Giver bedre udstyr bedre fotografier?
Når man tager billeder, går man ofte op i udstyr - måske endda lidt for meget op i det. Og når Canon, Nikon, Sony, Pentax, Sigma, Minolta og Samsung spytter nye modeller ud i en konstant strøm, så opfordres man hele tiden til at skifte til det nyeste kamerahus.
Den hastige udskiftning inden for kamerahuse, som er til at betale for almindelige mennesker, betyder også, at teknologi, som før var reserveret professionelle modeller og professionelle tegnebøger, nu er tilgængelige til mere menneskelige priser.
Særligt inden for hastighed (billeder i sekundet), opløsning (megapixels), støjreduktion (kan håndtere høje ISO-værdier) samt autofokus (præcis fokusering ved svagt lys samt hastighed) er der sket store forbedringer siden Canons EOS 300D i august 2003 kickstartede privatmarkedet for digitale spejlreflekskameraer.
Se også den originale omtale af EOS 300D.
Bedre billeder til en høj pris
Men tager du bedre billeder, når kameraet er en eller to klasser bedre? For mens kameraer som Nikon D40x kan fås fra 3.500 kroner inklusiv objektiv (se pris her), så koster et Canon EOS 1D Mark III fra 26.000 kroner (se pris her) - og et 24-70 2.8L objektiv i matchende kvalitet omkring 10.000 kroner ekstra.
En forskel på knapt 32.500 kroner. Og selv hvis man går op i mellemklassen med EOS 40D, som vi har gjort i denne udfordring, er der stadig et stykke vej fra de knapt 8.000 kroner et 40D koster til 1D Mark III's over 26.000 kroner.
Om det er pengene værd er op til dig og din bankrådgiver.
Men efter næsten en måned med både et EOS 1D Mark III, et EOS 40D og et EOS 30D i fototasken er der ingen tvivl om, at der er forskel - på nogle områder endda meget stor forskel.
Vi har samlet vores indtryk på de næste par sider. De lange tekniske forklaringer skal vi spare dig for. Dem kan du i stedet læse i denne eller imponerende gennemgang her.
Farver og billedkvalitet
Dette punkt er måske det sværeste at bedømme. For i mange tilfælde vil en god fotograf få gode fotos fra bare et middelmådigt kamera - og heldigvis er de fleste DSLR-kameraer på det danske marked mere end middelmådige. Det er derfor ikke her, du skal forvente mirakler, blot fordi du kan lægge kroner nok til at få adgang til professionelt udstyr.
Der er dog, hvis man tager nok billeder, steder, hvor det dyre udstyr er bedre. Således er bit-dybden på 1D Mark III en smule bedre end de billigere kameraer. Du skal dog have optimale forhold for at kunnen spotte det med et utrænet øje på en almindelig computerskærm.
Billeder ved svære lysforhold
Under gode forhold er der ikke den store forskel på et 40D og det store og næsten tre gange så dyre 1D Mark III. Men når forholdene bliver mere krævende, så er der en forskel.
Specielt hvordan de to kameraer håndterer høje ISO-værdier. Ved en ISO på 800 og derover trækker 1D Mark III helt fra 40D - og billederne er, lidt afhængigt af formålet, rimeligt anvendelige helt op til 3200 ISO. Det samme gør sig i endnu højere grad gældende med ældre og billigere kameraer. Således er erfaringen, at et EOS 30D eller 4XX-serien ikke bør bevæge sig ud over ISO 800 for at producere anstændige billeder.
Et trick kan dog være at tage billederne i sort/hvid i stedet. Her kan man ikke se de problemer med farver, som høje ISO-værdier producerer. Sort/hvid kan du optage direkte med kameraet ved at vælge en af de stil-arter, som de fleste moderne DSLR-kameraer understøtter. Kombinationen af høj ISO og sort/hvid giver i stedet nogle grynede billeder, som kan være flotte og lidt reportage-agtige.
Hastighed
Med op til 10 billeder i sekundet sætter 1D Mark III de fleste kameraer til vægs. Det er oplagt til sport og andet actionfotografering, hvor det gode billede kan være svært at fange.
I det daglige kan de mange FPS ikke bruges til alverden - og 240 billeder af samme børnefødselsdag med blot hundrededele af et sekund imellem kan få selv den mest dedikerede bedstemor til at flygte skrigende.
Men i en del situationer giver den høje hastighed mening. Sport er selvfølgelig selvindlysende, men selvom du mest nyder den slags fra sofaen, er der andre muligheder.
Er du for eksempel ikke til tidskrævende makrooptagelser, kan den rå hastighed - med lidt held - hjælpe et fint billede af et insekt frem. Billedet nedenfor er taget netop i sådan en situation, hvor insektet bare var lige for og teleobjektivet monteret. Langt de fleste billeder var til at smide væk, men ét enkelt var værd at gemme.
Størrelse
1D Mark III og andre professionelle huse er store. Typisk vejer de over 1,2 kilo - og det er uden en blitz, som sjældent er indbygget. Det giver et godt greb til store mandehænder, men bagsiden er et kamera, som med et 24-70 2.8L objektiv vejer 2,3 kilo. Det vejer godt til i skulderremmen, men også efter 20 til 30 billeder kan det mærkes i håndledet.
En del af vægten er batteriet, som på grund af de store kameraers strømforbrug er ganske stort. Faktisk er batteriet fra et 1D Mark III på størrelse med et Ixus 90 IS og den medfølgende lader på størrelse med et EOS 400D. Et ekstra batteri koster i øvrigt på den forkerte side af 1.100 kroner.
Er du vant til at bruge et let stativ, så er de 2-3 kilo på toppen en udfordring. Her er et tungere og mere stabilt stativ at foretrække.
Konklusion: Behovet skal være der
For mange vil vægten og prisen være nok til, at kameraer i EOS 1D Mark III's prisklasse bliver fravalgt.
Her er ingen letvægts DSLR med brugervenlige automatiske programmer, som nænsomt tager håbefulde amatører ved hånden og leder dem til bedre billeder.
I stedet er kameraet så fyldt af funktioner, at artiklens forfatter måtte krybe til korset og kigge i både manual og en selvstændig guide-bog til modellen før vi kom helt på bølgelængde.
For langt de fleste forbrugere er mellemklasse-kameraer som 40D (se anmeldelse | se pris) eller det efterhånden lidt ældre 5D nok at foretrække - eller en tilsvarende mellem-model hos Nikon, Sony eller Pentax.
Selvfølgelig er der opgaver, det klarer mindre godt - specielt med hensyn til hastighed og ved svære lysforhold - men når alt kommer til alt så taler vi marginaler for de fleste fritidsfotografer.
Har du derimod behovet (og kronerne), så er de muligheder et professionelt kamera giver uanede. Begrænsningen står derfor (desværre) nok bag kameraet.
