Openwith kan komme med forslag til hvilke freeware programmer der kan bruges til at åbne bestemte filtyper med. Men hvis dat filen både kan være en pdf og en mp3 vil openwith nok ikke kunne løse problemet.
Har du prøvet at højreklikke på dat filen og vælge egenskaber og fanebladet "tidliger versioner"
SÅ KOMMER DENNE LISTE FREM :)Men se også linket om en der har et ligende problem:
http://www.w7forums.com/cannot-restore-old-xp-dat-files-my-windows-7-used-files-and-settings-wizard-t1160.htmlog
http://www.ehow.com/how_5945617_restore-dat-files.htmlTidligere versioner af filer: ofte stillede spørgsmål
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om tidligere versioner af filer og mapper.
Hvad er tidligere versioner?
Tidligere versioner er enten kopier af filer og mapper, der er oprettet med Windows Sikkerhedskopiering, eller kopier af filer og mapper, der automatisk gemmes som en del af et gendannelsespunkt i Windows. Du kan bruge tidligere versioner til at gendanne filer og mapper, der ved et uheld er blevet ændret, slettet eller beskadiget. Alt efter fil- eller mappetypen kan du åbne, gendanne eller gemme en tidligere version et andet sted.
Hvordan oprettes tidligere versioner?
Tidligere versioner gemmes automatisk som en del af et gendannelsespunkt. Hvis systembeskyttelse er slået til, oprettes der automatisk øjebliksbilleder af de filer, der er ændret siden oprettelsen af det seneste gendannelsespunkt, i Windows. Gendannelsespunkter oprettes normalt en gang om dagen. Hvis disken er partitioneret, eller hvis du har mere end én harddisk på computeren, skal du aktivere systembeskyttelse for de andre partitioner eller diske. Tidligere versioner oprettes også af Windows Sikkerhedskopiering, når du sikkerhedskopierer filer.
Bemærk!
Hvis du ændrer en fil flere gange den samme dag, er det kun den version, der var aktuel på det tidspunkt, hvor gendannelsespunktet eller sikkerhedskopien blev oprettet, der er gemt som en tidligere version.
Sådan slås systembeskyttelse til
Systembeskyttelse slås automatisk til for det drev, som Windows er installeret på. Du kan slå det til for andre drev ved at følge vejledningen herunder.
Klik her for at åbne System.
Klik på Systembeskyttelse i venstre rude. Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.
Klik på drevet, og klik derefter på Konfigurer.
Benyt en af følgende fremgangsmåder:
Hvis du vil kunne gendanne systemindstillinger og tidligere versioner af filer, skal du klikke på Gendan systemindstillinger og tidligere versioner af filer.
Hvis du vil kunne gendanne tidligere versioner af filer, skal du klikke på Gendan kun tidligere versioner af filer.
Klik på OK.
Sådan slås systembeskyttelse fra
Hvis Windows ikke skal bevare tidligere versioner af dine filer, kan du slå systembeskyttelse fra. Når du slår systembeskyttelse fra, kan du ikke længere gendanne systemfilerne på computeren ved hjælp af Systemgendannelse.
Klik her for at åbne System.
Klik på Systembeskyttelse i venstre rude. Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.
Klik på drevet, og klik derefter på Konfigurer.
Klik på Slå systembeskyttelse fra, og klik derefter på OK.
Hvordan kan jeg se de tidligere versioner af en fil eller mappe?
Højreklik på filen eller mappen, og klik derefter på Gendan tidligere versioner.
Du får vist en liste over tilgængelige tidligere versioner af filen eller mappen. Listen omfatter de filer, der er gemt i en sikkerhedskopi (hvis du bruger Windows Sikkerhedskopiering til at sikkerhedskopiere dine filer med) samt gendannelsespunkter.
Bemærk!
Hvis du vil gendanne en tidligere version af en fil eller en mappe, der er medtaget i et bibliotek, skal du højreklikke på filen eller mappen på den placering, hvor den er gemt, og ikke i biblioteket. Hvis du f.eks. vil gendanne en tidligere version af et billede, der er medtaget i biblioteket Billeder, men som er gemt i mappen Billeder, skal du højreklikke på mappen Billeder og derefter klikke på Gendan tidligere versioner. Du kan finde flere oplysninger om biblioteker under Medtage mapper i et bibliotek.
Fanen Tidligere versioner, der viser nogle tidligere versioner af filer
Inden du gendanner en tidligere version af en fil eller mappe, skal du vælge den tidligere version og derefter klikke på Åbn for at se den og for at sikre, at det er den ønskede version.
Bemærk!
Du kan ikke åbne eller kopiere tidligere versioner af de filer, der blev oprettet med Windows Sikkerhedskopiering, men du kan gendanne dem.
Hvis du vil gendanne en tidligere version, skal du vælge den tidligere version og derefter klikke på Gendan.
Advarsel!
Filen eller mappen erstatter den aktuelle version på computeren, og du kan ikke fortryde erstatningen.
Bemærk!
Hvis knappen Gendan ikke er tilgængelig, kan du ikke gendanne en tidligere version af filen eller mappen til dens oprindelige placering. Du vil måske kunne åbne eller gemme den på en anden placering.
Hvordan adskiller det at gendanne tidligere versioner fra gendannelsespunkter sig fra at gendanne tidligere versioner fra en sikkerhedskopi?
Når du gendanner en tidligere version fra et gendannelsespunkt, er filen allerede gemt på computeren, så du ikke skal foretage dig yderligere. Hvis du vil gendanne en tidligere version af en fil eller mappe fra en sikkerhedskopi, efter at du har valgt den tidligere version og klikket på Gendan, åbnes guiden Gendan filer i Windows, hvorefter du skal følge vejledningen i guiden. Det drev eller medie, som din sikkerhedskopi er gemt på, skal være tilgængeligt, for at du kan gendanne elementerne fra sikkerhedskopien.
Hvorfor kan jeg ikke finde tidligere versioner af visse filer?
Der er flere mulige årsager:
Filen er ikke blevet ændret. Der findes kun tidligere versioner af de filer, der er blevet ændret.
Der er ikke oprettet et gendannelsespunkt eller en sikkerhedskopi, siden filen blev ændret.
Systembeskyttelsen er muligvis ikke slået til for det drev, som filerne er gemt på. Hvis Systembeskyttelse ikke er slået til, kan der ikke oprettes tidligere versioner i Windows.
Sådan slås systembeskyttelse til
Klik her for at åbne System.
Klik på Systembeskyttelse i venstre rude. Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.
Klik på drevet, og klik derefter på Konfigurer.
Klik på Gendan systemindstillinger og tidligere versioner af filer, og klik derefter på OK.
Hvis computeren er på et arbejdsnetværk, kan systemadministratoren have slået muligheden for at bruge tidligere versioner fra.
Filen eller mappen er påkrævet, for at Windows fungerer korrekt. Det er f.eks. systemmappen - den mappe, hvor Windows er installeret - og filerne i systemmappen, der normalt er C:\Windows. I Windows er der mulighed for at gendanne systemfiler ved hjælp af funktionen Systemgendannelse. Du kan finde flere oplysninger om gendannelse af systemfiler under Systemgendannelse: ofte stillede spørgsmål.
Kan jeg gendanne en fil eller mappe, der er slettet eller omdøbt?
Hvis du utilsigtet kommer til at slette eller omdøbe en fil eller mappe, kan du gendanne en tidligere version af filen eller mappen, men du skal kende den placering, hvor filen eller mappen var placeret. Hvis du vil gendanne en fil eller mappe, der er slettet eller omdøbt, skal du følge disse trin:
Klik her for at åbne Denne computer.
Gå til den mappe, hvor filen eller mappen plejede at være placeret, højreklik på den, og klik derefter på Gendan tidligere versioner.
Hvis mappen var placeret i roden af et drev, f.eks. C:\, skal du højreklikke på drevet og derefter klikke på Gendan tidligere versioner.
Dobbeltklik på en tidligere version af den mappe, som indeholder den fil eller mappe, du vil gendanne. Hvis filen f.eks. er slettet i dag, skal du vælge en version af mappen fra i går, som skulle indeholde filen.
Træk den fil eller mappe, du vil gendanne, til en anden placering, f.eks. skrivebordet eller en anden mappe.
Versionen af filen eller mappen gemmes på den placering, du har valgt.
Tip!
Hvis du ikke kan huske filens eller mappens nøjagtige navn eller placering, kan du søge efter den ved at skrive noget af navnet i feltet Søg i mappen Computer.