Avatar billede greew Nybegynder
26. september 2006 - 09:44 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Brugervenlig aktivering af profil på hjemmeside

Hejsa folkens,

Vi har en større hjemmeside, hvor folk kan købe forskellige ting. For at købe skal man have oprettet en profil, men inden profilen kan tages i brug skal den aktiveres.

Dette sker ved at der sendes en email med følgende tekst ud:
--------------------------------------

Aktivering af din e-mail

Kære [Navn]

Før du kan bruge din profil på www.xxx.dk, skal du aktivere din e-mail, så vi sikrer os, at det er din e-mail.

For at aktivere din e-mail, skal du trykke på dette link:
http://www.xxx.dk/personlig/aktiver/aæsnlsiafnsiwn20323202348

Hvis du har fået tilsendt denne mail, men ikke har oprettet en konto på www.xxx.dk, bedes du slette denne mail. Hvis du mod forventning hører mere fra os, kontakt os da venligst, så vi kan komme det til livs.
Med venlig hilsen
Firmanavn

--------------------------------------

Vores problem nu er, at mange af vores brugere ikke forstår at de skal klikke på linket for at aktivere deres profil.

Er der nogen, der kender andre og mere forståelige aktiveringsmetoder, så vi får færre henvendelser fra folk, der ikke forstår hvorfor deres profil ikke er aktiveret.

(Grundlæggende handler det om at folk ikke læser den email igennem, der sendes til dem. Dette kan vi ikke ændre på - men kan vi ændre ordlyden i emailen eller aktiveringsmetoden, så folk lettere forstår, hvad de skal gøre?)
Avatar billede greew Nybegynder
26. september 2006 - 09:44 #1
Og til slut -
Mvh og på forhånd tak for hjælpen

Jesper
Avatar billede michaeltryl Seniormester
26. september 2006 - 09:46 #2
fremgår det også af jeres side at de vil få en email samt at de skal aktivere deres email
Avatar billede greew Nybegynder
26. september 2006 - 09:50 #3
Når brugeren har gennemført oprettelsen, får han vist følgende side:

Opret profil

Din profil er nu blevet oprettet men endnu ikke aktiveret.

Før du kan gennemføre et køb her på siden, skal din profil aktiveres. Du vil derfor modtage en e-mail fra os indenfor de næste par minutter, med et link som du skal trykke på og herefter kan du fortsætte dit indkøb her på siden.

Dette er for at vi kan sikre dig og os mod eventuelt misbrug.
Avatar billede michaeltryl Seniormester
26. september 2006 - 09:59 #4
ja undskyld, men synes det er utroligt folk ikke læser det.
Det er ikke særligt meget og eftersom det er en side de skal købe noget igennem burde de være lidt interesserede i lige at læse det igennem.
Jeg har ikke lige et forslag til hvad i kan gøre anderledes da jeg mener det er rimelig tydligt
Avatar billede greew Nybegynder
26. september 2006 - 10:09 #5
Ok.. tak for det :-)

Jeg venter et par dage om der kommer flere kommentarer!
Avatar billede jakoba Nybegynder
26. september 2006 - 14:30 #6
Hvis i har udsendt SPAM, eller blot sender et newsletter er det ikke usandsynligt at jeres email-domæne er blevet registreret som et SPAM-domæne et sted brugerens mailklient checker. Så ryger den mail direkte i spam-folderen og brugeren ser den slet ikke.

Så den slags aktiverings-mails bør sendes med en afsender/retur adresse hvis domæne ikke benyttes til anden post.

På den side der vises efter gennemfært oprettelse vil jeg anbefale at i ændrer:

  "Din profil er nu blevet oprettet men endnu ikke aktiveret.

  Før du kan gennemføre et køb her på siden, skal din profil aktiveres.
  Du vil derfor modtage en e-mail fra os indenfor de næste par minutter,
  med et link som du skal trykke på og herefter kan du fortsætte dit
  indkøb her på siden.
  "
til
  "Før din profile bliver oprettet vil vi lige sikre os at du er dig.

  Du vil derfor modtage en e-mail fra os indenfor de næste par minutter,
  med et link som du skal trykke på. Når du har gjort det kan du foretage
  indkøb her på siden.
  "

Begreber som oprettelse og aktivering er nemme for os programmører. Men for normale mennesker betyder "oprettet" at profilen er lavet færdig og er klar til brug.

PS: Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at folk skal oprette en profil? Så forsigtige som folk efterhånde er med at give email osv fra sig, kan jeg ikke tro andet end at det krav om at folk skal oprette en profil koster jer omsætning.

mvh JakobA
Avatar billede greew Nybegynder
26. september 2006 - 14:50 #7
Hej JakobA,

Udmærkede idéer til tekstændring!

Mailen, vi sender, vil jeg ikke betegne som spam. Mailen sendes kun til personer, som selv har bedt om at blive oprettet, og vi derfor vil have bekræftet identiteten. Jeg har selv oplevet at den er blevet grebet af GMails spam-filter, men det vil jeg nærmere tro er fordi jeg selv videresendte den fra min A-email til min gmail.

Men mange gange oplever vi, at folk svarer på aktiveringsmailen og forklarer at de ikke kan finde ud af det - så det må på en eller anden måde være vores tekst i emailen, som ikke fanger godt nok.

Mht. om folk skal oprette profiler, er vi nødt til at gøre dette. Noget af det, vi sælger, er ydelser, så vi er nødt til at have mere på folk end bare en email og et navn (plus, når de opretter sig og giver visse oplysninger, har vi lettere ved at målrette de rigtige info og tilbud til dem).

tak for hjælpen so far! :-)

Mvh.
Jesper
Avatar billede greew Nybegynder
14. december 2006 - 11:03 #8
Problemet er ikke blevet rettet 100% indtil nu.

Vi har dog implementeret en ny aktiveringsfunktion, hvor man selv skal indtaste aktiveringskoden i stedet for kun at trykke på et link. Dette har hjulpet i nogen grad.

Jeg lukker.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester