Computerworld News Service: Microsoft har nu udgivet en rettelse af et irriterende problem med kontekstmenuerne i Visual Studio 2010 IDE, oplyser virksomheden.
Det meget omtalte problem har gjort, at kontekstmenuerne har indeholdt rullebjælker, selv når der har været rigeligt plads til at vise hele menuens indhold uden rullebjælker, fortæller Matt Kaufman, der er senior program manager for Visual Studio, i et blogindlæg.
"Det er med glæde, vi nu meddeler, at der er rettelser tilgængelig af Visual Studio og WPF (Windows Presentation Foundation), der løser dette problem," skriver Kaufman.
Både rettelsen af Visual Studio og af WFP er tilgængelig fra Microsofts website.
Problemet med kontekstmenuerne har været "et af de mest rapporterede Microsoft Connect-problemer med VS 2010," skriver corporate vice president for Microsoft Developer Division, Scott Guthrie, i et blogindlæg.
Oversat af Thomas Bøndergaard