Ny server (til filer og andre småopgaver)
HejJeg har en lille virksomhed hvor jeg har store problemer med min nuværende server. Jeg skriver rigtigt meget data til serveren fra 10 andre computere, men serveren kan ikke rigtigt følge med og mine HDD går i stykker på stribe.
Pt har jeg en alm. konsumer pc som server (i5, z68 bundkort, 6 x 2tb WD green diske). Men jeg overvejer at udskifte denne med en mere specialiseret slags. Det vigtigste er at netværket ikke bliver langsomt og lagger når jeg kopiere/skriver filer samt den kan holde til de mange skrivninger. Jeg har mine projekter liggende på serveren samt det jeg kalder renderout (hvor der skrives mange gange), backup (int. og usb). Der kører også nogle andre småprocesser, men intet der kræver en krafig cpu.
Jeg har kig på WD Enterprise diske (WD2000FYYZ) som skal spejles.
Men hvad skal jeg kigge efter af motherboard/controllerkort? Kan min switch også være med til at netværket bliver langsomt når der kopieres? Så evt. et par nye switche kan også komme på tale.
Det skal siges at jeg laver 3D grafik så skrivninger fra de andre computere er kun periodisk men der kan være tale om 10.000 vis af filer og datamængder over et par dage på alt mellem 10Gb til 200Gb.
Og med spejlning er det meget data der skal igennem controlleren.
Forslag modtages meget gerne. Jeg samler selv computere og vil helst undgå alt for dyre løsninger.