Grafik-giganten Adobe udsender i dag en ekstraordinær sikkerhedsopdatering til firmaets populære Flash-afspiller.
Når opdateringen er installeret, lukkes en kritisk sårbarhed, der potentielt kan udnyttes til afvikling af ekstern kode på systemet.
Opdateringen henvender sig til en stribe platforme, helt konkret: Windows, Macintosh, UNIX, Solaris og Android.
Der er mere læsning om opdateringen på Adobes webside.