NAS
Hej Eksperten,Jeg skal ud og investere i en ekstern HD, og har fundet ud af, at en NAS kunne være rigtig spændende. Da jeg bare, lidt endnu, er en ussel studerende, vil jeg derfor ikke ud og bruge hele SU'en - Og derfor tænkte jeg, at I kunne hjælpe.
Den skal bruges primært som back-up. Jeg har læst lidt om RAID og antallet af HD's. Det eneste vigtige jeg kommer til at have er mit speciale, som også ryger op på Dropbox, så jeg tvivler på at jeg behøver RAID 1 og dermed 2 HD's. Ellers skal det bruges til at streame film og musik. Jeg har en PS3, som jeg gerne vil bruge som "medium", så NAS'en skal helst kunne dette. Som sådan skal jeg ikke have andre folk til at tilgå NAS'en udefra, men det kan være at jeg selv vil.
Udover det så har jeg læst at nogle af dem kan bruges som webserver, og det kunne være sjovt, da kæresten gerne vil lave et projekt med en hjemmeside. Men hvilken slags netforbindelse skal man have, før at det bliver muligt?
Jeg håber I kan hjælpe - Som sagt så leder jeg efter en god og billig NAS, som kan bruges til ovenstående.