Artikel top billede

Fiberudbyder skruer ned for upload i TDC-fibernet

Bredbåndsselskabet Jay.net skruer ned for upload-hastigheden i TDC's fibernet, fordi synkronhastigheder ifølge Jay.net er blevet for dyre at levere.

Læs også:

Dansk bredbåndschef: TDC tager ågerpriser for fiber.

Telenor opgiver bredbånd i TDC's fibernet.

Bredbåndsudbyderen Jay.net råder sine kunder til at skrue ned for upload-hastigheden.

Det sker, efter at TDC har ændret sin prisstruktur i det tidligere DONG-fibernet.

"De vilkår, som vi fremover kan tilbyde fibernet-produkter på, har ændret sig. Det er vi tvunget til at reflektere over for kunderne. Desværre. Det er ikke sådan, at vi benytter lejligheden til at lave en endnu bedre forretning," siger salgs- og marketingdirektør Michael Meister fra Jay.net.

Kunder med en 100/100 megabit-fiberforbindelse bliver rådet til at skifte til 50/10. Altså en halvering af download-hastigheden, mens upload-hastigheden falder til en tiendedel.

TDC udarbejdede henover foråret en ny prisstruktur, som skal gælde fra nytår.

"Hvis man tager slutkundens parti, så er priserne på de synkrone og høje hastigheder ikke tidssvarende. Der synes jeg, at TDC prismæssigt er gået for hårdt til værks," siger Michael Meister.

DONG-fibernet med røde tal

Ved flere lejligheder har TDC understreget, at det er nødvendigt at hæve priserne i forhold til DONG's prissætning, fordi det var en tabsgivende forretning, som teleselskabet overtog.

Er det ikke rimeligt, at TDC laver en rentabel model modsat DONG's, som gav underskud?

"Jo, det er jeg helt enig i. Det er mere inden for de enkelte produkter, at differentieringen ikke er på plads. Hvad der skal lige til grund for, at det er rentabelt, skal jeg ikke blande mig i. Men i forhold til de generelle markedspriser ligger det måske lidt i den høje ende," svarer Michael Meister.

Overordnet ser han både fordele og ulemper ved TDC's køb af fibernettet i hovedstadsregionen.

"Jeg er ikke tilfreds med prisstrukturen, for den er sat væsentligt op i forhold til DONG-situationen, men jeg er meget tilfreds med, at det er åbent marked, hvor der konkurreres på lige vilkår mellem parterne," siger han.

Tilfreds med TDC's åbne strategi

Michael Meister fremhæver, at TDC's net trods alt er åbent modsat elselskabernes fibernet, som de har lukket for fremmede udbydere. Kun deres egen tjenesteudbyder, Waoo, kan levere bredbåndstjenester i elselskabernes net.

Waoo er netop en af kritikerne af TDC's nye prisstruktur. Ifølge Waoo er priserne i TDC-nettet alt for høje til, at udbyderen kan levere sine produkter til en konkurrencedygtig pris. Det kan du læse mere om her.

"Jeg kan godt følge Waoo, men uanset hvad der kommer fra Waoo, så klinger det meget hult. De har en go to market-strategi for tøsedrenge. De ønsker jo ikke konkurrence, og det er klart, at det kan hverken vi eller slutkunderne være tilfredse med," fortæller Michael Meister.

Telenor meddelte i sidste uge, at selskabet fra nytår forlader TDC-fibernettet.

Læs også:

Dansk bredbåndschef: TDC tager ågerpriser for fiber.

Telenor opgiver bredbånd i TDC's fibernet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer