Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. august 2002.
Ophavsretten til de programmer, den ansatte producerer som led i arbejdet, overgår til arbejdsgiveren, men der er en del tvivl om definitionerne.
Antallet af henvendelser om ophavsret til IT-folkets fagforening Prosa stiger støt.
Typisk drejer det sig om programmører og kodere, der har taget et stykke egenudviklet software med sig ind i et ansættelsesforhold, som de gerne vil bevare ophavsretten til.
Det kan også være ansatte, som ikke kan afgrænse, hvornår de arbejder og hvornår de har fri, da de er udstyret med en hjemmearbejdsplads og har fri arbejdstid.
Atter andre har fået ideer til nye programmer, de selv vil tjene på.
I alle disse tilfælde er det ikke helt klart, om de programmer, de koder, er frembragt i tjenesten, og derfor tilfalder arbejdsgiveren.
Mange spøjse formuleringer
- Der er en markant stigning i antallet af sådanne henvendelser. Jeg får omkring to om ugen, siger formanden for Prosa, Henrik Kroos.
Foreningen, der organiserer cirka halvdelen af landets uddannede dataloger og programmører, hjælper medlemmer, der er kommet i klemme og står til rådighed med juridisk assistance, når et medlem beder om eftersyn af en ansættelseskontrakt.
- Vores jurist støder på mange spøjse formuleringer, når det gælder ophavsret. Men generelt er de større IT-virksomheder de mest professionelle. De er begyndt at bruge ophavsretsklausuler, ligesom arbejdsgivere også har benyttet kundeklausuler og konkurrenceklausuler, fortæller Henrik Kroos.
Han råder generelt de programmører og udviklere, som har individuelle kontrakter, til at få indført, at de selv får ophavsretten til alt, hvad de koder i fritiden.
Lær at adskille arbejde og fritid
Desuden bør de øve sig i at adskille arbejde og privat tid.
- For eksempel er det mest sikkert, hvis man vil kode i fritiden, at købe sin egen pc med selvstændige programmer, så der ikke opstår tvivl ved brug af hjemme-pc'en, siger han.
Henrik Kroos erkender, at det kan være svært at forudse, hvornår den ansatte havner i illoyal konkurrence med arbejdsgiveren. Men henviser til funktionærlovens regel om, at en funktionær er berettiget til at påtage sig hverv uden for tjenesten, når det kan udføres "uden ulempe" for virksomheden.
- Men hvis den ansatte decideret ønsker at antage et bierhverv, er det en god ide at få det indført i kontrakten. Hvis han er usikker på, hvorvidt han kommer til at konkurrere må han nok træffe et valg, siger Henrik Kroos.
Arbejdsgiverne føler sig sikre
Hos Dansk Handel og Service er det ikke chefjurist Laurits Rønns indtryk, at medlemsvirksomhederne bekymrer sig meget om ophavsretten til de programmer, de ansatte laver i arbejdstiden.
- Der er jo en klar lovregel om dÈt spørgsmål, siger han.
Laurits Rønn erkender dog, at der kan være tvivlstilfælde, og han råder alle IT-virksomheder til at medtage en bestemmelse om spørgsmålet i ansættelseskontrakten. Hans forening har lavet et sæt standardklausuler, som IT-medlemmerne kan benytte sig af.
Billedtekst: - Vores jurist støder på mange spøjse formuleringer, når det gælder ophavsret. Men generelt er de større IT-virksomheder mest professionelle, fortæller Henrik Kroos.
Foto: Torben Klint
Boks: Hvem tilfalder ophavsretten ?
Det er udgangspunktet, at den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket.
Men der er to gråzoner, hvor ophavsretten vil være bestemt af en fortolkning af det aftalte og karakteren af de konkrete programmer, sagen omhandler:
I ansættelsesforhold vil arbejdsgiveren som regel høste frugterne af den ansattes arbejde. Men der er begrænsninger og usikkerhedsmomenter. Retspraksis peger på, at arbejdsgiveren ikke må anvende programmørens arbejde i videre omfang end nødvendigt af hensyn til firmaets sædvanlige virksomhed.
I aftaler mellem IT-kunder og selvstændige IT-konsulenter kan der opstå interessemodsætninger, hvor kundens interesse i frit at kunne råde over det programværk, konsulenten udvikler, kan komme i konflikt med konsulentens interesse i at kunne genbruge sit erfaringsmateriale og sine værktøjer.
Der mangler retspraksis, og der er uenighed i teorien om, hvad der gælder, hvis parterne ikke får aftalt noget.
I disse tilfælde mener dr. jur. Mads Bryde Andersen, at kunden får retten til uindskrænket og tidsubegrænset at anvende programmet inden for sin egen organisation.
Om kunden for eksempel må sælge programmet i fri handel eller anvende det i en anden sammenhæng end den oprindeligt tiltænkte, vil bero på karakteren af kundens virksomhed ved aftalens indgåelse.
Andre mener, at der i mangel af en aftale må ses på de "forudsætninger," som programmet er udviklet under, og dr. jur. Per Håkon Schmidt kommer frem til, at konsulenten som oftest bevarer ophavsretten.
For at fjerne usikkerheden i situation 2 er det derfor vigtigt, at få spørgsmålet om ophavsret med i kontrakten, herunder beskrive, hvilken del af ophavsretten, der overdrages til kunden.
Dette er sket i de offentlige standardkontrakter K18 og K33.
Kilder: Dr. jur. Mads Bryde Andersens IT-Retten på http://www.it-retten.dk /bog/06/ samt Patent og Varemærkestyrelsens "Redegørelse om patentering af Software"
Boks: Patent på software
Selvom patent på software er forbudt ifølge den Europæiske Patentkonvention, kan man i Danmark og nogle andre lande efter ansøgning få patent på software, der indgår i andre produkter. For eksempel software i en landbrugsmaskine.
Man kan også få patent på metoder i form af software, der løser et teknisk problem.
Formålet med et patent er mere bredt end formålet med ophavsretten, nemlig at fremme innovationen i samfundet. Ophavsretten skal først og fremmest sikre skaberen mulighed for at tjene penge på sit værk.
Et patent giver en opfinder eneret til erhvervsmæssigt at udnytte en opfindelse i maksimalt 20 år.
Et patent beskytter en konkret løsning af et teknisk problem. Kravet er, at den tekniske løsning skal adskille sig væsentligt fra kendt teknik og kunne udnyttes industrielt. Man taler om, at opfindelsen skal have nyhedsværdi og opfindelseshøjde.
Kravet i Europa om opfindelseshøjde betyder, at det ikke er muligt at få patent på forretningsmetoder, som det kendes fra USA.
Her har for eksempel
Amazon.com fået patent på et særligt "one click" -system ved køb på internettet.
Softwarepatenter, både metoden og ideen bag opfindelsen, skal offentliggøres, men ikke nødvendigvis kildekoden. En fagmand kan nemlig normalt genskabe opfindelsen uden kendskab til den konkrete kildekode.
EU-kommissionen forsøger i øjeblikket at skabe enighed om at gennemføre en ensartet patentpraksis i EU.
Et patent ...
... beskytter en teknisk metode og der skal søges om retten.
Ophavsret ...
... beskytter mod hel eller delvis kopiering, og udvikleren får den automatisk.
Kilder: Dr. jur. Mads Bryde Andersens IT-Retten på http://www.it-retten.dk /bog/06/ samt Patent og Varemærkestyrelsens "Redegørelse om patentering af Software"
