Artikel top billede

Sådan vil ny chef sikre succesfuld it i regionerne

Heidi Forbergs opgave som ny sundheds-it chef i regionerne bliver at sikre, at regionerne når deres fælles mål. Læs her, hvordan hun vil sikre samarbejdet succes.

Regionernes Sundheds-it Organisation, RSI, har med nedlæggelsen af Digital Sundhed fået en mere central rolle at spille i udviklingen af regionernes sundheds-it.

Nu har RSI også fået et sekritariat med Heidi Forberg i spidsen som sundheds-it chef. Hun skal være med til at styrke arbejdet med sundheds-it på tværs af regionerne.

"Jeg er fokuseret på fremdrift, og her bliver min primære opgave at sikre, at regionernes pejlemærker kommer i mål. Jeg skal holde øje med, at opgaverne forløber planmæssigt i de enkelte regioner, og at koordineringen er der," forklarer Heidi Forberg.

Regionernes pejlemærker er en række mål for fælles initiativer med årstal for, hvornår de skal være gennemførte. Blandt andet skal hver region i 2013 have konsolideret sit EPJ-landskab, og i 2012 skal regionerne kunne udveksle billeder mellem samtlige sygehuse i Danmark.

Regionerne kan se fidusen

Selv om arbejdet med EPJ-systemer tidligere har vist sig meget svært, så tror Heidi Forberg på, at regionerne når de mål, som de har opstillet.

"Regionerne har forpligtet sig til det her, fordi de mener, at det er det, de kan nå. Regionerne har været i gang med en konsolidering, efter de blev skabt på tværs af flere amter. Regionerne har forskellige udgangspunkter, og pejlemærkerne er blevet sat ud fra, hvad der er realistisk," siger Heidi Forberg.

Derfor tror hun heller ikke, at det bliver svært at få regionerne til at arbejde sammen, selvom hun ikke har nogen direkte magt til at få dem til det.

"Jeg har ikke nogle sanktioner, jeg kan ikke fyre dem. Men det er der heller ikke brug for. Jeg ser det her som et meget ligeværdigt samarbejde mellem de fem regioner. De er hver især meget interesseret i, at det lykkes, fordi de kan se det forretningsmæssige og faglige potentiale i pejlemærkerne," siger Heidi Forberg.

I RSI har de indført et princip som kaldes "følg eller forklar", som indebærer, at en region skal forklare sig, hvis de vælger en anden løsning end de andre regioner.

Ikke samarbejde for samarbejdets skyld

Regionerne er allerede nu også begyndt at lave fælles udbud. Heidi Forberg tror, at samarbejdet vil blive meget større de kommende år, men understreger samtidig, at "følg eller forklar"-princippet gør, at det ikke bliver samarbejde for samarbejdets skyld.

"RSI er pragmatisk på det punkt. Hvis der er gode forretningsmæssige argumenter for en region for ikke at gå med på noget fælles regionalt, fordi de har løst opgaven på anden vis, så vil jeg synes, det er spild af tid og skattepenge, at alle skal være med," siger Heidi Forberg.

For eksempel kunne det være, at en region har anskaffet sig et nyt bookingsystem for nyligt, og at den region, derfor ikke går med på et fælles udbud sammen med de andre, der er interesserede i at udskifte deres booking-systemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere