Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Middagsluren er forbi: Nu rammer it Christiansborg

ComputerViews: 21 it-tænkere er klar til at sparke porten op til Christiansborg og sætte digital ledelse af Danmark på dagsordnen. Folket ønsker det.

ComputerViews: På en god måned er det lykkes folkene bag Danmark 3.0 at skabe en hidtil uset debat og et fundament, som reelt kan være med til at slukke for gamle Danmark og gøre Danmark til foregangsland i en ny global elite af digitaliserede lande: D-lande.

Det er den vision som idemændene bag Danmark 3.0 processen direktør Per Tejs Knudsen, cBrain og underdirektør Ejvind Jørgensen, Rambøll Management selv har. 

Tirsdag mødtes de for anden gang med den gruppe af it-tænkere, som skal være med til at lave en køreplan for digitaliseringen af Danmark.

Den nye køreplan skal træde i stedet for regeringens digitaliseringsstrategi, der har 31.12.10 som udløbsdato. Efter to møder blandt it-tænkerne, tre temamøder og livlig debat på Danmark 3.0s hjemmeside er kursen nu sat mod Christiansborg.
Ferien er slut
I næste uge åbner Folketinget. Og fredag den 8. oktober arrangerer Danmark 3.0 en alternativ åbningsdebat på Christiansborg, hvor foreløbig seks it-politiske ordfører har meldt deres ankomst.

Det er en sjælden mulighed for at bringe it-Danmark i dialog med Christiansborg.

Men det er selvfølgelig ikke nok, at it-ordførerne lytter og måske bringer tankegods videre til deres folketingsgrupper og partier.

Der skal tænkes digitalt og konsekvenser af digitalisering blandt stort set alle ordfører.

Foreløbig har videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), justitsminister Lars Barfoed (K), energi- og klimaminister Lykke Friis(V), undervisningsminister Tina Nedergaard (V) samt indenrigs- og  sundhedsminister Bertel Haarder (V) deltaget i debatten gennem videoindslag.

Og især ved det første temamøde om it og sundhed var der et pænt politisk fremmøde.

Sjældent set engagement

Det politiske engagement i Danmark 3.0 er sjældent set i it-debatter.

Og der er næppe nogen tvivl om, at arbejdet blandt de 21 it-tænkere giver pote. Selvom der ikke må refereres fra møderne, så afsløres der ikke noget ved at beskrive debatten som passioneret og livlig.

Diskussionen kommer så dybt ned og vidt omkring, at der virkelig er lagt op til et tankegods, som i de rette beslutningstageres hænder kan bruges til at ændre på love, administrativ praksis og processer. Ændringer som er nødvendige konsekvenser af øget og anderledes anvendelse af teknologi.

Er timingen god eller helt ude i skoven

Der er heller ingen tvivl om, at idedebatten er rigtig timet.

Selv indenfor Christiansborgs tykke vægge kan politikerne personligt føle, at deres verden ændres af teknologien. Sociale teknologier med Facebook i  spidsen forandrer processen at kommunikere voldsomt - den proces der er rygraden i politik.

Det er ikke kun statusopdateringer der er i spil.

Hele måden at kommunikere på forandres, når det foregår online, ligesom hastigheden og involveringen i beslutninger langsomt gør det.

Derfor giver det god mening, at politikere i større omfang netop nu begynder at involvere sig i diskussionen om digitalisering og digital ledelse af samfundet.

Endelig er det krav fra folket.

Folkets ønske 
15 år i træk har Dansk IT og Rambøll Management udgivet "IT i Praksis", som undersøger it-anvendelsen og it-ledelsen blandt de største virksomheder og offentlige institutioner.

Men samtidig laver Rambøll en opinionsundersøgelse, som relaterer  undersøgelsen til borgernes holdninger.

Næsten halvdelen af danskerne vender tommelfingeren opad, når de bliver spurgt om det er acceptabelt at give fordele som kortere sagsbehandlingstid, hvis sagsbehandlingen foregår via internettet.

Lidt færre men også tæt på halvdelen af danskerne siger ok til at øge anvendelsen af straksafgørelse i forbindelse med sagsbehandling via internettet.

Det kræver til gengæld nyt politisk fokus på digitalisering.

For det er kun 12 procent af de offentlige virksomheder, der tilbyder løsninger med adgang til personificeret og interaktiv sagsbehandling med straksafgørelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere