Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. november 2001.
For statsminister Poul Nyrup Rasmussen er det en fordel, at det kommende folketingsvalg falder inden årsskiftet, hvor der atter skal holdes en ny nytårstale. Det var jo - som bekendt - i den seneste tale, at statsministeren gjorde det endog meget klart, hvilke IT-ambitioner regeringen havde på Rigets vegne. Fordelen udmønter sig i, at statsministeren kan nå at gøre to ting.
Hvis han vinder valget den 20. november, har han - i princippet - fire år mere til at indfri løfterne om, at Danmark skal være verdens førende IT-nation.
Hvis han taber valget, kan han sige, at hans efterfølgere ikke havde samme ambitioner, og at den nye regering har ødelagt, hvad han var i gang med at bygge op.
Men begge disse forudsigelser holder ikke, lige så lidt som ambitionen gør det. For det er en realitet, at statsministeren ikke sætter handling bag de ellers herligt udanske ambitioner. Statsministeren mener ikke, hvad han siger, og han gør regning uden vært.
Hvis man gør sig selv den ulejlighed at læse regeringens IT-plan fra 1998 - Det Digitale Danmark skrevet af EU-parlamentariker Lone Dybkjær og nuværende SAS-chef Jørgen Lindegaard - så er denne strategibog fra regeringen spækket med ambitioner fra ende til anden, som aldrig nogensinde har skyggen af en chance for at blive realiseret.
Ret skal være ret: I bogen står der, at man vil have oprettet to digitale fyrtårne. Et på hver side af bæltet. Sandheden er, at der kom lys i det ene tårn.
Men ellers er bogen fyldt med uindfriede planer. Eksempelvis skulle Danmark inden 2003 være blandt de fem lande i verden med størst e-handelsomsætning pr. indbygger, have Nordens bedste og mest effektive offentlige service ved hjælp af digital forvaltning, lige som det hed at "Demokratisk deltagelse, åbne belutningsprocesser og dansk kultur skal senest i år 2003 understøttes af nye attraktive internettilbud til alle borgere."
Derudover talte bogen også om, at Danmark som det første land i verden skulle "sikre borgerne livslang læring i netværkssamfundet."
Sådan stod der i 1998. Hvis man ulejliger sig til at læse samme regerings strategiplan fra 1994, så er det samme niveau: Vi skulle og ville kunne det hele, og helst før de andre.
Lige nu er det store IT-spørgsmål i medierne, hvorvidt der eksisterer et IT-ministerium eller ej efter den 20. november, når en ny regering ser dagens lys i Danmark. Det spørgsmål har i virkeligheden ikke den store betydning. For man skal også måles og vurderes på, hvad man gør, og ikke kun på, hvad man siger. Derfor nytter det ikke med flere ambitioner, planer og mål. Hvis blot regeringen holdt sig til, hvad den har lovet siden 1995, ville vi være nået langt.
Stem derfor den 20. november på en folketingskandidat, der vil IT.
Citat: "Hvis blot regeringen holdt sig til, hvad den har lovet siden 1995, ville vi være nået langt".
