Avatar billede cwinther Nybegynder
08. juni 2005 - 11:02 Der er 7 kommentarer og
2 løsninger

Routere mister forbindelse og 'går kolde'

Hej eksperter

Jeg har et stort router problem. Har nu efterhånden haft ca. 5 forskellige routere, med samme opsætning, og fælles for dem alle er, at de har virket fint i 1-4 mdr. Derefter begynder de at gå kolde, altså at de står og lyser, som de plejer, men der er ingen forbindelse på LAN eller WAN (har prøvet udefra via. gl.dags modem forb.), og firmware indstillingerne er heller ikke tilgængelige. Dette sker næsten hver dag, og til sidst kun med få timers mellemrum.

Normalt virker de igen efter en power down/up, men det er til at blive vanvittig af i længden, hvorfor vi har skiftet dem ud, når jeg ligner et nervevrag, der er klar til akut indlæggelse på 'den lukkede'...

Nå, routerne har gennem tiden været:
3 x Linksys BEFSR41 (købt ved TDC i et naivt håb om bedre support, idet vi har TDC som udbyder på ADSL - efter to ombytningsroutere, gad de ikke se mig mere i TDC-butikken...)
1 x Belkin router med 4-port switch (noget skrammel, jeg fik købt i el-giganten, der aldrig kom til at virke stabilt...)
1 x D-link 624+ (trådløs)

og ja, alle opdateringer, op- og nedgraderinger og lign. har været forsøgt...

Opsætningen er som følger:
1 x server 2003, der kører smtp (port 25) og terminal server (port 3389)
5 x workstations
1 x switch, der netop har afløst en gl. hub (intet tyder dog på at den spiller en rolle, da jeg bare uplinker til routeren)

Jeg kører altså med virtual server på port 25 og 3389, som begge forwarder til serverens interne LAN IP-adr, og alle computere henter dynamisk IP fra routeren.

Alt burde således virke, og det gør det også - i starten... Når der er gået nogle måneder, hvor routeren har virket upåklageligt, begynder den pludselig at 'gå kold', som beskrevet ovenfor - problemet bliver værre og værre, som tiden går.

...og det er præcis det, jeg ikke forstår. Jeg har generelt en 'enten-virker-det-eller-også-virker-det-ikke' holdning til hardware, men de her routere opfører sig totalt underligt - nogle dage skal de genstartes 1 gang, andre dage 20 gange !!!

Vi har ofte ret meget trafik, ca. 2000 (to tusinde) mails om dagen, men det bør en router vel godt kunne håndtere !?!

Er der nogen, der kender problemet, eller en router, der ikke får dette problem i en lignende opsætning, eller måske synes en software opsætning på en PC med to netkort ville være en bedre løsning?!?!

Kort sagt: HJÆÆÆÆLLLLPP MIIIGG til at undgå permanent indlæggelse på psykiatrisk afdeling !!!!!!
Avatar billede bufferzone Praktikant
08. juni 2005 - 11:25 #1
Opgaven er ikke let og kan sagtens tage ret lang tid at løse.

Først bør du kontrollere at din router har nyeste firmware version installeret. Det er sikkert ikke her problemet ligger, men kontroller det for en sikkerhedsskyld.

Dernæst skal du have fat i et netkort du er rimelig sikker på virker problemløst. Dette netkort bytter du med den første maskine i dit net, hvorefter du lader nettet køre i en rum tid.

hvis routeren ikke går net, har du fundet problemer og kan smide det kort der giver problemer ud. Hvis routeren går ned, skifter du næste netkort (e.v.t. med det du lige
Avatar billede bufferzone Praktikant
08. juni 2005 - 11:27 #2
undskuld, jeg fik trykket for kert. Jeg fortsætter

(evt med det du lige har taget ud, da det jo er konstateret at det ikke var det der gav problemer)

Herefter fortsætter du indtil du finder det kort der giver problemer.

Hvis der er flere end et kort der driller er det næsten umuligt at finde fejlen og du skal være klar til den psykiatrisk afdeling
Avatar billede neoman Novice
08. juni 2005 - 12:09 #3
Kan det tænkes, at der er problemer med termik eller elektromagnetisk interferens ?
1. Har routeren tilstrækkelig køling ?
2. Har du andet udstyr i nærheden som udstråler (eller som er blevet flyttet tæt på routeren)? (f.eks. kan min Cisco 678 ikke tåle en transmitter til trådløs mus alt for tæt på)
3. Er der noget elektromagnetisk maskineri i nærheden, så som frekvensomformere , motorstyringer osv ? eller på den anden side af væggen ?
Avatar billede -kp- Nybegynder
08. juni 2005 - 14:34 #4
Jeg har præcis det samme problem,eneste forskel er
at jeg har TDC-Webspeed og ikke ADSL.Jeg har haft
tre stk. routere med samme problem,den sidste er
samme model som din og som TDC anbefaler?
Jeg har desværre ikke nogen løsning,men følger din
tråd og håber der kommer en løsning.
Behøver jeg fortælle at jeg er træt af routere!!!
Avatar billede bufferzone Praktikant
08. juni 2005 - 16:47 #5
Jeg havde samme problem, gudskelov fik jeg hurtigt identificeret den klient der gav problemer og skiftet netkortet. Siden har der ikke været problemer
Avatar billede -kp- Nybegynder
08. juni 2005 - 17:05 #6
Nu er det ikke min tråd,men kan man regne med når der under Enhedshåndtering,
står at netværkskortet virker korrekt?
Avatar billede cwinther Nybegynder
08. juni 2005 - 22:11 #7
Tak for svarene!

Neoman: jeg tror, din teori holder. Jeg har slet ikke tænkt på, at elektromagnetisk inferens kunne være et problem. Har en gammel, sur skærm med farvefejl, vi bruger af og til, der står meget tæt på routeren.

Har haft skærmen slukket hele dagen, og det har kørt problemfrit indtil videre. Efter at have tænkt lidt over det, har den vistnok været tændt, hver gang vi har haft problemer - har bare ikke kunnet se sammenhængen før nu, da jeg har haft prøvet tusind andre ting... - nogle gange har den jo også virket, selvom skærmen har været tændt.

Nå, jeg må jo bare håbe at det bliver ved med at virke fra nu af... ;)

Tilbage er kun et spørgsmål: hvem skal have point?? Bufferzone havde et OK svar, men det lader ikke til netkortene har haft noget at sige. Neoman har ikke lagt et svar, så jeg kan give point. Bør jeg give point efter engagement eller efter 'rigtige svar'?? ;)
Avatar billede neoman Novice
09. juni 2005 - 11:46 #8
Lyder godt. Den ultimative test ville nok være at logge på en netradio, og så lege lidt med skærmen - hvis musikken forsvinder, så er synderen jo fundet :) Nu er jeg blot spændt på om det også er forklaringen på -kp-'s problem:)
Avatar billede cwinther Nybegynder
09. juni 2005 - 18:04 #9
Ja, jeg har fordelt pointene lidt imellem Jer - endnu engang tak for Jeres hjælp. Routeren kører fortsat uden problemer...

Neoman: sjov idé med testen, men jeg venter lige med det indtil i weekenden, når der er lidt mere ro på, og mine nerver kan klare et forceret nedbrud... - skal nok lade Jer høre, om et evt. resultat.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester