Avatar billede abdulrich Nybegynder
13. november 2008 - 19:42 Der er 9 kommentarer og
1 løsning

Har jeg krav på omlevering?

Hejsa

Jeg har for ca. én måned siden købt en SAMSUNG harddisk recorder hos El-Giganten til 1.444,- kr. Nu står jeg så i den situation at, jeg har konstaret flere fejl ved den - bl.a. er der ikke lyd på når man bruger "timeshift", og den går periodisk ud. Mangler vil jeg betegne som væsentlige, jf. Købelovens §76 stk. 1, 1).

Jeg henvender mig i El-Giganten med bon'en, og beder om en anden maskine, men får at at vide, at jeg kan få den repareret. Her har vi twisten. Jf. KBL §78 stk. 1, 2) har jeg krav på en omlevering, hvis ikke det har "uforholdsmæssige store omkostninger for sælger", jf. KBL §78 stk. 2. El-Giganten mener at "uforholdsmæssige store omkostninger for sælger" betyder at; hvis deres omkostninger ved at give mig en anden maskine overstiger reparationsomkostninger væsentligt, så har de lov til at nøjes med en gang rep. Jeg mener at de bare skal hoste op med en anden, når de står i fremme i forretningen.

Hvad siger I?
Avatar billede Slettet bruger
13. november 2008 - 19:47 #1
Hvor lang tid vil en sådan reparation vare?

  // Steeven
Avatar billede abdulrich Nybegynder
13. november 2008 - 19:50 #2
Kunne jeg selvfølgelig ikke få et klart svar på. Men jeg er klar over, at det er det ikke foretaget "inden for rimelig tid" genstandens kompleksitet taget i betragtning, så har man krav på omlevering, jf. KBL (kan ikke huske hvilken §)
Avatar billede keysersoze Guru
13. november 2008 - 20:17 #3
problemet med denne slags sager er, at alt baseres på skøn - i den sag du har, vil jeg (desværre for dig) mene, at de har lov til at forsøge at reparere varen. Uden at de har kigget på den kan hverken du eller de vurdere prisen for en reparation og så skal de have en chance - og bare fordi der står flere af samme vare i butikken betyder det jo ikke at at det er billigere for dem at give dig en ny fremfor at få den lavet, de har måske en indkøbspris på 1000 og, alt afhængig af hvem der skal lave den, kan en reparation måske være tæt på gratis for butikken (ikke at forveksle med de priser der køres med i undersøgelsesgebyr og reparation ud over garanti).
Avatar billede Slettet bruger
13. november 2008 - 20:26 #4
§ 49 stk. 1: Du må acceptere EL-Gigantens forslag om forsøg på reparation.
§ 78 Stk. 4: Reparationen skal foregå indenfor rimelig tid!
og tilhørende: § 21 stk 1 & 2: Sørg helst for at fastslå en præcis tid, hvor reparationen skal være færdig.
Læs også § 58.

  // Steeven
Avatar billede johnstigers Seniormester
13. november 2008 - 20:43 #5
Umiddelbart er mit bud at softwaren i maskinen skal opdateres.
Vil mene du har krav på en ombytning, da det ikke er en dyr vare set i forhold til de 75% andre varer i butikken der koster mere.
Desuden er det en ny vare, dette taler også for en ombytning.
Avatar billede kox Nybegynder
13. november 2008 - 21:41 #6
Jeg vil hellerikke mene du har krav på en ombytning.
Noget helt andet er så at der er tale om ussel service fra Elefantens side, genstandens pris og alder taget i betragtning.
Avatar billede abdulrich Nybegynder
14. november 2008 - 10:25 #7
Tak for jeres repsons!

Steeven>> Jeg er ikke helt enig i din betratning. Du henviser til nogle §'er i afsnittet for handelskøb i Købeloven. I min situation er der tale om et forbrugerkøb jf. KBL §4a. stk. 1. Jf. §1 stk. 2 kan §78 ikke fraviges til skade for forbrugeren. Det betyder reelt at jeg kan vælge mellem:

1) afhjælpning af mangel
2) omlevering
3) passende afslag i købesummen eller
4) ophævelse af købet, hvis manglen ikke er uvæsentlig

jf. §78 stk. 1)-4). Der er dog forbehold i stk. 3-4 der udelukker 3) og 4). Altså bliver §78 stk. 2 afgørende. Den siger:

"Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis gennemførelse af den valgte beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige store omkostninger. Der tages herved hensyn til salgsgenstandens værdi uden mangler, mangelens betydning, og om anden beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for køberen".

Man kan også diskutere om man har ret til omlevering, når der skal tages hensyn til betydningen. Havde det nu været en mobiltelefon, der skulle bruges til arbejde, så havde sagen nok været en anden. Man kan i hvert fald finde et par afgørelser på forbrug.dk (bare søg på §78 i søgefelt), der falder ud til købers fordel, når det handler om mobiltelefoner.
Avatar billede abdulrich Nybegynder
14. november 2008 - 10:25 #8
.....respons ;-)
Avatar billede johnstigers Seniormester
14. november 2008 - 10:45 #9
Det er vist en rimelig stor mangel at maskinen går ud periodisk.
Kunne forstå at der blev nægtet ombytning hvis det var en knap der sad løst eller lign...
Avatar billede abdulrich Nybegynder
19. februar 2009 - 21:05 #10
Lukker.

Det endte med en rep., som løste problemerne. Dog har den stadig sine særheder, men jeg gider ikke bruge kræfter på at diskutere med de halv-inkompetente der findes i El-Giganten (håber ikke jeg fornærmer nogen!)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester