Avatar billede boxer Nybegynder
11. september 2005 - 22:02 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Hvorfor bliver der ikke gjort noget ved en anmeldelse?

Hej

Den 6. september 2005 anmeldte jeg denne tråd:
http://www.eksperten.dk/spm/645904
fordi spørgsmålet er ulovligt.

2 dage senere gør jeg opmærksom på anmeldelsen i dette spørgsmål:
http://www.eksperten.dk/spm/645643
der handler om fejl på eksperten.
Jeg mener faktisk at det er en fejl at der ikke er gjort noget på daværende tidspunkt og ser derfor spørgsmålet for at være relevant.
Det bliver ignoreret 2 gange. Først 3. gang jeg henvender mig, får jeg allernådigst svar på mit spørgsmål.
Det er jeg selvfølgelig taknemmelig for :o/

Idag er det 5 dage siden jeg anmeldte det ulovlige spørgsmål og der er intet sket.
Jeg kan ikke forestille mig noget vigtigere end at lukke ulovlige spørgsmål. Ikke bare forefindes der et ulovligt spørgsmål på eksperten, men der er også givet et brugbart svar.

Det vil sige at alt du skal gøre hvis du har downloadet en film i RATDVD format med emule, er at gå ind på eksperten.dk og finde svaret på hvordan denne fil åbnes.

Hvad er det så lige der skal motivere mig og andre brugere på E til at anmelde de ulovligheder der foregår herinde? Det er IKKE coadmins hurtige respons eller interesse for at gøre noget.

Jeg har i hvert fald svært ved at se hvorfor jeg skulle bruge mere af min tid på det.
Avatar billede dmcn Praktikant
12. september 2005 - 00:06 #1
Spørgsmålet er nu lukket - som du kan se i fejl-spørgsmålet, er coadminsystemet ikke videre optimalt, hvilket gør det besværligt for os at behandle anmeldelser, hvilket igen resulterer i, at vi ikke er videre effektive. Vi håber på IDG snart gør noget ved det. :)
Avatar billede strych9 Praktikant
12. september 2005 - 00:10 #2
Kære anonym,
Jeg plejer at sige ting ret frit fra leveren, og det vil jeg også gøre nu. Kan du huske dine kommentarer i denne tråd? http://www.eksperten.dk/spm/596993

Jeg ved ikke hvad det her RATDVD format er må jeg ærligt indrømme, men det er vel ikke noget at stejle over i sig selv? Det kunne i princippet være Lumieres film "Le Prince de Galles" fra 1892, og den må man altså godt downloade, helt lovligt. Desuden findes der masser af video i public domain som man ligeledes godt må downloade så tosset som man vil, fra emule eller whatever.

Ja, personligt plejer jeg at følge "dont ask, dont tell" princippet. Det vil sige, hvis en bruger spørger "Hvordan kan jeg installere en keylogger på min kærestes computer så jeg kan se hvad hun laver når jeg ikke er hjemme?" så begår tåben en ulovlighed, og den kan man slå ned på. Hvis han spørger "Hvordan installerer jeg en keylogger på min egen computer så jeg kan se om der er andre der formaster sig til at bruge den når jeg ikke er hjemme?" så er det pludselig lovligt, men i princippet er det præcist den samme hjælp han skal have.

Hvad vi ikke ser har vi vel ikke ondt af? Jeg synes det er at gå for vidt at skyde folk noget i skoene blot på grund af et format, ligesom du også selv syntes 4/3 2005. Det er ikke rart at skulle kriminalisere sådan ca alle spørgsmål om digitale formater som mp3, avi, ogg osv bare fordi disse KAN misbruges til ulovlige gerninger.

Teknologi kan bruges og misbruges. Jeg synes blot at det er op til folks egen etik at afgøre hvordan de vil bruge deres teknologi derhjemme. Den skillende linje for mig er der hvor en person åbenlyst beder om hjælp af andre til at begå en ulovlighed og hvor svarer ikke kan være andet end vel vidende.
Omvendt er det virkelig spild af tid at reagere overfor ting hvor spørger ikke giver udtryk for at en ulovlig gerning er ved at begåes, men hvor det et eller andet sted, langt ude, kan tænkes at der måske/måske ikke vil blive begået noget ulovligt. Hvis vi skulle til det sidste, så tror jeg at co-admin får travlt, for så skal der lukkes yderligere 50.000+ eksperten spørgsmål snarest muligt.

Jeg er så godt klar over at spørger i det konkrete spørgsmål blankt indrømmer, men hvorfor overhovedet spørge ind til det?
Avatar billede strych9 Praktikant
12. september 2005 - 00:41 #3
Egentlig behøver du ikke svare på det her, for uanset hvad så kommer du jo blot til at argumentere mod dig selv.

Jeg lagde dog mærke til en ting: double-g som besvarede spørgsmålet blev udstyret med følgende karma kommentar: "http://www.eksperten.dk/spm/645904 Flot støtte til ulovligheder". Jeg synes ikke at denne kommentar er fair. Siden den ikke er underskrevet kan jeg ikke sige hvem der har givet den, men hvis det er som man kan have grund til at formode, at det er dig der har givet den så synes jeg du kunne genoverveje den lidt. Det rager selvfølgelig ikke mig hvem der giver hvem karma og hvorfor, men for pokker da.....

Ellers naturligvis respekt for det arbejde du gør herinde. Du vælger sådan set selv hvor højt du vil køre din profil. Det kan ingen forhindre dig i.
Avatar billede boxer Nybegynder
12. september 2005 - 08:14 #4
Tak for opmærksomheden n0rmality *g*

strych9 -> Jeg er enig med dig et langt stykke af vejen. Nu er spørgsmålet jo lukket så jeg er nødt til at tage den fra HD'en.

Spørgsmålet lød:
"Jeg har hentet en RATDVD-fil. Hvilket program skal jeg åbne den med?"

Jeg ved at RATDVD er en komprimeret backup af en DVD som let kan genskabes med programmet. Jeg ved brugeren har hentet den. Og hvem dælen gider hente "Le Prince de Galles" fra 1892?
Inden jeg stiller spørgsmålet, ved jeg at gutten har hentet en ulovlig film. Hvis han selv havde tagen backuppen, ville det ikke være nødvendigt at spørge.
Havde spørgsmålet været formuleret anderledes havde jeg bare givet ham et svar.
Derudover mener jeg faktisk at jeg gør ham en tjeneste ved at bede om at få spørgsmålet lukket. Nu er det ikke længere synligt at brugeren henter ulovlige filer.

Normalt spørger jeg heller ikke ind til lovligheden medmindre en bruger har problemer med at aktivere Windows. Jeg var nødt til at spørge da det var indlysende. Som du selv skriver skal vi færdes på E med en vis ansvarlighed. Jeg anbefalede såmænd heller ikke andet end at spørgsmålet blev lukket. Ingen advarsel eller andet!

Da jeg beder om at få spørgsmålet har jeg ikke "ondt i røven" på nogen måde. Spørger har fået sit svar og giver udtryk for at han heller ikke synes det er så smart.
Men det får jeg da jeg finder ud af at der ikke er nogen der "gider" at gøre noget ved det. Og endnu mere da de "høje herrer" ikke reagerer på mine indlæg i et bestemt spørgsmål. Jo, da bliver jeg faktisk sur.
Derudover skal spørgsmålet lukkes fordi det viser "et dårligt ansigt" udadtil for Eksperten.

Jo, jeg kan fint huske kommentaren fra den tråd hvor jeg fremstår som et blåøjet fjols :o) Men med den rette viden kunne man, også i den tråd vide ,med sikkerhed vide at det var ulovligt.

Nej strych9 - man har IKKE grund til at formode at jeg har givet dårlig karma til double-g. Da jeg ikke gider diskutere det, har jeg smidt et bevis i double-g's karma. Den skal jeg nok slette igen :o)

Til slut vil jeg da lige sige at jeg aldrig argumenterer mod mig selv - kun når jeg keder mig og ikke han andre at snakke med :o)
Men er du ikke enig, hører jeg da gerne fra dig.
Avatar billede strych9 Praktikant
12. september 2005 - 08:20 #5
ok
Jeg skal til at smutte på arbejde nu, så der er ikke megen tid. Men jeg kan se at jeg tager fejl mht double-g så det får du lige en hurtig undskyldning for.
Avatar billede strych9 Praktikant
12. september 2005 - 22:27 #6
> Hvem dælen gider hente "Le Prince de Galles" fra 1892?
- For at være helt ærlig kunne jeg da godt finde på det hehe. Lumiere var en af de første filmskabere, og det har jo filmhistorisk værdi. =) Har ikke kunnet finde skidtet.

Men jow, inderst inde ved vi allesammen godt at når noget er "hentet", eller en gut beder om hjælp til at rippe en dvd til svcd så er der ikke rent mel i posen i 98% af tilfældene. Men hvad skal vi så? Skal vi lukke alle kategorierne?
Der var engang en der sagde til mig at hvis du giver en abe en pistol og den skyder dig, så er det ikke abens skyld. Men faktisk har vi ikke med aber at gøre her på eksperten. Det burde være selvstændigt tænkende individer, med kapacitet til at foretage rationelle valg, og i sidste ende tage ansvar for disse.

Du vil se at jeg er langt fremme i skoene når der er åbenlyse lovbrud her, for jeg er enig med dig i at eksperten ikke engang skal være grå, - den skal helst være pletfri, MEN jeg mener også at det kan gøres uden at være formødrende.
Jeg så helst at eksperten fokuserede på teknologien. Gider godt nok ikke at råbe op fordi nogle deler forbudt viden om hvordan man pakker en rar fil ud eller får sit xvid codec til at fungere. Og mindst af alt ønsker jeg at have karma-kanonen rettet imod mig fordi jeg ikke sætter spørgsmålstegn så snart der er en chance for et lovbrud, men hvor det ikke er åbenlyst.

Jeg husker min kristendomsundervisning i folkeskolen. Det var noget med "Lad den der er syndfri kaste den første sten", og jaeh, det bliver nok ikke mig der kaster den sten. =) Ligesom 99% af ekspertens klientel heller ikke burde. Kan ikke tænke mig til særligt mange der kan kaste de sten. Det skulle måske lige være nogle af mine kunder i dagligdagen. Jaeh, jeg mener dem der er passeret de 70.

Og til sidst: En kyniker er det ord en idealist bruger til at beskrive en realist. =)
Avatar billede boxer Nybegynder
13. september 2005 - 07:59 #7
Og som en forlængelse:
"Du skal ikke kaste med sten når du selv bor i et glashus"

Jeg hjælper gerne folk med deres avi til dvd spørgsmål. Jeg hjælper også gerne med at konfigurere routere så Emule kan downloade. I hvert fald så længe spørgsmålet er formuleret rigtigt.
I det omdiskuterede spørgsmål, var der tale om åbenlys lovbrud. Alligevel synes jeg da at gutten skal have hjælp - bare ikke på Eksperten.

I forhold til din ven double-g, synes jeg faktisk også at det er iorden at han har fået en over karmatuden. For at kunne besvare spørgsmålet vil han også vide at det er ulovligt.

Jeg har fået skyld for meget, men aldrig for at have en høj moral :o)
Avatar billede strych9 Praktikant
13. september 2005 - 08:38 #8
Fair nok, lad os stoppe og være enige om at vi nok aldrig bliver helt enige, selv om det er tæt på. =)

NB. Jeg kender ikke engang double-g
Avatar billede double-g Juniormester
13. september 2005 - 12:43 #9
boxer >> ratDVD er et fuldstændigt lovligt program og derfor har jeg overhovedet ingen moralske problemer med at svare på et spørgsmål ang. anvendelsen, da jeg har den grundliggende indstilling at alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist.

At spørgeren så, efter jeg har svaret, vælger at gøre opmærksom på at hans fil er ulovlig, er hans problem. Som eksperten.dk er indrettet så har jeg ingen muligheder for at trække svaret tilbage.

Og hvad angår karma, så er det da fuldstændig i orden med mig, at en eller anden gør opmærksom på at han har en anderledes moralsk indstilling. Det er vel sådan set det karmaen er opfundet for.
Avatar billede boxer Nybegynder
13. september 2005 - 14:30 #10
double-g -> Jeg ved godt programmet er lovligt.
Spørgeren skrev at han havde HENTET en ratdvd fil.

Derfor gik jeg ud fra at du vidste at han brød reglerne. Det kan jeg så forstå nu at du ikke gjorde.
Derfor beklager jeg min sidste kommentar :o/
Avatar billede boxer Nybegynder
13. september 2005 - 14:34 #11
Iøvrigt har jeg selv brudt reglerne ved ubevist at svare ulovligt. Det er jo uheldigt.
Det er ikke dit svar i det spørgsmål jeg er irriteret over. Det er den langsomme lukketid. Det er vel at mærke i både din og spørgers interesse at spørgsmålet bliver lukket hurtigst muligt. Der gik 5 dage før der skete noget.
Så se ikke dette som et angreb på dig eller personen der oprettede spørgsmålet.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester