Artikel top billede

Her er regionernes nye sundheds-it chef

Regionernes Sundheds-it Organisation (RSI) har ansat Heidi Forberg i den nyoprettede stilling som sundheds-it chef. Læs her, hvilke erfaringer hun tager med sig.

Regionernes Sundheds-it Organisation (RSI) så dagens lys i foråret 2010. Organisationen har været drevet af en styregruppe med repræsentanter fra de enkelte regioner, men får nu også et arbejdende sekretariat med Heidi Forberg som chef.

"Jeg tror, det er rigtig godt, at arbejdet nu bliver opprioriteret med en fast frontfigur. Så er der en til at sikre fremdriften imellem styregruppemøderne. Indtil nu har regionerne løftet den opgave, og de glæder sig også til, at der kommer en, der kan løfte fra centralt hold," forklarer den nyudnævnte chef for sundheds-it, Heidi Forberg.

Sundhed og it er heller ikke fremmed for den nye chef. I knap 10 år har hun arbejdet med både it og sundhed. De seneste år har hun været leder i it-servicevirksomheden Tieto med ansvar for både Outsourcing- og Healthcare-afdelingen.

Før det har hun blandt andet arbejdet i Rønne Kommune og på Bornholms Hospital.

Heidi Forberg mener, at hendes brede fundering i sundheds-it kan blive en stor styrke i det nye job.

"Jeg har siddet ude på sygehuset og ude i kommunen, men har også siddet i det private. Så jeg har både været med der, hvor it skulle bruges, mens jeg samtidig ved, hvordan det er at sidde på leverandørsiden og modtage en kravspecifikation. Det tror jeg er en stor fordel," forklarer Heidi Forberg.

Samtidig regner hun også med, at hendes erfaring som leder, kan være med til at sikre, at samarbejdet glider bedst muligt.

"Det handler om at skabe nogle relationer på tværs af skel, på tværs af regioner. Samarbejdet findes allerede, men når vi kommer længere med det, og bølgerne går højt, så skal jeg sørge for, at vi er i samme båd," siger Heidi Forberg.

It skal understøtte sundhedsvæsenet

Et væsentligt aspekt for Heidi Forberg er, at it på sygehusene kommer til at understøtte lægernes og sygeplejerskernes arbejde. Det bliver ekstra vigtigt i en tid, hvor sygehusene er pressede på økonomien, samtidig med at forventningerne fra borgerne stiger.

"Jeg er ikke drevet af højtflyvende projekter. Jeg er drevet af sikre ting, der kan give klinikeren værdi, så man kan servicere borgeren bedst muligt," siger Heidi Forberg.

Heidi Forberg har også en god forståelse for, hvordan it-løsningerne bliver modtaget på sygehusgangene, da hun selv har en mand og også en veninde, der arbejder som læge.

"Jeg har nogle af interessenterne i det her spil tæt på mig og ved, hvad de snakker om og ved, hvad der skal til, for at de tager godt imod nye tiltag," siger Heidi Forberg.

Heidi Forberg startede i sin nye stilling den første september.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere