Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. december 2001.
Små ejendomsmæglere, boligadvokater og mindre pengeinstitutter kan fra næste år klare sig med en browser for at få adgang til realkreditoplysninger og ejendomsdata. Men hovedparten af Realkreditnettets transaktioner vil stadig benytte traditionel EDI.
Markedet for fast ejendom har gennemgået en stille revolution det sidste års tid: Stort set alle danske ejendomsmæglere er i dag i elektronisk kontakt med realkreditinstitutterne. På knap ti sekunder kan ejendomsmægleren således finde ud af, hvad restgælden i en ejendom er.
Det skyldes Realkreditnettet, der gik i fuld drift i starten af året. Siden projektet begyndte i 1998, har det bygget på traditionel EDI-teknologi (elektronisk dokumentudveksling) og EDIFACT-standarden. Men det sidste halve års tid har XML (Extensible Markup Language) været på dagsordenen.
- Vores eksisterende systemer kører videre i EDIFACT, men al nyudvikling sker i XML, fortæller IT-projektchef Søren Damgaard, Realkreditnettet.
En konsekvens bliver, at nettet til februar åbner for adgang via web. I dag skal en ejendomsmægler investere i en af de gængse brancheløsninger til bolighandel. Branchesystemet kommunikerer så med Realkreditnettet via nogle API'er (programmeringsgrænseflader), som nettet har offentliggjort. Forbindelsen går typisk over internet.
Web er supplement
Med det nye, XML-baserede system kan man nøjes med en browser for at få adgang til data i systemet. Direktør Jørn Knudsen understreger dog, at der ikke er tale om en konkurrent til brancheløsningerne:
- Det bliver et supplement til de brugere, der kun har behov for lejlighedsvis adgang til realkreditoplysninger. Det kunne for eksempel være advokater, der indimellem beskæftiger sig med ejendomshandel, siger han.
Realkreditnettet fungerer som bindeled mellem parterne i en bolighandel. Hidtil har nettet især transporteret oplysninger. Men Jørn Knudsen ser meget gerne en fremtid, hvor det også bliver brugt til at gøre forretninger på:
- Man kunne for eksempel forestille sig, at det bliver muligt at tinglyse pantebreve over nettet. Men det vil kræve en digital signatur, så man er sikker på, hvem der har foretaget tinglysningen, siger han.
Digitale signaturer
Systemet anvender allerede i dag digitale signaturer, men kun mellem serverne. De enkelte brugere er ikke repræsenteret med et digitalt certifikat. I stedet klares sikkerheden med traditionel indlogning med brugernavn og kodeord samt kryptering af trafikken med SSL (Secure Sockets Layer).
Foruden tinglysning kan Jørn Knudsen også forestille sig, at man kunne indfri eller opsige lån over nettet.
Folkene bag Realkreditnettet arbejder også på at tilføje nye informationer. Senest har de indgået samarbejde med KMD om de ejendomsdata, der findes i Den Offentlige Informationsserver.
- Vores net er klar til at blive udvidet med flere tjenester. For eksempel er det bygget til at tage betaling i form af klikafgifter, siger Jørn Knudsen.
Siden systemet gik i drift har det kørt stort set uden problemer. I starten opdagede man en spidsbelastning ved hvert månedsskifte. Det blev løst ved at indsætte en ekstra server.
FAKTABoks: Realkreditnettet A/S
Realkreditnettet er et aktieselskab med otte ansatte. Det ejes af de danske realkreditinstitutter.
Nettet forbinder realkreditinstitutterne med hinanden, med ejendomsmæglere, boligadvokater, revisorer og pengeinstitutter. Nogle af nettets brugere er koblet direkte på det, andre kontakter det via internet.
Nettet behandler godt 1,5 millioner transaktioner om året.
Nettet anvender TCP/IP, de fleste servere anvender Windows NT. Det kommunikerer med en række forskellige systemplatforme.
Nettet drives af DMdata. Programmerne er udviklet af Mærsk Data og Systematic.
Billedtekst: - Vores net er klar til at blive udvidet med flere tjenester. For eksempel er det bygget til at tage betaling i form af klikafgifter, siger projektchef Jørn Knudsen, Realkreditnettet. Foto: Henrik Ploug C.
