Artikel top billede

(Foto: Tomeu Ozonas)

Ericsson kæmper med at få gang i salget

Den svenske koncern oplever et faldende salg af netværksprodukter, selvom teleselskaberne investerer i nye 3G- og 4G-net.

I dag skulle Ericssons regnskab afsløre, hvorvidt selskabet har fået gang i hjulene igen.

Det var, desværre for Ericsson, ikke tilfældet.

Den svenske televirksomheds omsætning faldt i årets andet kvartal med otte procent i forhold til samme periode sidste år. Dermed fortsætter de sløje salgstal.

Regnskabet viser, at det især er i selskabets kerneforretning, at problemet er. Det er nemlig netværksforretningen, som lider. Salget er i årets andet kvartal 12 procent lavere end et år tidligere.

"Operatører viste en fortsat god efterspørgsel efter mobilt bredbånd drevet af smartphone og bærbar-brug. Salget blev dog påvirket af en fortsat mangel på industri-komponenter og flaskehalse i forsyningskæden," udtaler topchef Hans Vestberg i Ericssons regnskabsmeddelelse.

Selskabet vurderer, at dette påvirkede Ericssons omsætning negativt med 2,3 til 3,1 milliarder kroner.

Ericsson-koncernen omsatte i årets andet kvartal for 37,4 milliarder kroner, hvilket er et fald på otte procent. Derimod var der fremgang i resultatet, som endte på 1,6 milliarder kroner. 154 procent bedre end et år tidligere.

Den pænere bundlinje skyldes blandt andet, at selskabet har gennemført et større spareprogram. Det er et program, som blev iværksat i begyndelsen af sidste år, og som nu er afsluttet. Hans Vestberg fremhæver i regnskabsrapporten, at omkostninger fortsat vil være øverst på agendaen i selskabet.

Store spareplaner gennemført

Ericssons daværende topchef Carl Henric-Svanberg iværksatte spareplanen i januar sidste år, og dengang meddelte selskabet, at 5.000 medarbejdere stod til fyring på globalt plan.

Den store spareplan fik også konsekvenser i Danmark, da Ericsson lukkede Ericsson Diax i Struer i november sidste år.

"Det skal ses i forhold til den større plan, og forud for beslutningen har der været en grundig analyse, hvor vi har besluttet at konsolidere aktiviteterne på ét site i Genova," fortalte administrerende direktør Lars Tofft fra Ericsson Danmark dengang.

En af Ericssons hovedkonkurrenter på netværksmarkedet, Nokia Siemens Networks, har også i større omfang gennemførte sparerunder. Det skete blandt andet i november sidste år, da 6.000 stillinger i den finsk-tyske virksomhed skulle skæres væk.

Se dagens regnskab fra Ericsson her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere