Internettet er for alle. For den enkelte blogger og lille opstartsvirksomhed og for mastodonter som Google og Facebook. Hvis ikke vi bevarer netneutraliteten, ødelægger det den frie konkurrence på internettet, og det bliver sværere for mindre virksomheder at få fodfæste og sælge sit indhold.
Sådan argumenterer blandt andet Google for, at internetudbyderne ikke må give visse typer datatrafik forrang over andre. Med andre ord ønsker Google at sikre fuldkommen neutralitet på nettet.
På den anden side argumenterer teleselskaberne for, at deres net har visse kapacitetsbegrænsninger - ikke mindst på mobilnettet. Og hvorfor ikke lade dem, der har råd til at betale for det, få bedre forhold end dem, der ikke smider penge i kassen.
Hos tele- og internetudbyderen Telia, mener juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt ikke, at der er noget problem i, at de, der har penge, kan få.
"Hvis en virksomhed driver en tjeneste på internettet, hvor det er vigtigt, at data kommer rettidigt frem, så er det klart, at det skal være muligt at købe bedre trafikale forhold. Det skal være frit for alle," siger Jens Ottosen-Støtt.
Han mener ikke, at det er et problem, at mindre opstartsvirksomheder ikke vil få lige så gode forhold, som de virksomheder, der betaler til internetudbyderne.
"Hvis en virksomhed er villig til at betale for quality of service, så er det da fair nok, at de får bedre forhold end en lille opstartsvirksomhed, der ikke betaler noget. Så må den lille virksomhed gøre op med sig selv, om det er en sund forretningsplan at levere på en kvalitet, der er ringere. Hvis kunderne efterspørger den høje kvalitet, så er det jo en del af markedsvilkårene," siger han.
Også Telenor er imødekommende over for virksomheder, der ønsker særligt favorable data-trafikale forhold.
"I princippet står det jo alle frit for at lave en aftale om leveringskvalitet. Bland andet har Danmarks Radio sådan en aftale med de fleste danske udbydere om direkte udveksling af data uden om DI-X'en (Danish Internet eXchange point, red.)" fortæller Nicholai Kramer-Pfeiffer, der er regulatorisk chef i Telenor.
Han nævner desuden IP-telefoni som et område, hvor teleselskaberne er nødt til at prioritere visse typer trafik, hvis de vil garantere en ordentlig kvalitet.
Den nuværende lovgivning fungerer
I et udspil til en ny telelovgivning, der er i høring frem til 30. august, lægges der op til, at IT- og Telestyrelsen skal have bemyndigelse til at nedsætte regler, der skal sikre netneutralitet hos landets teleudbydere.
Et forslag, der blandt andet hilses velkomment af Yildiz Akdogan, som er it-politisk ordfører for Socialdemokraterne.
"Hvis vi gerne vil bevare nytænkning af smarte tjenester som for eksempel Skype, så må vi sikre, at der ikke sker en konkurrenceforvridning ved, at nogle firmaer har bedre muligheder end andre på nettet. Det skal være attraktivt at starte som lille, nyskabende firma, og det er netneutralitet med til at sikre," har hun tidligere sagt til Politiken.dk
Hos Telenor mener Nicholai Kramer-Pfeiffer ikke, at en lovgivning om netneutralitet er en god idé.
"Som udgangspunkt er vi rigtigt godt hjulpet af den nuværende konkurrenceretslige regulering, hvor man kan slå folk oven i hovedet, hvis de misbruger deres position til at afskære nogen fra at kunne levere indhold. I dansk sammenhæng har der aldrig været behov for andet, end det, der allerede eksisterer, og i dag er der faktisk ikke nogen internetudbydere, der blokerer for tjenester," siger han.
I USA har formanden for den amerikanske telemyndighed FCC meldt ud, at han er fortaler for netneutralitet, og FCC har i længere tid forsøgt at indføre restriktioner over for de amerikanske internetudbydere, der tvinger dem til at behandle al datatrafik lige. Blandt andet anlagde FCC sidste år sag mod internetudbyderen Comcast for at diskriminere internettrafik fra fildelingstjenester, men tabte sagen.
Siden har FCC skruet bissen på over for internetudbyderne, ved at droppe forhandlingerne med en række internetudbydere om at sikre en fælles aftale om netværksneutralitet.
Efterfølgende har Google og Verizon i fællesskab fremlagt et forslag for, hvordan det amerikanske bredbåndsmarked skal reguleres for at sikre netneutralitet.
I Danmark forventer Nicholai Kramer-Pfeiffer ikke, at der kommer nogen dansk lovgivning, der kræver total netneutralitet lige foreløbigt.
"Hvis det skulle komme så langt, vil vi nok mane til besindelse, og efterspørge en dialog omkring det, for folk skal forstå, hvad det vil have af konsekvenser for de tjenester, der allerede udbydes. Eksempelvis vil det ikke være muligt at garantere en ordentlig kvalitet på tv-produkter, hvis udbyderne ikke må regulere trafikken," siger han.
Unuanceret debat
Nicholai Kramer-Pfeiffer mener desuden, at debatten om netneutralitet ofte mangler den nuance, der ligger i, om man ønsker at garantere en vis kvalitet, eller om man ønsker at spærre for og nedprioritere tjenester.
"Vi skal selvfølgelig forhindre, at folk bliver afskåret fra bestemte ting på internettet, men vi skal samtidig sikre, at de kan få adgang til de tjenester, som de selv har valgt, i en ordentlig kvalitet. Men det er to helt forskellige ting, og hvis debatten bliver alt for mudret, er der risiko for at ende med noget, der slet ikke er i forbrugerens interesse," forklarer Nicholai Kramer-Pfeiffer.
Hos Telia er Jens Ottosen-Støtt enig i, at det vil være skidt for forbrugerne, hvis teleselskaberne tvinges til at behandle al trafik lige. Han mener desuden, at de store indholdsleverandører såsom Google bærer en stor del af skylden for, at debatten om netneutralitet mangler nuancer.
"Google og YouTube, som har gode reklameindtægter på sit indhold, har jo et fuldstændigt gratis distributionsnet, hvilket er ret enestående for en erhvervsvirksomhed. Og når Google diskuterer netneutralitet, så drejer det sig først og fremmest om at sikre, at de fortsat har et gratis distributionsnet," siger han.
