UDP i Online Spil
Hej allesammen.Der er noget der har undret mig gennem længere tid.
Jeg bor på et kollegium hvor vi deler den samme ip-adresse (vi bor nok ca. 40 her). Jeg er ikke sat ind i hvordan dette mere præcist finder sted, men jeg går ud fra at de har en stor router som deler internetforbindelsen. Jeg ved at man fra ledelsens side har valgt at folk ikke skal have lov til at "hoste" servere, så det er altså ikke muligt for mig fx at køre en FTP server som andre udenfor kollegiet kan få fat på.
Det der undrer mig er hvordan forbindelsen i et online spil virker (fx Counter-Strike). UDP er en connection-less forbindelse, hvilket medfører at man bliver nødt til at angive både ip og port hver gang man vil sende en pakke via UDP. Men jeg er sikker på at der ikke er nogen porte åbne i kollegiets router (derudover kan det nævnes at jeg også har en lokal router, som heller ikke har nogen porte åbnet).
Så når spil-serveren vil sende en UDP pakke til "kollegiet's-ip:port", hvordan kan det så være at den ryger videre til min computer? Man skulle da tro at den ville blive blokeret i en af routerne?
Baggrund for mit spørgsmål: Man kan få nogle spil-servere til at sende "live logs", dvs. de sender alt hvad der sker på serveren til en give IP:Port over UDP. Men når jeg sidder bag en router som jeg ikke kan åbne porte i, så ved jeg ikke hvordan jeg skal gøre det. Jeg ved dog det kan lade sig gøre, for HLSW gør det til perfektion. For mere information om dette specifikke problem, læs: http://forum.hlsw.net/viewtopic.php?f=16&t=1772