Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.
WM-data skiller halvdelen af firmaet ud i det nye selskab Atea, der søger en medejer.
Den 1. april overtager bankerne opgaven med at indløse dankort fra PBS. Dermed bliver der flere indløsere af dankort, hvilket Konkurrencestyrelsen ser som en forudsætning, før politikerne vil ophæve forbudet mod at tage gebyr ved dankort-køb i butikker.
Vejlefirmaet Travelmarket Group, der står bag webstedet Travelmarket.com, fyrer knap 30 medarbejdere og søger ny kapital.
Kun få deltager i Sonofon-arrangementet Mobile Internet Party (billedet) i Århus.
IBM overtager databaseaktiviteterne i Informix for en milliard dollars. Resten af Informix fortsætter som Ascential Software.
I-data sælger sin aktiepost i chipudvikleren Exbit til Vitesse Semiconductor for 1,4 milliarder kroner.
Investorerne skyder 30 millioner kroner i Mondosoft.
Consolidated Holdings køber intranet-firmaet Swwwing.
Sony og Ericsson danner Sony Ericsson Mobile Communications, der skal udvikle og sælge mobiltelefoner.
Sun Fire er navnet på Suns første nye serverfamilie i fem år. De har mellem otte og 24 UltraSparc III-processorer.
Notes-huset IT Factory køber amerikanske ECMS, der udvikler løsninger baseret på Microsoft Exchange.
Navicom køber Navision-afdelingen af SystemForum, der er i betalingsstandsning. Logos Consult køber afdelingen i Esbjerg, og GBS overtager Damgaard-delen. Bestyrelsesformand og hovedaktionær Kurt Helio (billedet) forlader
SystemForums bestyrelse.
Koncerndirektør Frank Høyer Rasmussen (til venstre) går fra EDB Gruppen til en stilling som administrerende direktør for Software Innovation Group Denmark. Han afløser Morten Dybkjær (til højre), der overgår til nordiske opgaver i firmaet.
Det kriseramte EHuset fyrer 37 ud af 350 ansatte.
Kvinde-webstederne SheVita og WhyCare går sammen under navnet SheVita med Malene Brandt som direktør.
Det dansk-amerikanske Adomo lancerer et omstillingsanlæg, der kobles sammen med en Exchange-server. Bag firmaet står iværksætter Samir Lehaff (billedet).
Jens Moberg forfremmes til direktør for Microsoft i Norden.
Det danske IT-sikkerhedsfirma Vigilante køber franske Networks Vigilance og når op på 160 medarbejdere.
Statens og Kommunernes Indkøb indgår rammeaftale med Kommunedata og TDC Internet om, at de to firmaer skal levere certifikater til digital signatur til det offentlige.
Flextronics' nordjyske mobiltelefonfabrik fyrer 474 ud af 1.277 medarbejdere.
De eneste ansøgere, T-Cell og Motorola, får uden udbudsforretning tildelt licenserne på at oprette danske Tetra-net.
Per Kogut forfremmes til direktør for Computer Associates i Norden og Danmark.
På Forsikringsluppen.dk kan danskerne sammenligne priser på forsikringer fra halvdelen af landets forsikringsselskaber.
Jo Lernout og Pol Hauspie, der stiftede talegenkendelsesfirmaet Lernout & Hauspie, fængsles i Belgien. De er anklaget for bedrageri og aktiemanipulation.
Jens Kristensen (billedet) afløser Claus Jepsen som direktør for Mærsk IT.
Direktør Erik Pedersen forlader StorageTek til fordel for Procom Data. Han afløses af salgschef Christian Nejstgaard.
Søren Kruse tiltræder som den første IT-direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Cisco Systems fyrer 18 procent af medarbejderne, 8.500 mand. Det går i Danmark ud over de 90 ansatte i Cocom-afdelingen, som firmaet købte i 1999.
Data mining-firmaet MicroStrategy fyrer en tredjedel af medarbejderne, godt 600 ansatte.
Ariba vil fyre tæt på en tredjedel af medarbejderne, nemlig 700 ansatte. Firmaet opgiver den planlagte overtagelse af Agile.
Philips nedlægger mellem 6.000 og 7.000 stillinger, det svarer til tre procent af medarbejderstyrken.
Direktør Morten Kyng, (billedet) Center for IT-forskning, udnævnes til æresposten CHI Fellow for sit arbejde inden for brugergrænseflader. Knap en måned efter modtager han Århus Stiftstidendes Pris på 50.000 kroner for at have ydet en særlig indsats for Århus-regionen.
Stig Hølledig forlader posten som administrerende direktør for Icon Medialab i Danmark. Han afløses midlertidigt af Mads Kamp.
Texas Instruments afskediger 2.500 svarende til seks procent af medarbejderne.
Alcatel fyrer 1.100 medarbejdere i USA, det svarer til fem procent af arbejdsstyrken.
Direktør Monique MoullÈ-Zetterström (billedet) udnævnes til årets forretningskvinde i Danmark og modtager The Veuve Cliquot Award.
Billedtekst: Ericsson tilbagekalder et ukendt antal GPRS-mobiltelefoner af typen R520 efter at have opdaget fejl.
JDS Uniphase fyrer 20 procent af staben. Det svarer til 5.000 medarbejdere.
Divine InterVentures overtager 2.100 medarbejdere fra det kriseramte konsulentfirma MarchFirst.
Compaq hæver antallet af fyringer fra 5.000 til 7.000.
Ericsson fyrer yderligere op mod 15.000 medarbejdere.
Hewlett-Packard skærer 3.000 stillinger væk.
Siemens fjerner yderligere 3.500 stillinger, så firmaet i alt nedlægger 6.100 job svarende til 1,5 procent af arbejdsstyrken. Det sker over halvandet år.
Det britiske teleselskab RSL Com går i betalingsstandsning. Den skandinaviske afdeling sættes til salg.
CRM-firmaet Siebel fyrer ti procent af staben, 740 personer. Blandt dem er den administrerende direktør for Norden, danske Niels Molzen (billedet).
I2 Technologies skiller sig af med godt 600 ansatte.
Nortel fyrer yderligere 5.000.
De 48.000 medarbejdere i Agilent Technologies går midlertidigt ti procent ned i løn.
Web-rekrutteringsfirmaet Jobline International fyrer en fjerdedel af staben, 150 ansatte. I Danmark ryger fem ud af 41.
Svenske Framfab sælger sit driftselskab Driftsbolaget til amerikanske EDS for ti millioner svenske kroner kontant.
IDG, der blandt andet udgiver Computerworld, stifter i England en venture-fond, der skal investere i nye IT-firmaer.
En softwarefejl kan betyde, at Nokia må tage fem millioner mobiltelefoner retur.
Dell erobrer i første kvartal pladsen som verdens største pc-leverandør.