Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

TDC: Mindre XP-salg end forventet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 8. april 2002.


TDC Internet bundler XP med NetExpress ADSL, men har endnu ikke solgt det forventede antal pakker.

Få bedre bredbånd med XP og Opasia.
Nogenlunde sådan lyder budskabet i TDC Internets kampagne, som frem mod 1. maj gerne skal få 3.000 danske familier til at investere i en ADSL-forbindelse med tilhørende nyt styresystem.
Umiddelbart efter påske var der blevet solgt omkring 800 opkoblinger, men efter påskeferien blev der skruet yderligere op for kampagneblusset med tv-reklamer på TV2 og TV3.
Salgsdirektør hos TDC Internet Søren Jensen mener, at det er et rigtig godt tilbud, TDC Internet har til kunderne. Pakkeløsningen med XP og bredbånd sælges for 999 kroner, svarende nogenlunde til markedsprisen for XP alene.
- Og der findes altså omkring 1,6 millioner pc'er rundt omkring i hjemmene, som stadig kører på Windows eller ældre versioner, så salget skal nok komme, konstaterer han.
Satser på kanalen
Inden kampagnens start den 25. februar fik TDC Internets partnere, der tæller kæder som ComputerCity, Fona og Telebutikkerne, 14 dage til at få produktet på plads ude på hylderne.
- I denne omgang har vi brugt mere tid på at komme ud til kanalen, end vi sædvanligvis gør. Umiddelbart inden kampagnens start gennemførte vi et Roadshow sammen med Microsoft og Intel, hvor vi havde 400 af forhandlernes medarbejdere til et seminar, hvor de hørte om bredbånd. Det gjorde vi, fordi bredbånd stadig er et fremmed produkt for mange forhandlere at sælge. Og så det relativt svært at sælge, fordi det ikke er et produkt, man kan tage op af en kasse og vise frem, forklarer Søren Jensen.
Han mener, at det er nødvendigt at sælge ADSL sammen med andre produkter for at tiltrække kundernes opmærksomhed.
- Derfor oplever man, at bredbånd bundles med alt fra kameraer til XP. Vi ser XP som et led i vores strategi om at komme op i værdikæden som leverandør, og selvom salget her i begyndelsen ikke har været så stort som forventet, har vi ikke solgt så få, at det gør ondt, siger Søren Jensen.
TDC Internet sælger XP ad tre kanaler. Udover forhandlerkanalen sælges XP via TDC Internets kundeservicecenter og via Opasia.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere