Artikel top billede

Grønne mini-servere på vej til store virksomheder

Ekstremt strømbesparende servere kan måske komme til at spille en afgørende rolle hos store virksomheder.

Computerworld News Service: En nye klasse af ekstremt strømbesparende servere hjælper hostingleverandører og internetvirksomheder til at nedsætte elregningen, og fortalerne mener, at denne type servere også kan spille en rolle hos de store virksomheder.

Denne type server, der tilbydes af etablerede spillere som Dell og SGI, samt af nystartede virksomheder som SeaMicro, kan nedsætte elforbruget.

Det sker ved at reducere serverkomponenterne til et minimum ved at samle blæsere og strømforsyninger på tværs af adskillige servere og ved at anvende strømbesparende processorer, der normalt bruges i netbooks og andre mobile enheder såsom Vias Nano-processor eller Intels Atom-processor.

Forbruger under 30 watt

Eksempelvis kan nævnes Dells server Fortuna, som presser 12 miniservere baseret på Via Nano ned i et 2U-rackkabinet.

Det er en server med fuld funktionalitet og med egen storage, hukommelse, kontrolenheder og dobbelt ethernetforbindelse på en gigabit, men hver server forbruger under 30 watt ved fuld kapacitet - langt mindre end en typisk server af samme størrelse.

Dell har udviklet serveren specielt til webhosting.

SeaMicros SM10000 udgør en mere radikal løsning. Den blev introduceret i juni og presser hele 512 enkeltkernede Z530 Atom-chip ned i et 10U-racksystem, hvad der omtrent svarer til en fjerdedel af en standard-serverrack.

Det, der gør SeaMicro banebrydende, er en særlig ASIC, der erstatter de fleste komponenter fra et typisk server-bundkort heriblandt storage- og netværkskontrolenhed, så der kun er tre chip tilbage: Processoren, DRAM og ASIC.

"I forhold til mange dagligdagsopgaver er de store processorer i dag ligesom at tage et rumskib, når man skal ned at købe ind," siger SeaMicros topdirektør, Andrew Feldman. "Det, du i virkeligheden har brug for, er en Prius."

Disse servere giver ifølge SeaMicro en sammenlignelig ydelse til en brøkdel af strømforbruget ved traditionelle rackservere og med langt mindre pladsforbrug. Virksomheden kan få plads til 2.048 Atom-CPU'er i en fuld rack, der kun forbruger otte kilowatt.

Egner sig til bestemte typer opgaver

Disse lavenergi-processorer er ikke særlig kraftige, men de er velegnede til arbejdsbyrder, der kan brydes op i mange små, adskilte opgaver, der kan udføres uafhængigt, siger John Abbott, der er chefanalytiker hos The 451 Group.

"Det er præcist, hvad de store CPU'er fra Intel og AMD ikke er gode til. De skal udnyttes fuldt ud, ellers er de ikke effektive."

Store internetvirksomheder som Yahoo og Microsoft anvender lavenergi-serverne til opgaver såsom visning af søgeresultater eller statusopdateringer. De er også populære blandt hostingleverandører, som ønsker at tilbyde deres kunder en dedikeret server billigt.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere