Hjælp til avanceret celleberegning
Hej Eksperter!Jeg har brug for jeres hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af et budget.
Jeg skal have hjælp til følgende...
Jeg har to ark:
Ark 1: Data-ark
Kolonne C Kolonne F Kolonne O Kolonne Q
Datoer Beløb Hovedkategori Underkategori
Eksempler: Eksempler: Eksempler: Eksempler:
01-01-2010 -100,00 Underholdning Biograf
31-12-2010 -582,00 Bolig Internet
01-01-2011 -18,00 Fortæring Indkøb
15-01-2011 -18,95 Fortæring Kantine
17-01-2011 200,00 Indtægter Andet
31-01-2011 5.195,00 Indtægter Løn
01-02-2011 -42,00 Fortæring Indkøb
05-02-2011 -30,00 Fortæring Indkøb
Informationerne står på samme række, så for eksempel "01-01-2010, -100,00, Underholdning, Biograf" står alle sammen på række 11.
Ark 2: Månedsark
F7 og I7 indeholder perioden for arket, og felterne er formateret som datoer.
Et eksempel kunne være F7 = "01-01-2011", I7 = "31-01-2011".
Kolonne D indeholder hoved- og underkategorierne.
Kolonne H skal indeholde de værdier som matcher i Kolonne F fra data-arket.
Nu til spørgsmålet!
Jeg skal altså have lavet en formel til et felt i Kolonne H i månedsarket.
Feltet i kolonne H skal altså indeholde følgende:
De summerede beløb fra Kolonne F i data-arket der opfylder følgende kriterier:
Datoen i Kolonne C i data-arket, skal være inden for de i felterne F7 og I7 angivne datoer.
Hovedkategorien i Kolonne D i månedsarket, skal passe med hovedkategorien i Kolonne O i data-arket.
Underkategorien i Kolonne D i månedsarket, skal passe med underkategorien i Kolonne Q i data-arket.
Et eksempel:
Lad os tage udgangspunkt i de oplyste oplysninger om ark 1 & 2.
Månedsark:
Perioden angivet til 01-01-2011 - 31-01-2011.
Feltet D57 indeholder hovedkategorien Fortæring.
Feltet D59 indeholder underkategorien Indkøb.
Feltet H59 indeholder beløbet der ønskes udregnet automatisk!
Manuel udregning af H59:
01-01-2011 -18,00 Fortæring Indkøb
I forhold til værdierne angivet i data-arket, er det kun ovenstående postering der passer ind under de ønskede parametre, hvilket betyder at feltet bør indeholde værdien -18,00.
Hvis flere posteringer passer sammen skal de summeres således at, hvis for eksempel dataarket havde indeholdt de samme data flere gange, ville værdien være -54,00.
Eksempel:
01-01-2011 -18,00 Fortæring Indkøb
01-01-2011 -18,00 Fortæring Indkøb
01-01-2011 -18,00 Fortæring Indkøb
Jeg håber at det er gjort forståeligt, og at der er en der har mod på at løse mit problem.
Hvis I har yderligere spørgsmål må I endelig ikke holde jer tilbage!
På forhånd tak