Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.
I grafikkort-branchen blev 2001 året, hvor vi for første gang i lang tid fik nye funktioner på grafikkortene. Nvidia blev firmaet, der overhalede alle andre
indenom, og satte sig
på grafik-tronen.
På grafikkort-fronten var 2001 på mange måder Nvidias år. Ikke blot cementerede de deres status som førende på grafikchip-fronten med nye lynhurtige produkter, de begav sig også ind på nye markeder, med chipsæt til både pc'er og Microsofts Xbox.
Midt i foråret med de første spirende tegn på IT-nedturen lancerede Nvidia en af de mest innovative grafikchips, markedet længe havde set.
For første gang i meget, meget lang tid havde et firma overhalet grafikkortene fra de traditionelle highend-producenter i funktionalitet.
Ikke blot var GeForce3 en utrolig hurtig chip, den nye shader-teknologi havde potentiale til at ændre ikke blot spilleverdenen, men også markedet for grafiske arbejdsstationer og den traditionelle verden for special effects.
Nye effekter
Med shader-teknologien er det nemlig muligt for udviklere selv at lave nye effekter, i stedet for som tidligere blot at bruge de funktioner, som grafikchip-fabrikanterne allerede havde lagt i grafikchippen. Og det blev bemærket ikke blot i spilleverdenen, men også i den traditionelle special effects-verden.
Nvidia er blandt andet i gang med at udvikle et programmeringssprog til den nye shader-teknologi i samarbejde med Stanford University, der normalt har fingrene dybt begravet i Hollywoods hemmeligheder.
Og på årets store 3D-konference - Siggraph - blev der holdt flere kurser om de nye muligheder, som Nvidias shader giver.
Endelig giver en version af GeForce3-chippen rettet mod grafiske arbejdsstationer - Quadro DDC - helt nye muligheder for at arbejde i realtid i 3D Studio Max. ATI, der i mange år har været den største producent af grafikchip, var dog ikke kørt helt af dansen.
Med Radeon 8500-chippen, der blev lanceret i august måned, havde de indhentet Nvidia, om ikke i hastighed, så i hvert fald i funktionalitet.
Hos ATI hedder shader-teknologien SmartShader. Det dækker over nogenlunde det samme som i Nvidia-chippene.
ATI sælger stadigt uforskammet mange grafikkort og chips, og er også med på den bærbare front, men Nvidia lader, i hvert fald for øjeblikket, til at være det så vigtige ene skridt foran. Nvidias aktier har da også klaret sig næsten dobbelt så godt som ATI's, der dog trods krisen ligger på nogenlunde samme niveau som samme tid sidste år. ATI er også i gang på andre fronter, og leverer blandt andet grafikchips til Nintendos Gamecube og satser på chipsæt og højt integrerede produkter til set-top bokse.
Endelig har Matrox, der engang sad som grafikkortenes ukronede regent, brugt 2001 til at hamre det sidste søm i sin egen ligkiste ved at lancere G550-chippen, der ikke er andet end en let forbedret version af den to år gamle G400-chip.
Kun på videoredigeringsfronten kan Matrox stadigt levere innovative produkter, hvilket de beviste med RT2500-kortet.
Links:
Stanfords Shading-projekt:
http://graphics.stanford.edu/projects/shading/.
Billedtekster:
Med den nye shader-
teknologi fra Nvidia og
ATI kan udviklere selv
opfinde nye visuelle
effekter.
Shader-teknologien giver
også mulighed
for at lave langt
mere realistiske mennesker.
