HP lukker huller inden for flerfunktions-maskiner

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. marts 2002.


Hewlett-Packard udvider med både laser- og blæk-baserede multifunktions-maskiner i mellemklassen.

Stockholm: HP vil med seks nye maskiner cementere sin førerposition på markedet for multifunktions-maskiner baseret på enten laser- eller blæk-udskrift.
De nye maskiner er ifølge HP beregnet på anvendelse i mindre kontorer og større afdelinger.
De nye laserbaserede sort/hvid maskiner kaldet LaserJet 3300 mfp er en familie bestående af tre maskiner. De er alle baseret på en printer med en opløsning på 1.200 dpi og en udskriftshastighed på 14 sider pr. minut.
Printeren er kombineret med en flatbed farvescanner med en opløsning på 600 dpi samt software, der både integrerer de enkelte dele og får dem til at fungere som selvstændige enheder.
Maskinerne kan konvertere papirdokumenter direkte til elektroniske dokumenter, som kan arkiveres eller distribueres via e-mail i en række forskellige dokument- og grafikformater.
HP LaserJet 3320 mfp er udstyret med automatisk 50-arks dokumentfremfører. Endelig er flagskibet i den nye serie LaserJet 3330 mfp udstyret med en selvstændig fax-funktion.
Ny printteknologi
Officejet d-familie er nye blæk-baserede multifunktions-maskiner baseret på en videreudvikling af HP's blækprintere.
Familien omfatter maskiner til almindelig udskrift over intern produktion af farvefoldere til udskrift af fotoalbums direkte fra digitalkameraers hukommelseskort.
Maskinerne arbejder med en ny printteknologi, hvor printhoveder og blækpatron er adskilt. Resultatet er ifølge HP en forbedret udskriftkvalitet samt hurtigere og mere stabil udskrivning.
Udskriftshastigheden angives til op til 18 sider/minut for sort/hvid og op til 16 sider/min for farver i kladdekvalitet.
Det er muligt at udskrive fotos i op til 2.400 dpi opløsning. Almindelig farveudskrift sker i 1200 x 1200 dpi og sort/hvid udskrift foregår i en opløsning på 1200 x 600 dpi opløsning.
Maskinerne har indbygget 33,6 kb/s faxmodem og en farvescanner med 1200 x 4800 dpi optisk opløsning og 48-bit farver. De har 50-arks automatisk dokumentfremfører.
De to største modeller i familien har dobbeltside-udskrift og -kopiering.
Udskrivning af fotos
Maskinerne har også funktioner til udskrivning af fotos. De to største maskiner Officejet d145 og d155xi er forsynede med læsere til hukommelseskort fra digitalkameraer og har software til at administrere og udskrive indholdet af kortene.
OfficeJet d-serien leveres som standard med en USB-port og stik til netværkstilslutning.

Billedtekst:
HP's nye laserbaserede multifunktions-maskiner 3300 mfp har parallelport og USB og kan ved hjælp af en ekstern printserver kobles på et lokalnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere