Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Intel udvider forspring

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. april 2002.


Når det gælder processorer til bærbare pc'er, er Intel stadig den ukronede konge. AMD og Transmeta forsøger sig, men halter stadig langt bagefter. Og nu hæver Intel indsatserne med en Pentium 4-processor til bærbare.

På markedet for processorer er Intel stadig den ukronede konge. Og for nyligt udvidede de forspringet ved at lancere den første version af Pentium 4-processoren beregnet specifikt til bærbare.
Konkurrenterne
De tre konkurrenter - AMD, Transmeta og Cyrix - er langt bagefter.
AMD er nummer to, men det er stadig kun de færreste af de store producenter af bærbare, der sætter processorer fra AMD i deres maskiner. Og det på trods af, at AMD har haft mobile versioner af både deres Athlon- og Duron-processorer siden maj sidste år. Processorer der uden problemer kan følge med Intels i både hastighed og batterilevetid.
Den store undtagelse er Compaq, der bruger AMD i deres Presario 700-serie til private brugere. Men AMD's processorer bliver tilsyneladende stadig betragtet som noget, erhvervslivet ikke vil røre ved. I hvert fald bruger Compaqs erhversrettede bærbare alle Intel-processorer.
Også Sony forsøger sig med en enkelt AMD-baseret model, og samtidigt er de blandt de eneste, der har forsøgt sig med Transmetas Crusoe-processor.
Fujitsu har også bærbare med Crusoe-processoren, men de modeller er ikke nået til Danmark endnu.
Pentium 4-M
For yderligere at cementere deres forspring lancerede Intel for nogle uger siden den første version af Pentium 4-processoren til bærbare.
Lavet med 0,13-teknologi og 512 kB level 2-cache - ganske som de nyeste Pentium 4 til stationære pc'er - kører Pentium 4-M med hastigheder på op til 1,7 GHz.
Blandt nyhederne i Pentium 4-M i forhold til den snart aldrende Pentium III-platform, er en forbedret strømstyring med navnet Enhanced Speedstep. Den gør det muligt at sætte clockfrekvensen på processoren ned, når der ikke er brug for så meget saft og kraft. Dermed mindskes effektforbruget og batterilevetiden øges. Så snart der er brug for mere processorkraft, sættes hastigheden i vejret igen. Styringen af processorhastigheden er dog stadig ikke så avanceret, som den AMD tilbyder i deres mobile processorer med Powernow-teknologien.
Til gengæld er Pentium 4-M's effektforbrug ret stort i forhold til de mindste af Intels egne Pentium III-M-processorer, hvilket betyder, at man ikke skal forvente at se Pentium 4-processoren i de ultratynde bærbare foreløbigt.
Det er også Intels første mobile processor med SSE2-instruktionerne, der giver ekstra hastighed til blandt andet video- og billedebehandling.
Annonceringer fra alle store
Intels lancering af den nye Pentium 4-M-processor blev fulgt af annonceringer fra næsten alle de store producenter af bærbare.
Compaq, Dell, HP, Toshiba, Fujitsu og IBM har således alle bærbare med Pentium 4-M.

Boks:
Pentium 4 eller Pentium 4-M?
Man skal være varsom, når man køber bærbar med Pentium 4-processoren. Flere fabrikanter har nemlig valgt at bruge den almindelige Pentium 4-processor i deres bærbare i stedet for den specielle mobile-version.
Det kan der være flere grunde til. Nogle gjorde det for at være først på markedet med en Pentium 4-baseret bærbar, andre fordi den almindelige Pentium 4 er 200-400 dollars billigere. Ifølge digitimes.com forventes Intel dog at sænke prisen på Pentium 4-M-processoren i maj, så prisforskellen kun bliver mellem 50 og 90 dollars.
Problemet med at bruge den almindelige Pentium 4 er blandt andet, at den ikke har Speedstep-teknologien, der skal forlænge batterilevetiden.

Boks:
De nye chipsæt
Samtidig med Pentium 4-M blev to nye chipsæt og annonceret. Det ene - der har fået navnet 845 MP - blev sendt på markedet samtidigt med Pentium 4-M. Det giver mulighed for 1 GB DDR266-ram, har indbygget lyd- og netkort og understøtter AGP 4x-grafik.
845MZ er beregnet til at være en billigere version af 845MP og kommer først på markedet senere på året.

Billedtekst:
Med en version af Pentium 4-processoren til bærbare cementerer Intel yderligere deres forspring på markedet til bærbar

Billedtekst:
Sony er blandt de producenter, der laver ultrasmå bærbare med Transmetas Crusoe-processor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere