17. maj 2008 - 08:09Der er
18 kommentarer og 3 løsninger
Må man læse sine børns sms'er?
Spørgsmålet fremgår af overskriften, og der findes nok ikke en endegyldigt svar, men alles mening er velkommen. Har lige snakket med min X om vores søn på 11 år s mobiltelefon. Er det moralsk og juridisk lovligt at læse sin søns sms'er? Der har - iflg. min X - ikke endnu stået noget, som virker "farligt" eller foruroligende. Kun diverse kærlighedserklæringer til og fra forskellige piger og så naturligvis det almindelige sms. Men hvad gør man, hvis man læser noget som der skal tages hånd om? Skal man konfrontere ham med det, eller håbe at vi har opdraget ham godt nok til at han selv vil komme og sige, hvis der er noget galt... Og endelig - hvis det er okay at læse dem nu, hvornår skal man så stoppe... Håber folk vil komme med nogle gode meninger og kommentarer..
Puha, det var en svær en. Har selv 2 teenage piger og har i allerhøjeste grad haft lyst til at tjekke deres sms'er en gang imellem. Min mening er at opdragelsen burde sikre de unge mennesker, så de kan se forskel på godt og skidt. Synes det er en krænkelse af deres privatliv at læse deres post. Det være sig sms,email, snailmail osv Men interessant emne
Nu har jeg ikke selv børn og dermed heller ikke nogen erfaring med børneopdragelse. Men jeg vil alligevel tillade mig at komme med min mening om emnet.
Rent juridisk har du vel ret til at blande dig i dine børns færden og gøren indtil de bliver myndige. Dermed også at læse deres sms'er.
Men rent moralsk synes jeg ikke at det er i orden. Så længe du ikke har mistanke om at der foregår noget som der ikke burde. Jeg er selv blevet opdraget meget frit og med meget stot tillid fra mine forældre. Og jeg er af den opfattelse at børn selv skal prøve deres grænser af og lære af deres egne fejl. Det er bedre de ved at de kan komme til deres forældre og fortælle sandheden når lokummet brænder og få hjælp, i stedet for at blive kontrolleret i døgndrift. For selv om deres forældre er over dem hele tiden, så skal de nok finde en måde at lave numre på alligevel.
Forældre skal (efter min mening) fortælle deres børn hvad der er rigtig og forkert og hvad der er sikkert og farligt. Og så er det op til børnene selv at erfare om det nu også er rigtig det de har fået at vide.
Rent juridisk mener jeg ikke du har ret til det, da børn er beskyttet af FN's Børnekonvention, der giver dem en lang række rettigheder, herunder retten til et privatliv.
Noget andet er selvfølgelig hvis du har en konkret mistanke om, at dit barn er på vej ud i noget snavs.
Og husk så, at voksne kun er børn, der er blevet sindsyge :)
»§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget 1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet, 2) skaffer sig adgang til andres gemmer, 3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang. «
Af Børnekonventionen - som Danmark ratificerede i 1991 - fremgår det at:
»Artikel 16 1. Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller brevveksling, eller ulovlig angreb på sin ære eller omdømme.
2. Barnet har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller sådanne angreb."«
Dette betyder at man som hovedregel ikke må læse sine børns beskeder. Der må dog ske en afvejning af barnets ret til privatliv over for forældrenes pligt til at drage omsorg for barnet. F.eks. vil det være undskyldeligt at "snage", hvis man har en konkret mistanke om at barnet er involveret i noget farligt. Men blot generelt at læse sit barns beskeder for at "følge med", er efter min opfattelse ikke lovligt.
Børnerådets Børneinfo skriver:
CITAT: | Må mine forældre læse mine sms’er .... ... mails, | breve, dagbog? Må de gennemsøge mit værelse og | lytte til mine telefonsamtaler? Nej, det må dine | forældre som hovedregel ikke. Du har ret til et | privatliv uden dine forældres indblanding, også | selvom de bestemmer over dig til du fylder 18 år. | Dog må dine forældre godt gennemsøge dit værelse, | se dine breve og mails, lytte til dine | telefonsamtaler, hvis de mener, det er rigtigst | for dig. Det kan for eksempel være, fordi de har | en mistanke om, at du er i alvorlige | vanskeligheder. Så har de faktisk pligt til at | undersøge deres mistanke og hjælpe dig ud af | vanskelighederne. De har nemlig pligt til at | drage omsorg for dig, indtil du bliver 18.
Uanset hvad du gøre, så lad være med at få ham til at miste tilliden til dig. Det er skam en af de væreste der kan ske.
Man skal huske at opdragetlse giver resultat, men ikke altid. Det familien ikke kan få barnet til at gøre, kan vennekresen. Hvilket betyder at hvis han har de forkerte venner kan han ende galt af sted. Det kan betyde stoffer, at stjæle, vold mm.
Min bror og jeg er skam opvokset frit. Min bror har prøvet at ryge hash og snife men jeg har altid holdt mig fra det. Det kan være svært at tro men jeg har aldrig nogen sinden i mit lig taget et væs af joint.
Opdragelsen alene giver ikke resultater, barnet skal også spille med og tage det som et udfordring.
Jeg syndes personligt at du godt kan tillade dig at læse hans sms´er. Du har jo en god undskyldning til det. Han er din søn, et og alle. Det er dit/jeres ansvar som far/mor at beskytte ham.
At han skal prøve sine grænser er til et visse grad, der efter er der ikke noget der hedder grænser, så er det alvor.
Så længe du kan få ham til at få respekt over hvor farlig alt det dårlige er (ifølge dine meninger).
Der har været tider hvor min mor har fulgt efter mig om natten og mange andre ting, kun for mit bedste, kun pga. at hun ikke ville have at jeg skulle komme til skade. Det viser mig intet anden end hvor meget hun værdisætter mig.
Jeg respekter alle jeres meninger og håber at i kan respekter mine.
Lige meget hvem der siger hvad, du skal selv tage et beslutning og stå bag det.
Alles mening har været/er velkommen i denne tråd. Men jeg holder mig til den holdning, jeg hele tiden har haft - Jeg læser ikke hans sms'er, med mindre, der opstår en situation, hvor jeg har "begrundet mistanke" til at der er noget rigtig galt. Indtil da, må og vil jeg stole på, hvad han fortæller mig...
Hvis det er okay med alle, vil jeg gerne dele pointene mellem jer alle - ingen nævnt ingen glemt.
Ingen svar... Vi lukker - endnu engang tak for svarene...
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.