Artikel top billede

(Foto: Tegning: Lene Sekjær)

Microsoft i gang med stor overhaling af BPOS

Microsofts online-versioner af Exchange og SharePoint står over for en større overhaling. Flere nye produkter føjes til listen.

BPOS (Business Productivity Online Standard Suite) er Microsofts online-versioner af produkterne Exchange, SharePoint, Office Communications og Office Live Meeting.

Produkt-suiten, der leveres som en service over nettet, står nu over for en større opgradering, der snart vil blive udsendt som public preview.

Websiden CIO Update har talt med Betsy Frost Webb, leder af online services hos Microsoft, der fortæller, at previewet vil komme inden årets udgang og inkludere 2010-versioner af de server-produkter, der allerede findes i BPOS.

Samtidig vil Office Web Apps, der er webversionen af Microsofts Office-pakke, blive føjet til listen. 

Blandt nyhederne er også et management dashboard og Lync 2010 Online, der erstatter Office Communications Server, som Computerworld tidligere har fortalt.

"Mange kunder ser skyen som en anledning til at flytte til nyere versioner af de applikationer, de allerede bruger," siger Besty Frost Webb til CIO Update.

Microsoft møder Google

Microsoft hævder selv, at omkring 20 millioner kunder har prøvet Office Web Apps i de første 100 dage, løsningen har eksisteret, og selskabet siger også, at det nu har 40 millioner betalende brugere på de forskellige online-services.

Microsoft er dog langt fra den eneste virksomhed, der kan levere online-services af denne karakter. Ikke mindst Google har i de senere år markedet sig med blandt andet Gmail til virksomheder og selskabets online kontorpakke.

Blandt den nok mest kendte danske Google-kunde finder man Berlingske Media, der har valgt at droppe Microsofts Office-pakke og Exchange og i stedet satse på Googles web-baserede løsning med mail og kontorpakke.

"...det er et forsøg på grundlæggende at ændre vores it-infrastruktur ved hjælp af cloud-sourcing. Vi har lavet nogle mindre forsøg, men det her er vores første store cloud-sourcing-satsning, og hvis det går godt, vil det danne præcedens for andre aktiviteter også," har it-direktør Torben Lundberg tidligere forklaret.

På internationalt plan har Microsoft netop annonceret en række nye BPOS-kunder, hvilket blandt andet inkluderer Volvo.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere