Artikel top billede

Stortest: Apple iOS 4 og Google Android 2.2 - Del fire

Computerworld bringer fire store test-artikler, der sammenligner smartphone-styresystemerne iOS 4 og Android 2.2 på en række punkter. Her handler det om sikkerhed og administration.

Læs også stortestens tre første dele om de to telefoners:
e-mail, kalender og kontakter og applikationer og deres GPS og brugergrænseflade.

Computerworld News Service: Apple er ikke ligefrem kendt for at imødekomme kravene til sikkerhed og administration på enterpriseniveau, men iOS 4 dækker mange virksomheders behov på disse områder.

Det kan slette alle data via fjernadgang, har certifikatbaseret autentifikation og en vifte af kontrolfunktioner til håndtering af kodeord (såsom at stille krav om et stærkt kodeord eller simpelthen lukke for adgangen efter så og så mange mislykkede forsøg på login), der alle kan håndteres via Microsoft Exchange og snart via særlige tredjeparts-administrationsværktøjer fra virksomheder som Good Technology og Mobile Iron.

Disse værktøjer er desværre ikke på markedet endnu, så det er ikke til at sige, hvor godt de fungerer i praksis.

Apple tilbyder sit eget værktøj til udrulning af disse sikkerhedsprofiler, men det fungerer ikke optimalt, hvis der er flere end 10 til 30 brugere, så store virksomheder må undersøge tredjepartsværktøjerne, når de bliver tilgængelige.

iOS 4 understøtter også adskillige typer af VPN'er, tilbyder SSL-kryptering af trafikken og kryptering af data lokalt på den håndholdte enhed såsom e-mail og noter.

Ingen af dem er bedst

Men tag endelig ikke fejl: BlackBerry Enterprise Server og styresystemet BlackBerry samt Microsoft Exchange og Windows Mobile tilbyder stadig bedre sikkerhed og administration end iOS og dets værktøjer gør. Deres kryptering er eksempelvis sværere at bryde.

Men Android 2.2 imødekommer simpelthen de færreste af erhvervslivets sikkerhedskrav, og der er stort set ingenting i styresystemet i forhold til mobiladministration, som administrationsværktøjer fra tredjeparter kan udnytte.

Den største udeladelse er manglen på kryptering af lokale data på den håndholdte enhed, hvilket i store træk diskvalificerer Android fra anvendelse i virksomheders Exchange-miljøer.

Som tidligere nævnt kan individuelle apps implementere kryptering i kraft af deres sandkasser, ligesom TouchDown gør, men det er sjældent, at en it-afdeling har nogen måde at håndhæve, at kun apps med sådanne muligheder bliver udrullet (her er Exchanges overvågning af EAS-politik en af disse sjældne måder i forhold til e-mail-, kalender og kontakt-apps).

For mindre virksomheder burde Android understøtte sletning af data via fjernadgang ved hjælp af Exchange, men mange brugere har klaget over, at det ikke virker.

Det var ikke muligt at teste det, da InfoWorld Test Centers servere slet ikke vil lade Android-enheder forbinde på grund af manglende overholdelse af EAS-politik.

Android understøtter hverken komplekse kodeord, VPN'er eller SSL-kryptering af kommunikationstrafik.

Læs også stortestens tre første dele om de to telefoners:
e-mail, kalender og kontakter og applikationer og deres GPS og brugergrænseflade.

Her er vinderen

Læs også stortestens tre første dele om de to telefoners:
e-mail, kalender og kontakter og applikationer og deres GPS og brugergrænseflade.

Android 2.2 kan trådløst lave backup af kontakter, kalender og e-mails til Gmail, hvilket iOS 4 også kan blot i stedet til Apples tjeneste MobileMe.

Android kan herudover lave backup af systemindstillingerne og applikationsdata til Googles servere, mens iOS kan lave backup af alle enhedens data og apps til iTunes, som de fleste store virksomheder dog foretrækker ikke at have installeret på deres computere.

Og vinderen er: Af de to er det kun iOS 4, der kan imødekomme kravene til sikkerhed og administration i erhvervslivet.

Små virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende kan muligvis slippe af sted med at anvende Android 2.2 - såfremt de holder strengt opsyn med deres servere, kodeord og så videre.

Og den samlede vinder er...

Der er slet ingen tvivl om, hvilket der er det bedste mobilstyresystem til erhvervsbrug: iOS 4 slår Android 2.2 i næsten samtlige kategorier.

Men Android 2.2 udgør en stærk kerneplatform, der kan udvides, hvis brugergrænseflade er underlegen iOS 4's, men som er god nok til de fleste brugere.

Android 2.2's andre større mangler handler for størstedelen om sikkerhed og administration og om forretningsapplikationer.

Hvis Google begynder at tage disse områder alvorligt, så vil Android ikke have nogen vanskeligheder med at komme på linje med iOS. Man må huske på, at det kun er et år siden, at iOS (der på daværende tidspunkt hed iPhone OS 3.0) begyndte at tage de forretningsmæssige behov alvorligt, og at det kun var i juni med udgivelsen af iOS, at det nødvendige grundlag var på plads.

I USA giver AT&T's ringe 3G-dækning fortsat brugerne en god årsag til at ønske et alternativ til iOS på grund af teleoperatørens stærke greb om Apple, hvilket virkelig kommer Android til gode.

Androids momentum hos brugerne og opbakningen fra både udviklere og hardwareproducenter giver styresystemet en reel chance for at indhente iOS på et tidspunkt. Det er mere, end hvad nogen anden potentiel iPhone-killer i dag kan hævde.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også stortestens tre første dele om de to telefoners:
e-mail, kalender og kontakter og applikationer og deres GPS og brugergrænseflade.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere