BEA får adgang til HP's salgskanaler

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. august 2002.


Der er kamp på markedet for salg af integrations-software til større virksomheder. For nylig rykkede BEA endnu tættere sammen med HP for at slå den fælles konkurrent IBM.

Nu får IBM kam til sit hår.
BEA Systems, der længe har kæmpet mod IBM om førstepladsen på verdensmarkedet for applikationsserver-software, har nemlig intensiveret sit samarbejde med en anden af IBM's ærkekonkurrenter, HP.
Hos HP Consultings i Danmark er partneransvarlige Claus Lindhardt ikke bleg for at lægge kortene på bordet.
- IBM er klart vores fælles konkurrent, og vi vil begge gerne tilkæmpe os markedsandele fra koncernen, siger han.
Samarbejdet mellem HP og BEA handler i store træk om samsalg af BEA's integrations-software med HP's hardware- og softwareplatforme.
Herhjemme vil der ifølge Claus Lindhardt allerede til efteråret blive indledt en fælles markedsføring.
Lukker egen middlewareafdeling
Som en konsekvens af samarbejdet med BEA sætter HP en stopper for egne aktiviteter på applikationsserver-området. Dette er ifølge Claus Lindhardt et tegn på, at HP går helhjertet ind for sagen.
- Vi har valgt at stoppe videreudviklingen af vores eget produkt Netaction, men kører videre med vores Openview-teknologi, oplyser han.
At BEA er inde i varmen hos HP har også ført til, at BEA har fået adgang til at komme først på markedet med produkter, der passer til Intels seneste processorteknologi, den Unix-baserede Itanium processor-familie (IPF).
HP er nemlig venner med Intel, ligesom BEA er det.
- Det betyder selvfølgelig ikke, at Intel har lukket for andre samarbejdspartnere, men vi kommer først med applikationsserver-software, der passer til Intels Itanium-teknologi, siger BEA's danske direktør Jørn Bo Jacobsen.
Applikations-ðservere for alle
Alliancen falder også godt i tråd med, hvordan markedet for applikationsserver- software ifølge flere analytikere vil udvikle sig.
Meta Group mener således, at applikationsserver-software i stigende grad bliver en standardvare (commodity), som både større og mindre kunder vil ønske at købe præinstalleret sammen med operativsystemet i hardwaren.
BEA og HP's salgsalliance passer fint ind i dette billede. Mindre fint passer det måske BEA, at HP vil helgardere sig, nøjagtig som IBM har det for vane.
- Vi har tænkt os at satse på Microsofts .Net-teknologi på lige fod med BEA, oplyser HP Consultings partneransvarlige Claus Lindhardt.
.Net-teknologien, der allerede er på kraftig fremmarch og tippes en lysende fremtid, tør HP således ikke overse, når det gælder applikationsserver-software. Men Claus Lindhardt afviser, at HP på forhånd vil fordele kunderne på henholdsvis Microsoft- og BEA-produkter. Også selvom han godt kan se, at Microsofts .Net-produkter alt andet lige vil sælge bedst hos de mindre virksomheder.
BEA's direktør bevarer dog roen.
- BEA skal bare blive attraktiv nok for HP og HP's partnere, siger Jørn Bo Jacobsen.
Han tilføjer, at BEA desuden kan spille på andre salgskanaler.
- Vi er partner med forskellige ISV'er (Independent Software Vendor), som udvikler branchespecifikke løsninger. Vi kan nå de mindre virksomheder ad den vej, lyder det.
På det danske marked for applikationsserver-software (infrastruktur- platforme) er de dominerende spillere BEA, IBM og Microsoft.

Billedtekst: Direktør Jørn Jacobsen, BEA Systems Danmark forventer, at salgsalliancen med HP vil føre til forretninger i Danmark i den nærmeste fremtid. - Det vil da være dejligt, hvis en større del af vores indirekte salg kunne ske via HP, siger han. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere