Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. august 2002.
Billedtekst: Hos softwareudviklerhuset 1st Frontstore går direktør Jørgen Ole Kjær ud fra, at ophavsretten overgår til kunden.
- Vi kender vores plads. Det er som udgangspunkt kunden, som får ophavsretten til det, vi laver, siger han.
Foto: Lars Wittrock
To danske softwarehuse har hver sit syn på, hvem der i mangel af en klar aftale får ophavsretten til specialsyede programmer.
Det er ikke kun i den juridiske teori og blandt branchens rådgivere, at der lyder forskellige meldinger om, hvem der egentlig skal have ophavsretten til specialudviklede edb-programmer.
Også i det virkelige liv er der forskellige holdninger og praksis.
Hos det 40 mand store softwarefirma IT-Practice, der udvikler løsninger til den finansielle sektor, er direktør Torben Falholt helt sikker på, at det som udgangspunkt er IT-konsulenterne, der har ophavsretten til egne skrevne koder, også efter at de er solgt.
- Så egentlig er det jo kunden, der får et problem, hvis ikke det reguleres i kontrakten, siger han.
- Men vi gør alligevel det, at vi som hovedregel i den enkelte kontrakt fraskriver os enhver rettighed til det, vi måtte udvikle, oplyser Torben Falholt.
Typisk kundens ide
Også det danske softwareudviklingshus 1st Frontstore drøfter spørgsmålet fra kunde til kunde. Men holdningen til, hvem der i mangel af aftale har ophavsretten, er en anden.
- Vi kender vores plads. Det er som udgangspunkt kunden, som får ophavsretten til det, vi laver, siger direktør for danske 1st Frontstore, Jørgen Ole Kjær, der mener, at dette er i overensstemmelse med loven.
Han understreger, at 1st Frontstore ikke fokuserer på volumensalg, men på at udvikle software og løse opgaver, der på forhånd er defineret af kunden.
- Kunden har altså en produkt-ide, men mangler nogen til at udvikle den, forklarer Jørgen Ole Kjær.
Selvfølgelig er der tilfælde, hvor hans firma gerne vil genbruge et program eller dele af det, og derfor må tage forbehold.
- Et af vores konkurrenceparametre er jo leveringstid, og den kan vi forkorte ved at kunne genbruge standardkoder fra gang til gang. Kommer det på tale, står det i kontrakten, oplyser han.
Boks: Ophavsret på
software
Software er i dag beskyttet af ophavsretsloven som et litterært værk. Det betyder, at ophavsmanden til et unikt program, og hans efterkommere, har eneret til at udnytte programmet erhvervsmæssigt i indtil 70 år efter ophavsmandens død.
Beskyttelsen er gratis og opstår fra det øjeblik, softwaren skabes. Ophavsretten bortfalder, hvis man offentliggør sit værk.
Ophavsretten betyder, at andre ikke må kopiere den konkrete udformning af et program uden ophavsmandens samtykke (dette gives typisk mod betaling i en licensaftale).
Der er ikke ophavsret på et programs grænseflader, som andre softwareudviklere har behov for at kopiere og analysere for at sikre, at programmet kan kommunikere med deres egne programmer (typisk implementering og tilpasning af systemer).
Hvilke softwareprogrammer er der ophavsret til ?
Værket skal være unikt, det vil sige udtryk for en selvstændigt skabende indsats uden at være en efterligning af en andens værk.
Der sondres desuden mellem ide og udtryk.
Eksempel: En maler får ophavsret til sit maleri af solnedgangen over Vesterhavet, men denne ret afskærer ikke andre fra at få ophavsret til deres maleri af nøjagtig samme tema.
Der er således ophavsret til programmørens unikke måde at løse en opgave på, men andre er ikke udelukket fra at løse samme opgave - på deres egen måde. En programmør kan eksempelvis få ophavsretlig beskyttelse af et program, der kan systematisere filer på en bestemt måde, men ikke på selve denne måde at systematisere filer på. Andre må altså gerne kopiere ideen til et softwareprograms funktioner.
Kilder: Dr. jur. Mads Bryde Andersens IT-Retten på http://www.it-retten.dk/bog/06/ samt Patent og Varemærkestyrelsens "Redegørelse om patentering af Software"
