Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.
Fem selskaber får licens til at opbygge trådløse abonnentnet (FWA, Fixed Wireless Access) i Danmark: Sonofon, Formus Communications, In2Loop (et Tele 2-selskab), Global Connect Access og Mediascape.
Danske Zensys udvikler en radiobaseret metode til at styre hjemmets installationer. Firmaet søger patent på sit Z-wave.
Sonofon bliver leverandør af internet-adgang og telefoni via kabel-tv til nordjyske Gug Visse Dall Antenneforening, der dermed dropper Telia/Stofa.
Ofir.com aflyser sin børsnotering på Københavns Fondsbørs, da prisen på 75 kroner pr. aktie viser sig for høj.
Telia i Danmark køber en IBM-mainframe, der skal afløse 70 Unix-servere og fungere som 1.500 virtuelle Linux-computere.
E-handelsmarkedspladsen Hyporium lukker i Danmark efter mindre end et år.
E-handelsfonden lancerer E-mærket, som web-steder kan bruge til at vise, at forbrugerne trygt kan handle hos dem.
Skatteminister Ole Stavad sætter en stopper for skattefordelene ved at købe hjemme-pc. En undersøgelse fra IDC viser, at næsten halvdelen af dem, der har benyttet sig af ordningen, er lavtuddannede.
Den engelske læge William Stewart advarer i lægetidsskriftet The Lancet om, at børn kan tage skade af at bruge mobiltelefoner på grund af mikrobølgestrålingen.
Eksperter i offentlige råd undrer sig over, at IT-sikkerhedsrådets medlemmer bestiller sig selv til at udarbejde rapporter og analyser. Halvdelen af rådets udgifter til konsulentassistance er gået til eksterne konsulenter, oplyser formand Mads Bryde Andersen (billedet).
I Netværksredegørelsen opstiller forskningsminister Birte Weiss det mål, at alle danskere skal have bredbånd til gadedøren. En konkret plan må dog vente til sommeren.
Dansk Dataforening opgiver at arrangere den internationale konference World Conference on Computers in Education til juli, da foreningen ikke kan finde sponsorer. Uni-C overtager ansvaret.
Sundhedsministeriet, Københavns Amt og Frederikshavn Kommune får priserne for de bedste offentlige hjemmesider.
Vedtægtsændringer i Dansk Internet Forum (DIFO) betyder øget frihed i forhold til IT- og Forskningsministeriet.
45 projekter ud af 118 ansøgere skal deles om 80 millioner støttekroner i projektet Det Digitale Nordjylland.
PBS sænker efter krav fra Konkurrencestyrelsen gebyret for handel med dankort over internettet fra 0,15 til 0,10 procent af købsbeløbet.
Advokatsamfundet og Forbrugerrådet udsender uopfordrede reklamer via e-post (spam) for deres fælles websted til bolighandel, www.bolighandel.dk. Forbrugerrådet mener, Advokatsamfundet har misbrugt rådets navn.
De godt 500 datamatikerstuderende på Niels Brock i København klager over, at uddannelsen flyttes fra Fiolstræde til Nyropsgade, hvor de vil få meget mindre plads.
En 28-årig sønderjyde idømmes 30 dages betinget fængsel for handel med piratkopieret software over internet. Business Software Alliance vil rejse et erstatningskrav på 620 millioner kroner.
Jysk Computer går i betalingsstandsning. 200-300 kunder har penge i klemme hos firmaet.
Microsoft køber ERP-softwarehuset Great Plains for godt 10 milliarder kroner.
Marketingdirektør Jesper Scharff forlader Kommunedata for at blive direktør i Cryptomathic.
Hollandske Philips og koreanske
Denis Gaultier bliver ny chef for GE Capital IT Solutions i Danmark efter Peder Bjerge (billedet), der blev fyret i september.
Erik Froberg, der hidtil har ledet Belle Systems' aktiviteter i USA, afløser stifteren Hasse Rasmussen (billedet) som administrerende direktør. Firmaet skifter navn til Digiquant for at undgå sagsanlæg fra amerikanske Bell South.
Kemiingeniør Lars Goldschmidt bliver direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen og får dermed ansvaret for Amanda-systemet.
LG Electronics stifter et fælles selskab, der skal blive verdens største skærmproducent.
Italienske Tiscalis pris for at overtage World Online ender på 4,4 milliarder euro - oprindeligt var handelen 5,6 milliarder euro værd, men kursfald sænkede prisen.
De 66 satellitter i Iridium-systemet købes af Iridium Satellite for kun 25 millioner dollars. Den nye ejer har en kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium. Det oprindelige Iridium gik i betalingsstandsning i 1999.
Efter at have ændret regnskabsprincipper kommer Network Associates ud med et kvartalsunderskud på over en milliard kroner. De tre øverste chefer forlader virksomheden af "personlige grunde".
Sikkerhedssamarbejdet Wassenaar dropper eksportkontrollen på krypteringssoftware.
Peter Grøndahl (billedet) afløser sin medstifter Jens Mikkelsen som administrerende direktør for Danware Data, der sigter mod en børsnotering.