Handlen trækker interessen for IT-investeringer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 22. april 2002.


To til tre måneder før den øgede interesse i IDC Nordics IT Investeringsindeks kan mærkes på bundlinien i kanalens virksomheder.

Med en svag stigning på 0,2 procent lever årets første måling af interessen for teknologi-investeringer i erhvervslivet op til forventningerne om, at det spirende økonomiske opsving vil blive ledsaget af øgede IT-investeringer. Med en indeksværdi på 2,4 er IDC Nordics IT Investeringsindeks godt på vej tilbage til niveauet for første kvartal sidste år, og IDC forventer, at stigningen fortsætter de kommende kvartaler.
Det er især handelsvirksomheder både engros og detail, der viser øget interesse for at investere mere i teknologi. Interessen for IT-investeringer i handelsvirksomhederne er så stor, at sektorens indeksværdi nærmer sig de sektorer, der normalt viser størst interesse for IT-investeringer - finans og den offentlige sektor.
- Helt i tråd med tallene for danskernes forbrug, kan vi nu se, at krisen ikke har haft så voldsomt et tag i privatforbruget. Det giver sikkert anledning til fornyede overvejelser om brug af teknologi i denne sektor, siger administrerende direktør Per Andersen, IDC Nordic.
Største stigning i to år
Tallene fra diverse forbrugerstatistikker viser, at detailsalget i januar og februar steg med 2,6 procent. Det er den største stigning målt i netop de to måneder siden 1998.
Det er de større forbrugsgoder fra tøj til biler, der ser ud til at trække læsset. Mens væksten i dagligvarehandlen fortsat ikke er så stor.
Samtidig viser det seneste konjunkturbarometer fra Dansk Handel & Service, at 71 procent af virksomhederne i detailhandlen venter, at omsætningen vil stige yderligere i andet kvartal, mens kun ti procent tror den vil falde. 82 procent af virksomhederne melder om fremgang i første kvartal i forhold til første kvartal sidste år.
- Handelssektoren har stadig et stykke vej endnu inden for de typer af løsninger, der trækker mange af investeringerne i dag. Det er blandt andet CRM, sikkerhed og e-forretning, siger administrerende direktør Per Andersen IDC Nordic.
Til gengæld må Per Andersen konstatere, at den offentlige sektor for første gang siden valget nu har en vigende interesse for investeringer i IT.
Han peger på, at den fortsatte debat om besparelser og nedskæringer i den offentlige sektor nu begynder at sætte sine spor på forventningerne til de fremtidige IT-investeringer.
- Det vil nu næppe slå bunden ud af IT-investeringerne i den offentlige sektor. Der jo også muligheden for at bruge informationsteknologien til at effektivisere og dermed substituere personale, siger Per Andersen.
Langt til overskud
De begyndende gode takter i den overordnede økonomi og virksomhedernes forventninger til investeringer i teknologien gør det dog ikke alene.
Konsekvenserne på aktiemarkederne efter IBM's seneste nedjustering taler deres tydelige sprog.
Nedjusteringen understreger, at der er lang vej fra interessen i at investere og leverancer, der skaber fremgang på bundlinien.
Per Andersen peger på, at der går mindst to til tre måneder inden optimismen giver udslag i sorte tal på bundlinien for virksomhederne i IT-branchen.
Samtidig understreger han, at det fortsat ikke ser ud til, at de mindste virksomheder har fået større interesse i IT-investeringer, selvom det er et stort emne i de fleste af branchens marketingafdelinger.
- De middelstore virksomheder med mellem 100 og 500 ansatte viser en stigende investeringstillid. Men selvom forskellen til specielt de middelstore virksomheder ikke længere er så markant, så er det stadig de største virksomheder, der trækker det største læs, siger administrerende direktør Per Andersen, IDC Nordic.

Boks: IT Investeringsindeks
IT Investeringsindeks fra IDC Nordic bygger på interview med 400 danske virksomheder om deres forventninger til stigende, faldende eller uændrede IT-investeringer i de kommende 12 måneder. Indekset måles hvert kvartal og angiver et relativt mål for virksomhedernes konkrete interesse for investering i IT.
Skalaen for indekset går fra 1 til 10. 1 betyder en meget lav interesse for IT-
investeringer og 10 en meget høj interesse. Tallet i sig selv har ingen konkret betydning (som i kroner og øre), men er værdier på en "interesse-skala".

Eksempler på indeksværdier
Et IT Investeringsindeks på 2 kan for eksempel være udtryk for, at 40 procent af virksomhederne forventer forøgede IT-investeringer, mens 28 procent forventer lavere IT-investeringer og resten uændrede investeringer.
Et IT Investeringsindeks på 4 kan for eksempel være udtryk for, at 60 procent af virksomhederne forventer øgede IT-investeringer, 23 procent forventer faldende IT-investeringer og 17 procent forventer uændrede IT-investeringer.

Definitioner
Små virksomheder har 10 til 99 ansatte på adressen.
Mellemstore virksomheder har 100 til 499 ansatte på adressen.
Store virksomheder har 500 eller flere ansatte på adressen.

Grafer:
IT Investeringsindeks
Fordelt på virksomhedsstørrelser

IT Investeringsindeks
Fordelt på brancher

IT Investeringsindeks
Fordelt på produktgrupper




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere