Avatar billede Lars8960 Mester
22. juni 2013 - 12:16 Der er 29 kommentarer og
1 løsning

PC kan ikke installere win 7 færdig

Jeg ønsker at nyinstallere win 7 ultimate på mit c-drev. Tog først sikkerhedskopi af d-drev på samme HDD.
Installering på CD gik fint i begyndelsen, men på et tidspunkt gik skærmen i sort hvorfor jeg tvangslukkede PC.
Genopstart viste at maskinen var lukket ned fejlagtigt og at jeg kunne vælge opstart i tre forskellige fejlsikrede tilstande samt normal Windows opstart. Det sidste blev valgt.
Windows installation starter normalt, men lidt efter går skærmen i sort og intet sker.
Efterfølgende har jeg forsøgt opstart i de fejlsikrede tilstande, men installationen kan åbenbart kun gøres færdig i normal tilstand.
Maskinens strømforsyning har bagefter været afbrudt i 1 time. Installations cd har siddet i drevet og "Hirens CD" ligeså under nyopstart. Men der sker intet. Kun sort skærm.
Hvordan får jeg PC til at lave installationen færdig så maskinen kan benyttes igen?
Avatar billede 220661 Ekspert
22. juni 2013 - 12:27 #1
Hvordan har du forberedt dit c drev på installation?

Har du nedlagt partitionen og lavet en ny, eller installeret ovenpå den gamle installation?

Har du slettet c drevet med Killdisk som muligvis ligger på Hirens, før du startede på nyinstallation?
Avatar billede Lars8960 Mester
22. juni 2013 - 12:34 #2
Jeg har blot installeret ovenpå den gamle installation. Killdisk er ikke anvendt og partition heller ikke nedlagt.
Avatar billede 220661 Ekspert
22. juni 2013 - 12:42 #3
Så havde jeg som minimum valgt når du kommer et stykke ind at vælge brugerdefineret installation: Her bør du kunne vælge at c drevet formateres før det nye lægges ind.
http://res2.windows.microsoft.com/resbox/da/windows%207/main/4a600c0d-e4e4-4bad-aed8-d3e0721a993e_0.jpg
Du burde få sådan en boks frem:
http://www.techtalkz.com/gallery/files/1/Windows7-2008-11-04-14-55-19.jpg
Avatar billede 220661 Ekspert
22. juni 2013 - 12:43 #4
Husk hvis der er flere diske/drev, at vælge det rette drev, før du formaterer det.
Avatar billede Lars8960 Mester
22. juni 2013 - 12:55 #5
Jeg var klar over at c-drevet ville blive formatteret ved installation. Og jeg var også omhyggelig med at vælge at det var c-drevet der er tale om.
Men er der en metode, hvor jeg kan starte forfra med installationen? Det er måske det bedste at gøre. Alternativt kunne jeg måske genstarte pc via keyboardet, Men jeg ved blot ikke hvordan.
Avatar billede 220661 Ekspert
22. juni 2013 - 13:05 #6
Hvis du har installations cd i dvd drevet får du ikke mulighed for boot på dette, så du kan prøve igen?
Avatar billede CRKrogh Ekspert
22. juni 2013 - 13:05 #7
Hej.

  Der kommer under ingen omstændigheder noget fornuftigt ud af at genstarte noget.

  Boot fra DVD'en, vælg "Brugerdefineret opsætning", formater C-drevet og start fra bunden.

De bedste hilsner
Avatar billede Slettet bruger
22. juni 2013 - 13:37 #8
Det er jo sådan, at formatering ikke sletter de data som ligger på disken. Det er jo derfor at de i nogle tilfælde kan gendannes fra en formateret disk. Derfor sker det ofte ved nyinstallationer, at gamle data laver koks. Det bedste er derfor, som foreslået i #1, at køre Killdisk 1. gang (det er gratis) så er disken ren. Og ja den ligger på Hirens. http://www.hirensbootcd.org/download/
Det er en Iso fil, som skal brændes til en boor fil.
Avatar billede Slettet bruger
22. juni 2013 - 13:40 #9
Rettelse boor fil = boot disk.
Man ruller ned til den grønne pil.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
22. juni 2013 - 13:50 #10
#8+9

Det er da noget værre vrøvl: For det første, er det ikke noget issue for trådstarter, om data kan genskabes. For det andet, formateres disken, er der ren FAT for den partition, du installerer på, ergo ingen "gamle data" til at lave rod i noget som helst.
Den eneste grund til at køre KillDisk er da, hvis intet skal bevares (fra disken!) og man bare skal i gang fra bunden i en fart.
Avatar billede Slettet bruger
22. juni 2013 - 14:16 #11
#10
Nej det er dig som mangler den fornødne viden. Jeg har selv oplevet koks med en nyinstallation. Efter 2 forgæves forsøg, kørte jeg Killdisk og næste installation kørte problemfrit.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
22. juni 2013 - 14:27 #12
#11

  Nu skal jeg nok undlade at "pisse alt for meget territorie af" med erfaring og viden, og bare konstatere at du ikke har nogen viden om hvilken viden jeg har. ;-)

Hvad der så har udløst de problemer, du har haft, har det nu nok næppe været det, du tror er gamle data.
Avatar billede 220661 Ekspert
22. juni 2013 - 14:34 #13
Skal vi ikke se om vi kan få spørger på banen igen?
Avatar billede Lars8960 Mester
22. juni 2013 - 22:47 #14
Tak for de gode forslag. Jeg har foretaget følgende:
Kørt Killdisk, selvom I ikke alle var enige i, at det var nødvendigt.
Begyndt på Installation af WIN 7 Ultimate. Informationen sluttede med det sidste trin om, at installationen bliver gjort færdig. Men efter 3 timer er skærmen stadig sort.
Jeg har besluttet at lade være med at slukke for min PC. Jeg tvivler dog på at det endelige resultat opnås. Så lang tid kan det vel næppe tage at lave en installation..
Avatar billede Slettet bruger
23. juni 2013 - 00:15 #15
Nej du har ret, det kan ikke tage 3 timer at installere windows.
Kørte computeren helt problemfrit før du prøvede at installere win7?
Avatar billede Lars8960 Mester
23. juni 2013 - 00:54 #16
Ja pc kørte ok. Men jeg havde efterhånden alt for mange programmer jeg ikke anvendte. Endvidere havde jeg problem med at installere YouSee sikkerhedspakke efter at min hdd var blevet opgraderet til en 2 tb disk.
Avatar billede Slettet bruger
23. juni 2013 - 11:53 #17
Problemet med sikkerhedspakken kunne måske være tegn på at der var noget galt med hardware? Har du prøvet at undersøge dine ram.
Du har da vel ikke en C-partition på 2TB? ikke fordi det ikke skulle køre, men det er da enorm upraktisk.
Avatar billede Lars8960 Mester
23. juni 2013 - 12:46 #18
Min 2 TB disk er delt i 3 partitions: C-drev (300 GB), D-drev (1 TB) og resten i  et H-drev beregnet til at lægge nogle af programmerne og andet over på. Der er dog et par små ikke allokerede områder på HDD. Dem fik jeg ikke fjernet under partitioneringen. Mon det måske vil hjælpe at formattere hele HDD og lave nye partitions og det og efterfølgende lægge Win 7 ind igen?
Jeg har også en win 7 Professional DVD. Den udgave kunne jeg jo prøve at lægge ind i stedet for Ultimate. Professional udgaven lå på min PC tidligere.

Jeg har 6 GB RAM der virkede fint sidst jeg var inde på Photoshop Elements for et par dage siden. Men RAM er ikke checket specielt.

Jeg forsøgte atter at starte Win 7 op igen på C-drevet. Men det går i sort efter at logoet for start af win 7 er vist.
Avatar billede Slettet bruger
23. juni 2013 - 13:24 #19
Et C-drev på 300GB finder jeg er alt for stort. Når man er på nettet, og det er de fleste jo hele tiden tilsluttet, så skal drevet konstant undersøges for snavs med antivirus og antimalware. Desuden skal det jo jævnligt defragmenteres. Efter min mening vil 80GB være rigelig, når man lægger alle store programmer på et andet drev.
Men det kan ikke forhindre, at windows bliver installeret.
Ultimate eller pro, det skulle som installation være det samme, med mindre selvfølgelig den Ultimate har en fejl. Men hvis det er en original DVD fra Microsoft er muligheden nok lille. Men på den anden side, man ved jo aldrig, så jo jeg ville nok alligevel prøve.
Avatar billede Lars8960 Mester
23. juni 2013 - 16:36 #20
Jeg er med på at et c-drev ikke bør være så stort. Så jeg vil forsøge at lave det mindre, når jeg lige finder værktøjet til det. Jeg har tidligere lært at følgende bør ligge på c-drevet udover windows:
Officepakken, sikkerhedsprogrammer, alle flash players og java.
Resten på et andet drev.

Status er at Win 7 stadig ikke vil starte op selvom jeg nu har lagt win 7 Pr. ind på c-drevet.
Men det kan vel ikke være meningen at jeg skal smide en 3 år gammel på genbrugspladsen....
Avatar billede Slettet bruger
23. juni 2013 - 16:55 #21
Jeg kan forstå du har 2 computere. Den du nu skriver på, og den som giver problemer. Prøv at tage HDD ud af problem computeren og test det med dette program: http://www.hdsentinel.com/ Du behøver ikke at købe det for at prøve det.
C-drevet kan du nemt gøre mindre med dette program. Men pas på flueben, som tillader install. af uønskede programmer:http://download.cnet.com/Easeus-Partition-Master-Free-Edition/3000-2248_4-10863346.html
Her er en vejledning:http://peecee.dk/upload/view/414858
Avatar billede Slettet bruger
23. juni 2013 - 16:57 #22
Ps. Teste på den kørende computer over USB eller via bundkortet.
Avatar billede Lars8960 Mester
23. juni 2013 - 17:08 #23
Tak for forslag under #21-22, som jeg først ser nu. Det vender jeg tilbage til, men min 2 TB HDD er ganske ny.

Jeg forsøgte at køre installationsdisk igen. Kørte rep af computeren. Her så jeg følgende skærmbillede under "computer":
Reserveret til systemet (C): 28,2 ledig af 99,9 MB
Ekstra(D): 433 GB ledig af 439 GB
Backup (E): 162 GB ledig af 596 GB
Lokal Disk (F): Her kan jeg se, at dette drev ikke er formateret!
Lokal disk (G): 766 GB ledig af 1,00 TB
Boot (X): 28,2 MB ledig af 30,7 MB

Det kan være at jeg nu måske har fundet årsagen til problemet.
Ovennævnte Backup (E) er sandsynligvis på en separat HDD. Resten er på en 2 TB HDD.
Lokal disk G er det oprindelige C-drev, hvor jeg har mine dokumenter på, og de ligger der stadigvæk.
Boot X ser ud til at vise indholdet på Win 7 installationsdisken.
Avatar billede Slettet bruger
23. juni 2013 - 17:46 #24
En separat HDD? Så er det bestemt en god ide at koble den fra.
"Reserveret til systemet (C): 28,2 ledig af 99,9 MB" Det forstår jeg ikke, dit C-drev er jo på 300GB?
Med 2 diske, kan du risikere, at der, under install, bliver byttet rundt på drev bogstaverne.
Nu ved jeg jo ikke hvad du har af data på disken, og hvor meget du kan lave backup. Men hvis det er muligt for dig vil jeg foreslå, at du kun kører med den disk, som der skal installeres på, sletter alle partitioner og derefter kun opretter 1. partition på 80GB som du installere windows på. De andre partitioner du vil have, kan oprettes hurtig og nemt, når windows kører.
En ganske ny HDD kan ofte køre i årevis, men kan også give problemer kort efter købet. Stol aldrig på en HDD, det er derfor man altid skal have backup.
Avatar billede Lars8960 Mester
24. juni 2013 - 11:34 #25
For at fjerne partitons og indhold kører jeg nu en "killdisk" på min 2 TB HD.
Men hvordan finder jeg ud af at lave en 1. partition efter at HD er renset for indhold?
Avatar billede Slettet bruger
24. juni 2013 - 11:47 #26
Killdisk igen, det var nok ikke nødvendigt. På Hirens disken ligger der flere partitions redskaber blandt andet GParted.
Men når disken er tom kan man da vist også oprette et C_drev med Windows installations DVDén ?
Avatar billede Lars8960 Mester
30. juni 2013 - 15:05 #27
Så har jeg prøvet meget, men det endelige resultat er endnu ikke nået.
Jeg kørte først killdisk. Med installationsdisk for win 7 lavede jeg flere partitions og installerede på c-drev. Men det gik galt da installationsprogrammet nu lagde sig på 2 partitions. Så man skal ikke lade win 7 disk danne mere end én partition.

Kørte Memtest 86 der viste at ialt 6 GB RAM var OK efter et gennemløb på en times tid.
Kørte killdisk. Oprettede denne gang kun én partition på 80 GB og installerede Win 7 Ultimate. Det gik fint om end det tog lang tid at komme frem til det endelige skærmbillede.
PC indhentede automatisk 3 opdateringer fra nettet og ville genstarte maskinen, hvilket jeg accepterede. Win 7 disk er taget ud af drevet.

Det tog lang tid at starte maskinen op igen. Og nu hænger PC efter win installationen og viser det sidste logo-flag og intet andet. Billedet har stået ½ times tid uden at der er sket mere. Men pc kører stadig.
Er der endnu et godt forslag til hvordan jeg kommer videre?
Avatar billede Lars8960 Mester
04. juli 2013 - 23:38 #28
Jeg har nu fundet årsagen til at win 7 ikke har kunnet blive færdiginstalleret på C-drevet!
Min PC har været tilsluttet forskelligt USB-udstyr, hvoraf noget har været tændt. Blandt andet en printer.....
Efter at have fjernet alt hvad der var tilsluttet, dog på nær mus og skærm, gik installationen glat igennem.
Jeg beklager at jeg ikke har været klar over at der ikke må være tilsluttet noget under win installation.

Udover dette har jeg lært meget af de forskellige indlæg. Min 2 TB HDD er partioneret i et 80 GB c-drev samt i én partition for dokumenter, én for programmer samt én for video. Og alt kører fint.
Dog undrer det mig mig at de andre partitions har fået bogstaverne I, J og K. Men det får nok være. (Jeg har ledt efter drev D, E og F, men har ikke fundet dem.)

Tak til alle bidragsydere. Jeg har forstået at H339 ikke samler point, selvom han har været særdeles aktiv og informativ.
Så hvis ikke H339 afgiver et svar til pointgivning, vil jeg lade æren gå til 22061 for at have været først på banen med gode forslag. Så 22061 afgiv gerne et svar.
Avatar billede Lars8960 Mester
22. juli 2013 - 22:41 #29
Mange tak for de gode indlæg fra Ekspert-gruppen.
Nu lukker jeg sagen, da den har stået åben ganske længe.
Avatar billede Lars8960 Mester
22. juli 2013 - 22:41 #30
Lukket
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester