Avatar billede CESkovgaard Mester
04. januar 2012 - 17:19 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Indblokning / markering af tekst til copy/past/klip/delete i Word.

Det er som sikkert bekendt muligt at markere en tekstblok i Word ved at klikke på et sted i dokumentet og så efter at have benyttet skrolbaren til at finde et andet sted og der benytte <shift><click> for at markere området mellem de to click.
Mit spørgsmål der har irriteret mig længe er nu om der findes en alternativ metode til markering af et større område.
Et eksempel:
Dokumentet er på 300 sider.
Jeg ved på forhånd at jeg vil blokke ind fra et sted på side 120 til et sted på side 250.
Sædvanlig metode er at klikke på 'sted 1 på side 120 og derefter med møje og besvær skrolle ned i dokumentet til jeg når slutpunktet. Det er BØVLET, og ofte er det svært med skrolbarern at finde lige side 250.
Jeg synes jeg har prøvet alle søgefunktioner og 'gå til' funktioner uden at kunde finde en eneste der der tillog 'startmærket' at blive der.

Det lyder underligt at en sådan funktion ikke skulle findes, men hvis den gør vil jeg meget gerne have hjælp.

På forhånd tak, både for løsningsmuligheder, eller bekræftelser på at noget sådant ikke eksisterer.

Jeg har flere versioner af Word - også 2010 udgaven. Operativsystem Windows XP og Windows 7
Avatar billede Slettet bruger
04. januar 2012 - 17:34 #1
Gå ind på følgende side der kan du se alle genvejstaster:

http://www.genvejstasten.dk/genvejstaster.asp?shortcut=Microsoft%20Word

Ellers er det ctrl+end
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
04. januar 2012 - 18:25 #2
Du kan f.eks. gøre sådan - i praksis tager det kun et øjeblik, selv om forklaringen fylder noget:
1. Klik hvor markeringen skal starte.
2. Tast F8 (= sæt Word i "Extended mode"-tilstand).
3. Tast Ctrl+G eller F5 for at åbne dialogboksen "Søg og erstat" med fanen "Gå til" vist.
4. Sørg for, at "Side" er valgt til venstre og tast det ønskede sidetal i feltet til højre i dialogboksen.
5. Tast Enter for at lukke dialogboksen og gå til den valgte side.

Pga. det tidligere klik på F8 vil hele området mellem markøren og det indtastede sidetal blive markeret. Hvis du ikke allerede er på den rigtige startside, kan du bruge trin 3-5 til først at gå dertil.

Om F8:
Man kan generelt bruge F8 til at udvide det markerede område:
Tast F8 for at markere et ord, tast to gange for at markere en sætning, tre gange for at markere et afsnit osv. Tast Esc for at komme tilbage til normal markeringstilstand (det markerede bevares, selv om du taster F8). Du kan bruge Shift+F8 til at indskrænke det markerede.
Avatar billede CESkovgaard Mester
06. januar 2012 - 03:12 #3
Gupe - Tak for linket til genvejstaster, det kan altid blive nyttigt.

Lene: tak for svaret, det løser mit problem. Jeg kendte ikke 'F8' funktionen.
Avatar billede CESkovgaard Mester
06. januar 2012 - 03:17 #4
Lene gav mig svaret - 'f8' er løsningen :-)
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
06. januar 2012 - 09:39 #5
Og her kommer så et svar fra mig ...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Tag et kursus i Word og øg effektiviteten

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester