter af UK2Net og stadig sidder på hovedparten af aktierne i det engelske selskab, der har vokset sig stor på at sælge web-domæner til discountpris.
Hvordan de to mødtes, er en historie, der begynder tilbage i 1986 med DanBBS, der hurtigt voksede til at være Danmarks største Bulletin Board System (BBS). Et BBS var et system, hvor brugerne via modem ringede op fra deres pc og herefter blandt andet kunne hente det nyeste i software og sende beskeder til hinanden.
Den unge Erik Andersen købte et modem og begyndte at ringe op til DanBBS, og det var her, at han mødte DanBBS's grundlægger, Bo Bendtsen.
Et venskab udviklede sig imellem de to, og Erik Andersen begyndte at hjælpe med at køre DanBBS. Mange år senere, i 1995, fik Erik Andersen så sin første internetkonto hos Uni-C, og i 1996 købte han DanBBS Bo Bendtsen , der allerede havde en del kunder med modem. Formålet var at lave det om til en internetudbyder.
- Fordelen ved internet var, at det solgte sig selv, man behøvede ikke at gå ud og markedsføre det. Jeg lavede en projektering på, hvor mange kunder jeg kunne få, og det opnåede jeg med faktor 30. Men det skabte også en del problemer i starten, fordi vi ikke kunne følge med på grund af den store kundetilgang og lange ventetid hos Tele Danmark på telefonlinier, siger Erik Andersen.
Efter at have hjulpet Bo Bendtsen i gang på det tekniske plan med UK2Net i England, startede Erik Andersen sin egen deciderede webhotel-udbyder Webhosting i Danmark i oktober 2000.
Alt er automatiseret, så kunderne mere eller mindre betjener sig selv. Hvad enten der skal oprettes kunder, faktureres eller ændres i opsætningen, så ordner systemet det selv, og kunderne behøver ikke kommunikere med en ansat.
Sammen med mailme.dk, der tidligere hed hotmail.dk og ligeledes er bygget op omkring automatisering, symboliserer det den forretningstankegang, der har givet Erik Andersen jobbet i England.
- Hvis der en dag kommer 10.000 nye kunder, vil vi slet ikke opdage det. UK2Net er bygget op efter samme model, som jeg har bygget firmaer op efter i Danmark. Hvis en kunde ringer og spørger om noget, der ikke bliver forklaret på vore hjemmeside, så oprettes en side, som forklarer, hvordan problemet løses. Næste gang en kunde ringer, henviser jeg ham til den. Computerstyring er vejen frem. Lad folk lære at gøre tingene selv, så hører du aldrig fra dem, siger Erik Andersen.
Selvstændig
Efter 15 år som selvstændig har det været en svær beslutning for Erik Andersen at tage imod jobbet i England, fordi han lige siden, han var helt lille, har haft det dårligt ved tanken om at skulle arbejde for andre. Men med en ni-cifret egenkapital (i kroner) er UK2Net selvfinansierende, og det giver mere råderum til direktøren, mener han.
Hos UK2Net, der driver i nærheden af 700.000 domæner og har en serverpark bestående af godt 1.300 computere, bliver produktudvikling Erik Andersens største opgave.
UK2Net er vokset kraftigt gennem en strategi om at sælge simple produkter billigt, men med en enorm kundemasse, har det også resulteret i mange klager, som et besøg på selskabets debatforum vidner om.
- Jo billigere, du sælger varen, jo mere brokker folk sig, siger Erik Andersen, der samtidig tilføjer, at UK2Net har været en smule misligholdt.
- Der er svært at se nogle af de fejl, der foregår i virksomheden, når ledelsen har været den samme i mange år. Det er nemmere, når der kommer nye folk til, siger han.
Specielt er det et problem for den store engelske udbyder, at potentielt indbringende tillægstjenester som PHP, MySQL og Frontpage Extensions slet ikke tilbydes i øjeblikket.
Når de ting bliver tilføjet samtidig med, at UK2Net begynder at udbyde ADSL-opkoblinger, er planen, at Erik Andersen i løbet af sit første år skal fordoble omsætningen.
- Der er to ting, der driver mig. Dels muligheden for at 400-500 doble effekten af mine ideer, som jeg allerede har haft succes med i Danmark, og dels de penge, jeg får ud af det, siger Erik Andersen. Den største ulempe ved jobbet, som han ser, er, at han skal forlade sin familie og venner i Danmark.

Billedtekst:
Som administrerende direktør for Englands største webhotel-udbyder, UK2Net, bliver målet for 35-årige Erik Andersen at mere end fordoble omsætningen det første år.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere