Avatar billede frederoptaget Nybegynder
21. september 2011 - 17:04 Der er 3 kommentarer

Hjælp til opsætning af Windows 2008 r2

Jeg har lige købt en ny pc, og har installeret Windows 2008 r2. Jeg har aldrig rørt en server før, og er dum som en dør - så venligst tal langsomt- jeg er vant design

Jeg skal have installeret et mailserver program senere, men først skal min server sættes op, og her har jeg brug for hjælp.

Problem 1.
Jeg har et domæne ("mitdomæne.dk") der er hosted hos UnoEuro. Her peger domænet på min faste IP adresse ("85.250.250.250")
Jeg skal have min server til at anvende min faste adresse - har prøvet at sætte det op i Local Area Connection - resultat ingen forbindelse (det skal siges at jeg ikke ved hvad Subnet mask -Default gateway- preferred DNS server er )

Problem 2.
Mailserveren kræver at port 110 og 25 skal være åbne. Jeg er nede og rode i windows firewall, men skal have hjælp til "regler" m.m
Avatar billede JonL Nybegynder
21. september 2011 - 19:10 #1
Det er ikke et spørgsmål om at du "er dum som en dør" - du er da smart nok til at stille spørgsmål i et forum hvor der er stor chance for at få kompetent hjælp :-P

For at være helt ærlig, så lyder det lidt som om at du er på vej ud på dybt vand - og måske også i en forkert retning.

For at kigge på selve løsningen:
Med mindre at du har planer om mange brugere eller nogle helt specielle behov, ville jeg nok foreslå en af de så omtalte "hostede løsninger", hvor du slipper for at have din egen server stående og slås med den. I mange tilfælde kan du pege dit domæne mod dem og således stadig have gavn af domænenavnet.
Et eksempel på en sådan service kunne være Google.

Dit konkrete problem:
Jeg antager at du har en form for internet boks (Router) som giver dine computere adgang til internettet. Der er på ydersiden af denne router at din faste IP adresse peger.
For at der "kommer hul igennem", skal din server IKKE selv benytte den pågældende router. Den skal derimod have en IP adresse som passer til det netværk som routeren er konfigureret med på indersiden (det konkrete subnet). Når det er sket, skal routeren konfigureres til at lukke portene ind til din server (NAT).

Lang historie kort:
At guide dig igennem det hele vil meget hurtigt blive meget langsommeligt og udfordrene, da det kræver en masse spørgsmål og svar frem og tilbage.
Jeg tror at du hurtigt vil gå kold, eller meget hurtigt bruge mere tid på det end du syntes er sjovt. Jeg vil derfor anbefale dig af finde en lille lokal IT-mand - helst en professionel (nemmere at blive sur på ham end på en ven) og hyre ham til at sætte dit system op - hvis du altså stadig insisterer på at have din egen server :-D
Det skal dertil siges, at det ikke er helt ligetil at administrere en mailserver, hvis man skal være sikker på at den ikke bliver misbrugt til f.eks. spamming af andre.
Avatar billede frederoptaget Nybegynder
22. september 2011 - 06:31 #2
Hej JonL

Tak for dit svar- du har selvfølgelig ret hensyn til "hostede
løsninger"  - har selv et par stykker, men i dette tilfælde SKAL jeg have serveren "herhjemme". Det irriterer mig blot, at jeg ikke umiddelbart kan læse mig til hvordan, men jeg må jo læse videre.
For øvrigt bruger jeg ikke en Router, jeg sætter blot stikket i væggen.

Du skal have tak for dit svar og din tid
Avatar billede juleulven Nybegynder
29. september 2011 - 10:46 #3
Jeg må tilslutte mig JonL ... jeg har arbejdet med IT i 10 år (mest som printer specialist) og har drevet et par servere igennem tiderne og sideløbende været på skole hos Microworld for, at få en grundlæggende forståelse for servere i DRIFTSmæssigt øjemed og er stadig ikke 100% sikker i server opsætninger.

Så at hjælpe dig med opsætning af en e-mail server UDEN en router via et forum til en person der aldrig før har rodet med servere er ikke bare lidt men RIGTIG svært ...


Hvis du insisterer på, at opsætte en server skal du som minimum vide/ have følgende:

1. router med korrekt konfigureret LAN
2. statisk IP-adresse
3. definition af hvorledes din server skal opsættes (roller) altså beskrive i MEGET præcise vendinger hvad du egentlig ønsker.


dernæst skal du sætte dig og nærstudere følgende områder:
WAN, LAN, DHCP, DNS, Active Directory, Exchange (mailserver), SMTP-sikkerhed ...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester