Artikel top billede

Microsoft vil belønne Bing-brugere

Microsofts Cashback-service slog aldrig rigtig igennem, men virksomheden eksperimenterer stadig med måder at betale brugerne på, denne gang med et program der skal belønne folk for at søge på Bing.

Computerworld News Service: Tjenesten Bing Rewards tilbyder brugerne point ("credits") for at anvende søgemaskinen, og pointene kan så ombyttes til en række forskellige produkter.  

For at anvende tjenesten skal brugerne downloade Bing Bar og oprette en konto i Bing Reward-programmet ved hjælp af deres Windows Live ID.

Bing Bar vil så tilbyde forskellige metoder, hvormed brugerne kan tjene point, ligesom den holder styr på, hvor mange point hver bruger har optjent.

Man kan få point på flere forskellige måder, med udgangspunkt i de tilbud som popper op i Bing Bar. 

Man kan for eksempel få point ved at surfe på Bing, ved at vælge Bing som default søgeværktøj i browseren eller ved at afprøve nye Bing-funktioner.

Man får 250 point ved oprettelsen alene, og det er nok til at købe nogle af de billigste produkter i programmet. Bing Rewards tilbyder en lang række forskellige produkter, som for eksempel DVD'er, køkkentøj, gavekort til restauranter og digitalkameraer.

Brugerne kan desuden vælge at donere pointene til velgørende formål, og 100 point svarer i den forbindelse til en dollar. Pointene kan desuden ombyttes til Microsoft Point og bruges til indkøb af produkter til Xbox og Zune.

Preview kun i USA

Programmet findes indtil videre kun i USA, og Microsoft kalder det selv en "preview", selv om alle tilsyneladende kan tilmelde sig.

I juli valgte Microsoft at lukke ned for tjenesten Bing Cashback, som tilbød brugerne kontante belønninger, hvis de købte produkter efter at have søgt på dem via Bing.

Da Microsoft offentliggjorde afviklingen af Cashback, fortalte virksomheden, at tjenesten ikke havde fået den brede opbakning, som Microsoft havde håbet på.

Specielt Bill Gates har virket interesseret i ideen om at belønne brugere for at anvende Bing til søgninger.

Inden han trådte tilbage fra sin ledende rolle i virksomheden, talte han ofte om, hvordan man kunne give folk særlig grund til at anvende en søgemaskine frem for en anden.

Siden lanceringen sidste år har Bing langsomt men sikkert vundet markedsandele. I august i år var Bing, ifølge analysefirmaet Nielsen, vokset med 30 procent i forhold til året før, til en andel på 13,9 procent af markedet.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere