Artikel top billede

Foto: ATP (Foto: ATP ejet / Sine Fiig ved ikke)

Konsulenthuse i stoledans om 150 ATP-millioner

Der skal skæres i antallet af leverandører af konsulentydelser, når ATP går i udbud om rammeaftaler for it-konsulentydelser til en værdi af 150 millioner kroner.

For de 15 leverandører, der i dag leverer konsulentydelser til ATP, bliver det en stoledans, hvis de fortsat ønsker at være en del af millionaftalerne.

ATP er gået i udbud med konsulentydelser for de kommende fire år til en anslået værdi af 150 millioner kroner. Samtidig står der i udbuddet, at ATP denne gang kun ønsker maksimalt 10 leverandører af konsulentydelserne.

"Vi har ønsket at konsolidere vores konsulent-aftaler, fordi vi håber at kunne få nogle bedre aftaler, når de er større," forklarer CIO Per Rasmussen fra ATP.

ATP søger igennem konsulentydelserne en masse special-ekspertise til deres systemer. Blandt andet søger de Prince2-projektledere og IBM-systemspecialister med ekspertise i Websphere, Lotus Notes og PL1.

"ATP er en finansiel virksomhed, og derfor er it en vigtig del af motoren," siger Per Rasmussen og uddyber:

"Vi har implementeret en ny platform baseret på ny teknologi, som fortsat skal udvikles, og det er brug for noget hjælp til det."

Hvorfor bruger ATP så mange millioner på konsulentydelser i stedet for eksempelvis at fastansætte specialister?

"Der er der flere grunde til. For det første har vi ikke en konstant efterspørgsel efter konsulentydelserne. Den anden er, at vi ikke har den specialviden i virksomheden, som der skal til," siger Per Rasmussen og fortsætter:

"For det tredje skal der også gerne kunne opretholdes en kritisk masse inden for en eller anden kompetence, hvis vi skal tage den, og det kan vi ikke på alle de her områder."

ATP regner med at have rammeaftalerne på plads til det nye år, hvor de gamle aftaler udløber.

Du kan læse mere om udbuddet her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere