Artikel top billede

Nu kommer NemID til din postkasse

Nu sender bankerne de første NemID-breve afsted. Lanceringen får lutter lovord med på vejen af vores videnskabsminister.

Reportage: Fra og med i dag sender bankerne NemId til deres brugere.

Og det kommer til at gå stærkt.

I løbet af de næste seks måneder skulle alle de danske bankkunder være forsynet med den nye login-løsning.

"Kadencen bliver på op til 180.000 signaturer om ugen," fortæller Jette Knudsen fra DanID, der er selskabet bag NemID.

Målet er mere end tre millioner signaturer inden årsskiftet.

Den hurtige udrulning er ikke en tilfældighed. Der er stor glæde at spore på lanceringsdagen. Ikke mindst hos videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, der kun har positive ord om den ny løsning.

"For 42 år siden fik vi CPR-nummer, for 25 år siden fik vi Dankort, og nu får vi NemID," lød det fra talerstolen, der var placeret i den gamle kødby i København.

"Det er en milepæl," fortsatte hun.

"Det bliver nemmere, bedre og mere sikkert at anvende tjenester på nettet. Med NemID får vi en løsning, der vil føre til vækst og velstand," lød lovprisningen fra ministeren.

Signatur og papkort

NemID er udviklet i et samarbejde mellem Staten og den danske banksektor, og den nye digitale signatur giver adgang til banker, offentlig selvbetjening samt en række private virksomheder.

I første omgang sker udrulningen gennem bankerne, men man kan også bestille en NemID gennem borgerservicekontorer eller via NemID's webside.

Der vil være stor forskel på, hvordan den enkelte bank vil introducere brugerne til signaturen, men når man først er kommet ind i den nye signatur-verden, mødes man kun af et enkelt nyt felt, hvor man skal taste den engangskode, som man får tilsendt på et papkort, ind.

Løsningen er udviklet af DanID, der er et datterselskab i PBS/koncernen. Det blev stiftet i 2007.

Læs mere om NemID her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere