'Forbindelse oprettet!' - men trådløst netværk 'ikke tilsluttet'
Jeg er netop vendt hjem fra en ferie i Spanien, hvor jeg havde medbragt min computer, da vi har internet i vores villa der. Af underlige årsager fik vi dog aldrig min Medion Akoya Mini tilsluttet internettet dernede, hvilket vi dog ikke gjorde noget stort nummer ud af, da vi havde medbragt andre bærbare, som virkede upåklageligt.Efter hjemkomsten må jeg dog erfare, at problemet nu også gælder på vores internetforbindelse her i huset.
Problemet er som følger:
Min notebook kan sagtens finde vores netværk og registrerer også, at der er fuldt signal, og efter at have trykket på 'opret forbindelse' når den - ganske som den plejer - frem til 'forbindelsen er oprettet!' og boksen forsvinder så. Men i 'Trådløs netværksforbindelse's vinduet står der nu 'Ikke tilsluttet', selvom signalet er fuldt.
Jeg har forsøgt mig med forskellige ting, men må indse, at jeg ikke kan finde ud af, hvad jeg har lavet.
Jeg håber meget på, at I kan hjælpe mig, og jeg ser frem til at kunne komme online igen!
Kærligst,
Ayame.