Computerworld News Service: Adobe fortæller, at virksomheden vil fjerne en kritisk sårbarhed i Reader omgående.
For to uger siden lovede Adobe at rette fejlen med en nød-opdatering i denne uge, men selskabet satte ingen præcis dato på.
Computerworld gættede dengang på, at opdateringen ville komme i går, tirsdag 17. august, eftersom Adobe plejer at udsende opdateringer om tirsdagen.
Fejlen, som skal rettes, blev opdaget af researcher Charlie Miller under sikkerhedskonferencen Black Hat, som fandt sted i sidste måned.
Her demonstrerede han, hvordan det open source-baserede toolkit BitBlaze kan bruges til at effektivisere fejlfinding.
Fuzzing tool
Charlie Miller, som er analytiker ved det uafhængige sikkerhedsvirksomhed Security Evaluator i Baltimore, er kendt for at finde sårbarheder Adobes populære PDF-fremviser Reader.
Sidste marts kunne Charlie Miller demonstrere, hvordan man med et simpelt såkaldt 'fuzzing tool' kan finde masser af potentielle sårbarheder i både Reader og andet software.
Charlie Miller fortæller, at fejlen findes i Readers og Acrobats font parsing, men at den ikke har forbindelse til den PDF font parsing-fejl, som blev udnyttet af hackere til at bryde ind i iPhone tidligere i denne måned.
Den kan du læse mere om her.
Apple rettede denne fejl i sidste uge.
Tirsdag fortalte Charlie Miller, at Adobe kendte til font-fejlen i Reader og Acrobat, også før han selv afslørede den på Black Hat.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen